07 Mar 2021  

KBH: Spredte skyer, 1 °C

Coronakrisen rammer mange udsatte unge ekstra hårdt

Problemer eskalerer

Coronakrisen rammer mange udsatte unge ekstra hårdt

Coronanedlukningen er hård for stort set alle unge, men for mange udsatte unge er den ekstrem hård og betyder for eksempel stor ensomhed, isolation, angst, øget selvskade og problemer i forhold til skolen.

Modelfoto
FOTO: Niels Sigaard
1 af 1

Coronanedlukningen har været særlig hård for ungdommen, viser en ny undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring.

Det blev meget tydeligt sidste forår, at de udsatte unge er ekstremt sårbare, hvis de sociale tilbud ikke er åbne.
Karina Rohr Sørensen, Den Sociale Døgnvagt

Her svarer hver tredje dansker mellem 18 og 29 år, at deres mentale helbred er blevet værre i 2020. Samme svar ses kun blandt hver femte i alle aldersgrupper, så de unge har været, og er fortsat under den nuværende nedlukning, særligt udsatte. Mange af de unge føler sig ensomme.

– De unge oplever ensomheden mere intenst end andre grupper i samfundet, og relationen til andre mennesker har stor betydning for deres udvikling, siger fagchef i sundhed i Gjensidige Louise Brix.

Mens nedlukningen har været hård for stort set alle unge, har den været ekstrem hård for gruppen af udsatte unge, der slås med forskellige problemer.

Coronakrisen gør udsatte unge endnu mere udsatte, viser en rundringning, som Egmont Fonden foretog til en række rådgivningsorganisationer, kommuner og børnemedier under den første nedlukning sidste forår. De problemer, børn og unge slås med, forstærkes typisk under krisen. Ensomhed bliver forværret, skoleproblemer bliver forstærket og så videre.

Erfaringer fra Den Sociale Døgnvagt

Organisationer og institutioner, der arbejder med udsatte unge, genkender den problemstilling. 

– De unge havde store problemer med ensomhed under den første bølge af coronaepidemien sidste forår. De blev triste og kunne ikke overskue konsekvenserne af et par måneders nedlukning. Det er virkelig lang tid, når du er ung. Det blev meget tydeligt, at de udsatte unge er ekstremt sårbare, hvis de sociale tilbud ikke er åbne, siger Karina Rohr Sørensen, der er leder af Den Sociale Døgnvagt i København.

Døgnvagten tager sig af akutte sociale problemer hos børn og unge og har været åben under både første og anden bølge af coronaepidemien, selvom en større del af arbejdet foregår over telefonen, og færre ansatte møder fysisk på arbejde.

Under den første bølge sidste forår lukkede store dele af det sociale område ned som for eksempel væresteder, lektiecaféer, rådgivninger og andre tilbud. Det gav voldsomme problemer for mange af de udsatte unge, som Døgnvagten har kontakt til.

– I den anden bølge af epidemien, som vi står i lige nu, har man lært af erfaringerne fra sidste år, er bedre forberedt og holder det sociale område mere åbent. Det er godt. De her unge har brug for steder, hvor de kan gå hen og få noget voksenkontakt, understreger Karina Rohr Sørensen.

De Unges Hus i København

Et af de steder, hvor udsatte unge kan gå hen lige nu, er De Unges Hus, der er spredt over forskellige adresser i København. De Unges Hus tilbyder rådgivning og støtte til udsatte og sårbare unge, der her får mulighed for at blive en del af et fællesskab. Huset rummer også en række hybler, hvor udsatte unge kan bo i en periode.

Vi oplever, at de unge bliver mere ensomme og mere angst. Mange retter deres usikkerhed og udsathed indad.
Gyda Heding, De Unges Hus

Coronakrisen har været hård ved de unge, fortæller Gyda Heding, der er leder af De Unges Hus.

– Vi oplever, at de unge bliver mere ensomme og mere angst. Havde den unge lidt angst før corona, har det for mange udviklet sig til galoperende angst nu. Mange retter deres usikkerhed og udsathed indad. Flere eksperimenterer med hash og stoffer, flere skader sig selv, og gråzoneprostitution som sugardating vokser. Før var de unge ude blandt andre, var en del af en gruppe og gik i byen. Nu er de meget isolerede, fortæller Gyda Heding.

– Der er også store problemer i forhold til skole og uddannelse. For alle dem, der havde svært ved at følge med i skolen, er det helt håbløst nu, hvor det skal foregå online. Mange har ikke en computer og skal prøve at følge med over telefonen. Det går ikke. De her unge er hårdt ramte, langt hårdere end andre unge, der har familien til at hjælpe sig og nogen at tale med, tilføjer hun.

Under første bølge af coronaepidemien i 2020 var aktiviteterne i De Unges Hus lukket ned i omkring halvanden måned. De ansatte forsøgte at holde kontakt med de unge over telefonen og gå nogle ture udenfor med en enkelt ung ad gangen for at få snakket lidt. Derudover var de nødt til at besøge de unge i hyblerne for at støtte dem og også for at hjælpe dem med at overholde coronarestriktionerne.

– Nedlukningen var meget svær for de unge. De var glade, da de kunne komme igen efter nedlukningen. Vi lukkede langsomt op og var meget udenfor. De unge har været gode til at forstå, hvor vigtigt det er at holde afstand og overholde de forskellige restriktioner, siger Gyda Heding.

– Jeg er glad og taknemmelig for, at regeringen og kommunerne har lært af erfaringerne fra den første bølge og her i anden omgang holder store dele af socialområdet åbent, som for eksempel os, der fungerer som en fremskudt indsats. Der er brug for, at vi holder hånden under de unge, tilføjer hun og opfordrer unge, der har brug for hjælp til at ringe til De Unges Hus på 24 64 82 22.

Det er lykkedes at forhindre coronasmitte blandt de ansatte i huset, men en del af de unge har været smittet.

– De er gode til at passe på os. De kommer ikke, hvis de har symptomer. Vi hjælper de unge med at blive testet, det kan for eksempel ske ved, at vi kører dem til testcentret i en christianiacykel. Nogle af de unge, der er blevet testet positive, oplever sig selv som dårlige mennesker. Der er meget selvbebrejdelse. Det er svært at forstå og håndtere en epidemi som den her, forklarer Gyda Heding.

I forhold til politikernes og myndighedernes håndtering af coronaepidemiens anden bølge ville hun ønske, at man havde holdt alle undervisningstilbud til udsatte unge åbne. For eksempel er den Forberedende Grunduddannelse, FGU, lukket ned lige nu.

– Det betyder, at mange af vores unge ikke går i skole lige nu, og de kan ikke håndtere onlineundervisning, konstaterer Gyda Heding. 

Unge med særlige behov i Aarhus

I Aarhus arbejder Laura Taulbjerg med en anden gruppe unge, der også er ekstra hårdt ramt af coronakrisen.

Mange beskytter sig selv ved at trække sig ind i sig selv. De magter ikke at tage sociale initiativer, mange er ikke på Facebook, de er meget isolerede. 
Laura Taulbjerg, UFL-klub i Aarhus

Unge for Ligeværd har en klub i Aarhus for unge med særlige behov, hvor hun er leder. Her kommer unge med forskellige typer af udviklingsproblemer. Nogle bor hjemme hos forældrene, andre klarer sig i egen bolig, mens andre bor i bofællesskab.

Lige nu er klubben lukket ned for fysiske aktiviteter, ligesom den var under første bølge af epidemien.

– For vores unge har coronakrisen helt sikkert betydet øget ensomhed. De fleste er i forvejen ensomme i en eller anden grad, men det er blevet meget forstærket under nedlukningerne. Det er sværere for dem end for mange andre unge. De er mere usikre, mangler sociale kompetencer og har ofte en skepsis overfor virtuelle medier. Nogle er blevet udnyttet af folk, der har taget kontakt til dem på nettet og lokket penge fra dem, fortæller Laura Taulbjerg.

– Mange beskytter sig selv ved at trække sig ind i sig selv. De magter ikke at tage sociale initiativer, mange er ikke på Facebook, de er meget isolerede. Nogle er særligt bekymrede for smitte, fordi de er i risikogruppe på grund af for eksempel overvægt eller kroniske lidelser, tilføjer hun.

Laura Taulbjerg oplever den nuværende anden bølge af epidemien som værre for de unge end første bølge, hvor det var forår og kunne lade sig gøre at mødes udenfor.

– Dengang var der et loft på ti mennesker. Vi kunne mødes udenfor med de unge og lave forskellige ting. Nu må vi kun mødes fem, og det er vinter og koldt. Vi kan ikke samles, og håbet er ligesom væk hos de unge. De tør slet ikke tro på, at vi kommer til at åbne igen, forklarer hun.

UFL-klubben i Aarhus har fået besked af myndighederne om, at de ikke er omfattet af retningslinjerne om åbent socialområde her under anden bølge af epidemien.

– De forklarer det med, at vi ikke har vores eget lokale. Vi låner lokale på en specialskole, der er lukket ned. Så der er ikke andre, der bruger lokalet, derfor burde det kunne lade sig gøre, siger Laura Taulbjerg.

Klubben forsøger at gennemføre forskellige onlineaktiviteter for medlemmerne, men det er svært, fordi mange ikke er fortrolige med den virtuelle verden.

– Det er lykkedes at få en del til at hoppe med på Zoom, men det har krævet meget hjælp. Det gør det ekstra svært, at meget vejledning er på engelsk, som de unge ikke kan. Nogle af dem kan få hjælp af pædagoger på bosteder eller familie, men det er svært for dem, der bor alene, forklarer Laura Taulbjerg.

– Det er også svært at skabe et samtalerum på Zoom. Det er vanskeligt for den enkelte at finde sin plads og giver ikke den samme gode dynamik, som når man er samlet fysisk. Vi kan ikke bare mødes for at snakke, der skal være en aktivitet. På mandag skal alle for eksempel have billeder af sig selv med som babyer, og så skal vi gætte, hvem der er hvem. Vi har også spillet banko, tilføjer hun.

Mange af de unge er ikke med på Zoom, og klubben hører ikke fra dem. Laura Taulbjerg forsøger at holde kontakt til dem ved at ringe jævnligt. Hun ville også meget gerne kunne opsøge de unge i hjemmet, men der mangler frivillige til at kunne påtage sig den opgave.

Klubben er et privat frivilligt initiativ, der får økonomisk støtte fra PUF-midler, som søges og uddeles af Socialstyrelsen. 

Trist og kedeligt

En af dem, der savner at kunne komme i UFL-klubben en gang om ugen, er Jeanette Tanggaard, der er 30 år og på førtidspension.

– Det er dødssygt her under corona, hvor alt bare er lukket, og man ikke kan gøre noget. Jeg plejer at gå i klubben hver mandag og til svømning, guitar og andre ting. Men det kan jeg ikke nu. Så jeg keder mig bare endnu mere, siger Jeanette Tanggaard.

Hun bor sammen med sin mor, mormor og søster og er derfor ikke ensom på samme måde som mange af de unge, der bor alene. Men hun ser stort set ikke andre end den nære familie lige nu.

– Jeg er lidt heldig, at jeg ser nogle mennesker, men det er træls ikke at kunne se sine veninder. Jeg er med på klubbens Zoom-aktiviteter, men det er ikke det samme som at mødes fysisk, konstaterer Jeanette Tanggaard.

Socialt oprydningsarbejde venter

Både i De Unges Hus i København og i UFL-klubben i Aarhus er der bevidsthed om, at der bliver et socialt oprydningsarbejde, når coronakrisen engang er slut.

– Der er brug for at lave en særlig indsats for at få samlet alle de unge, som ikke er med nu. Vi har i tankerne at lave en spændende og festlig åbningsaktivitet, der kan tiltrække alle de unge, siger Laura Taulbjerg.

Gyda Heding fra De Unges Hus ser en stor udfordring i forhold til at få de unge, der bruger huset, tilbage på ret køl igen.

– Det bliver svært at få dem i gang igen. Mange er faldet ud af systemet, har droppet skolen og så videre. Der er brug for en særlig indsats for at rette op på det. Der er meget, der skal indhentes. Vi skal gøre os umage og have genopbygget tilliden igen, fastslår hun.

Netop det problem peger Egmont Fonden også på i sin undersøgelse, der forudser, at færre unge vil bestå folkeskolens afgangsprøve, og færre unge vil gennemføre ungdomsuddannelse på grund af læringstab under coronakrisen.

Undersøgelsen peger også på, at en del børn og unge i udsatte positioner har fået det værre det sidste år, fordi de ikke har fået den fornødne hjælp i tide.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2021 - 08:41   05. feb. 2021 - 08:42

COVID-19

ur@arbejderen.dk