08 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Coronakrise har ramt dansk økonomi hårdere end finanskrisen

Økonomisk Redegørelse 2020

Coronakrise har ramt dansk økonomi hårdere end finanskrisen

Finansministeren forventer, at BNP vil falde med omkring 5,25 procent i år, hvilket er større end under finanskrisen. Samtidig vil eksporten falde og arbejdsløsheden stige.

Finansminister Nicolai Wammen præsenterede tirsdag regeringens prognose over dansk økonomi.
FOTO: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
1 af 1

Finansminister Nicolai Wammen havde den alvorlige mine fremme, da han tirsdag præsenterede regeringens prognose over dansk økonomi, den såkaldte Økonomisk Redegørelse, som udkommer to gange om året.

Vi er midt i en global og dyb krise, som desværre også vil sætte sig spor i Danmark i flere år fremad.
Nicolai Wammen, finansminister

– Verden ser markant anderledes ud, end da jeg i december præsenterede Økonomisk Redegørelse. Vi er midt i en global og dyb krise, som desværre også vil sætte sig spor i Danmark i flere år fremad, men også en krise, som vi står godt rustet til at tackle, hvis vi fortsætter med at bære os klogt ad, lød det fra Nicolai Wammen.

Ifølge redegørelsen ventes bruttonationalproduktet, BNP, at falde med omkring 5,25 procent i år, hvilket er et større fald end under finanskrisen. Og det skønnes, at BNP i 2021 stadig vil ligge under niveauet i 2019. 

– Der er ingen grund til at lægge skjul på, at det er en alvorlig situation. Regeringen har indtil nu opereret ned tre scenarier for den økonomiske udvikling under coronakrisen. Vi befinder os nu et sted imellem det midterste og det mest negative scenarie, sagde finansministeren.

Arbejdsløshed

– Krisen viser også sit ansigt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsen har taget et betydeligt fald. Men uden hjælpepakkerne havde situationen set meget værre ud, lød vurderingen fra Wammen.

Ifølge den økonomisk redegørelse er antallet af tilmeldte ledige steget med cirka 48.000 personer siden starten af coronakrisen. Hertil kommer et endnu større antal, der er hjemsendt under lønkompensationsordningen.

Omkring 205.000 personer er blevet kompenseret i lønkompensationsordningen frem til 18. maj. Hertil kommer hjælp til godt 54.000 selvstændige og freelancere via en lignende ordning. 

Regeringen skønner, at ledigheden samlet set vil være 4,8 procent af arbejdsstyrken i 2020 og 4,5 procent i 2021.

Usikker prognose

Nicolai Wammen slog også fast, at der er ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til vurderingen af den økonomiske udvikling.

Usikkerheden knytter sig især til pandemiens videre forløb, som vil være afgørende for, hvor hurtigt produktion og efterspørgsel normaliseres igen. 

– For en lille og åben økonomi som den danske er udviklingen i landene omkring os af stor betydning. Vi er midt i en dyb global recession, og en række af vores vigtige eksportmarkeder er hårdt ramt. Derfor forventer vi et samlet fald i eksporten på 8,9 procent i år og kun en delvis genopretning næste år.

Men der er også lys i mørket, som det er værd at lægge mærke til, sagde Wammen

– Danskerne er begyndt at svinge dankortet igen. Det er positivt og giver håb for genopretningen. 

Stærk dansk økonomi

Dansk økonomi havde et sundt udgangspunkt inden krisen med lav offentlig gæld, sunde strukturer og høj troværdighed i finanspolitikken, hedder det i redegørelsen.

Men det økonomiske tilbageslag og de gennemførte hjælpepakker indebærer samlet set, at der er udsigt til et betydeligt underskud på den faktiske offentlige saldo i 2020.

Mens der i 2019 var et overskud på knap fire procent af BNP, så skønner regeringens økonomer, at underskuddet i år vil lande på godt syv procent af BNP – eller knap 160 milliarder kroner. Dermed er der udsigt til det største faktiske offentlige underskud siden starten af 1980'erne.

Men det slås også fast, at underskuddet skyldes hjælpepakkerne, som er midlertidige – og dermed ikke belaster den finanspolitiske holdbarhed nævneværdigt.

Den såkaldte strukturelle saldo skønnes at lande på -0,1 procent af BNP i 2020, og der er udsigt til et overskud på 0,4 procent af BNP i 2021.

Dermed vil der stadig være plads til et "betydeligt manøvrerum i 2021" – også inden for budgetlovens underskudsgrænse på -0,5 procent af BNP, hedder det i den økonomiske prognose.

Genopretning i flere faser

Finansministeren slog også fast, at det markante tilbageslag for dansk økonomi betyder, at finanspolitikken bør understøtte den økonomiske aktivitet. Og at regeringen lægger op til, at genopretningen af dansk økonomi sker i flere faser. 

"Tiltag rettet mod at stimulere økonomien vil skulle times, doseres og sammentænkes med de konkrete genåbningstrin og virkningerne heraf. Regeringen ønsker at understøtte aktivitet og arbejdspladser og investeringer i fremtiden i forbindelse med genopretningen, herunder med et fokus på klimadagsordenen", hedder det i Økonomisk Redegørelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2020 - 16:10   28. maj. 2020 - 09:14

Økonomi

bi@arbejderen.dk
Budgetloven
  • Folketinget vedtog i 2012 budgetloven, som betyder, at det strukturelle offentlige underskud årligt højst må udgøre 0,5 procent af BNP, og at der fire år frem skal fastlægges et loft over serviceudgifterne i kommuner og regioner.

  • For budgetloven stemte Socialdemokratiet, SF, Radikale, Venstre og Konservative. Imod stemte Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.

  • Budgetloven blev vedtaget, efter at Thorning-regeringen tidligere i 2012 besluttede, at Danmark skulle tilslutte sig EU's finanspagt. Budgetloven implementerer finanspagtens krav om balance på de offentlige finanser.

  • EU anbefaler, at de lande, som er med i finanspagten, skal indføre en budgetlov med automatiske sanktioner overfor kommuner og regioner, som ikke overholder de aftalte økonomiske rammer. 

  • Den danske budgetlov betyder, at hvis kommunerne eller regionerne samlet set overskrider deres udgiftslofter, nedsættes bloktilskuddet tilsvarende. 40 procent af nedsættelsen fordeles på alle kommuner/regioner, mens 60 procent fordeles mellem de kommuner/regioner, der har overskredet den økonomiske ramme.