05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 12 °C

Corona kan sende boligområder på hård ghettoliste

Svær kamp mod arbejdsløshed

Corona kan sende boligområder på hård ghettoliste

En række boligområder kæmper for at få flere beboere i arbejde og dermed undgå regeringens frygtede hårde ghettoliste – men indsatsen bliver bombet tilbage af coronakrisen.

Coronakrisen og den medfølgende arbejdsløshed gør det svært for almene boligselskaber som Nykøbing F. Boligselskab at leve op til regeringens skrappe ghettokrav. Dermed risikerer de at ende på listen over hårde ghettoer, der skal skære i andelen af almene familieboliger.
FOTO: Nykøbing F. Boligselskab
1 af 1

Boligområdet Lindholm i Nykøbing F risikerer at ende på regeringens hårde ghettoliste.

Regeringen kræver nemlig, at flere beboere kommer i arbejde. Men det er svært i et område, som i forvejen lider under mangel på store arbejdspladser, og som nu oveni rammes af coronakrisens øgede arbejdsløshed.

Vi står i en ny situation. Alle er sat skakmat på grund af coronakrisen. Det må politikerne forholde sig til.
Werner Ifversen Madsen, Afdeling 9, Nykøbing F. Boligselskab

>> LÆS OGSÅ: Enhedslisten kræver ghettoliste suspenderet: Corona kan sende områder på hård liste

Lindholm har tre år i træk stået opført på regeringens ghettoliste. Hvis et boligområde står på ghettolisten i fem år, bliver det stemplet som en såkaldt hård ghetto, der skal skære andelen af sine almene familieboliger ned med 60 procent.

Derfor har området kun i år og næste år til at forsøge at komme af listen for ikke at ramme den hårde liste.

76 skal i arbejde

Både arbejdsløshed og indkomst er blandt de kriterier, der er afgørende for, om et alment boligområde bliver sat på ghettolisten.

Hvis Lindholm skal undgå den hårde ghettoliste, skal arbejdsløsheden i området bringes ned fra de nuværende 49 procent til 40 procent. Det svarer til, at 76 beboere skal i arbejde.

Men coronakrisen har betydet fyringer over hele landet og sat en stopper for alle nyansættelser. Derfor er det op ad bakke for den lille boligforening at hjælpe sine beboere i arbejde.

– I forvejen er der blevet lukket ned for de store arbejdspladser her på Lolland-Falster. Og nu strammer alle virksomheder livremmen ind på grund af coronakrisen og fyrer folk. Når samfundet åbner op igen, vil virksomhederne først og fremmest genansætte deres egne folk, og så vil kontanthjælpsmodtagerne komme i anden række, siger beboerformand i Nykøbing F. Boligselskabs afdeling 9 Werner Ifversen Madsen til Arbejderen.

Han uddyber:

– Derfor har coronakrisen gjort det sværere for os at leve op til beskæftigelseskravet. Vi er uforskyldt endt i en situation, hvor vi kommer længere bagud. Vi står i en ny situation. Alle er sat skakmat på grund af coronakrisen. Det må politikerne forholde sig til. Politikerne har bedt os om at vise samfundssind. Nu er det politikernes tur til at vise samfundssind og annullere beregningsgrundlaget.

Lindholm var inde i en god udvikling og var i fuld gang med at få flere beboere i arbejde. Men så kom coronakrisen:

– I januar satte vi gang i projekt Lindholm Indefra. Projektet går ud på, at boligselskabets to boligsociale medarbejdere sammen med kommunen forsøger at få flere i arbejde. Vi kender beboerne i området, og vi kender til de lokale virksomheder, så det er et forsøg på at skabe nogle relationer. Men coronakrisen har sat en kæp i hjulet på vores forsøg på at få flere i arbejde og dermed komme af ghettolisten.

Pensionister tæller med

Et af ghettokriterierne er, at andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, ikke må overstige 40 procent opgjort som et gennemsnit over de seneste to år.

Det betyder, at eksempelvis pensionister og førtidspensionister under 64 år får deres boligområde til at bonne ud på "ghettoparametret", fordi de ikke længere har tilknytning til arbejdsmarkedet, men stadigvæk er inden for den givne aldersgrænse.

– Hvorfor tæller folkepensionister og førtidspensionister med i statistikken? Når man er blevet tilkendt en førtidspension, er man jo ikke arbejdsduelig. Og folkepensionister har aftjent deres værnepligt. Derfor er det forkert at tage dem med i beregningerne, fordi det gør det endnu sværere at leve op til kravet om, at arbejdsløsheden maksimalt må være 40 procent.

Hvis Lindholm ender på boligministerens liste over "hårde ghettoer", skal det skære andelen af sine almene familieboliger ned med 60 procent. Det svarer til, at området skal sælge eller nedrive 441 lejemål.

Boligselskaber i fælles appel

Det er ikke kun boligselskabet i Nykøbing, der advarer om, at coronakrisen gør det svært at få beboere i arbejde – og dermed leve op til kravene i ghettolovgivningen.

Også de københavnske boligselskaber Bo-Vita, FSB og KAB advarer om, at krisen betyder, at beboere har svært ved at finde job – og at beboere har mistet deres job og dermed får en lavere indkomst.

På Fyn frygter boligforeningen Korsløkkeparken i Odense – der har været på regeringens ghettoliste siden 2018 – at coronakrisen vil betyde, at området får sværere ved at undgå at blive sat på den "hårde ghettoliste".

Også boligforeningen Solbakken i Odense med 650 lejligheder frygter at blive stemplet som en hård ghetto.

Solbakken har stået på ghettolisten i fire år i træk, så når den nye ghettoliste kommer til december, bliver det afgjort, om området for femte gang ender på listen – og dermed ender på listen over "hårde ghettoer".

I Jylland frygter det almene boligområde Resedavej/Nørrevang II i Silkeborg, at boligområdets arbejde for at komme af ghettolisten nu bliver ødelagt af den arbejdsløshed, som coronakrisen har ført med sig.

Danmarks Almene Boliger (BL), som repræsenterer 530 almene boligorganisationer, er i gang med at få et overblik over, hvordan coronakrisen rammer de almene boliger:

– Vi er i gang med at regne på, hvordan coronakrisen og udviklingen i dansk økonomi påvirker ledigheden og indkomsterne i de almene boligområder, der risikerer at blive sat på ghettolisten eller på den hårde ghettoliste, fortæller administrerende direktør hos Danmarks Almene Boliger Bent Madsen til Arbejderen.

Han håber, at tallene er klar i næste uge – hvorefter de vil blive sendt til boligminister Kaare Dybvad.

– Ministeren må tage det her meget alvorligt. Hvis arbejdsløsheden stiger i de her områder, kan det få store konsekvenser. Flere af dem står til at komme på ghettolisten eller endda den hårde ghettoliste og risikerer dermed at skulle nedrive eller sælge deres boliger. Det er nogle meget hårde konsekvenser på grund af en helt ekstraordinær situation, som coronakrisen er.

– Ministeren bør suspendere ledighedskriteriet for i år. Boligselskaberne er uskyldige. De knokler for at få flere i arbejde og dermed holde sig ude af ghettolisterne. Men alle kan se, at coronakrisen har ført til, at ledigheden stiger overalt i samfundet. Ledigheden rammer skævt. Den rammer især beboerne i de almene boligområder, der ofte arbejder i servicefagene og i ufaglærte job, hvor ledigheden er størst, uddyber Bent Madsen.

Minister fastholder krav

Boligselskabernes bøn ser dog ud til at prelle af på boligminister Kaare Dybvad. Ministeren afviser nemlig at slække på kravene.

I et svar til Enhedslistens boligordfører Søren Egge Rasmussen skriver ministeren, at han holder øje med udviklingen, men at det er for tidligt at sige, hvilke konsekvenser coronakrisen har for de udsatte boligområder.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. maj. 2020 - 08:26   11. maj. 2020 - 11:27

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite