30 Oct 2020  

KBH: Spredte skyer, dis, 6 °C

Corona-enighed i Folketinget slår sprækker over fængsel for tyveri af håndsprit

Strengere straffe skaber splid

Corona-enighed i Folketinget slår sprækker over fængsel for tyveri af håndsprit

Justitsministeren vil hæve straffen for coronarelateret tyveri. Eksempelvis skal tyveri af håndsprit og værnemidler straffes med ubetinget fængsel i stedet for bøde som i dag. Men forslaget slår revner i enigheden i Folketinget.

Det skal koste ubetinget fængsel i op til 30 dage at stjæle håndsprit, lyder lovforslaget fra justitsminister Nick Hækkerup, der skal hastebehandles tirsdag.
FOTO: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Straffen for tyveri, indbrud, bedrageri og en række andre lovovertrædelser skal sættes voldsomt i vejret, hvis lovovertrædelsen har baggrund i coronaepidemien, oplyser Justitsministeriet. 

Torsdag fremlagde justitsminister Nick Hækkerup en række stramninger af straffeloven.

Den sundheds-person, der negler en håndsprit, skal nu sendes i fængsel. Er det ikke at gå for langt?
Karina Lorentzen, SF 

Et simpelt tyveri af eksempelvis et par flasker håndsprit skal ikke længere kun udløse en bøde, det skal koste en ubetinget fængselsstraf på 10 til 30 dage.

Folketingspolitikerne fik først udleveret lovforslaget, få timer før det blev fremlagt og skulle førstebehandles.

Lovforslaget betyder, at lovovertrædelser omfattet af strafskærpelsen, der i dag straffes med bøde, fremover skal blive straffet med fængsel, hvis der er tale om gentagelsestilfælde, eller hvis lovovertrædelsen er begået under særlige omstændigheder, for eksempel hvis der er tale om tyveri af værnemidler fra hospitaler, lægeklinikker eller lignende.

På Justitsministeriets hjemmeside er der opremset en række eksempler på stramningerne:

"Simpelt tyveri: En person stjæler håndsprit fra for eksempel et apotek, en lægepraksis eller et hospital til en værdi af i alt 200 kroner. Et sådant tilfælde vil udgøre tyveri efter straffelovens paragraf 276 og vil som udgangspunkt skulle sanktioneres med en bøde på 500 kroner, som er mindstebøden efter straffelovens paragraf 287. Med lovforslaget forudsættes det, at der fremover for en sådan overtrædelse som udgangspunkt vil skulle udmåles en kortere fængselsstraf".

Foreløbig stramning

Der indsættes en såkaldt "solnedgangsklausul", så loven automatisk ophæves den 1. marts 2021, medmindre Folketinget forlænger loven.

Den socialdemokratiske retsordfører Jeppe Bruus fik som den første ordet for at tale for forslaget:

– Siden 1. marts har der været registreret otte anmeldelser om tricktyveri, 16 anmeldelse om indbrud og tyveri af værnemidler og 45 anmeldelser om bedrageri vedrørende coronavirus. Strafniveauet fordobles. Det er en hård omgang. Håndsprit er en knap ressource. Hvis man stjæler den, bringer man andres liv og helbred i fare. Vi skal klart signalere, at det er uacceptabelt og noget, der skal slås hårdt ned på. Hvis man går ind på et hospital og stjæler en dunk med håndsprit, kan man komme direkte i fængsel. Det er en hård omgang. Det skal være en hård omgang, lød det fra den socialdemokratiske retsordfører.

Efterlyser bagatelgrænse

Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet tøver med at støtte forslaget og efterlyser en bagatelgrænse.

– Det bekymrer mig, at vi skal sætte mennesker i fængsel for relativt små ting. Den sundhedsperson, der negler en håndsprit, skal nu sendes i fængsel. Er det ikke at gå for langt? Vi skal passe på, at vi ikke mister befolkningens opbakning til alle vores initiativer, når vi laver så vidtgående lovgivning. Kan vi ikke nøjes med en stor bøde? Det er helt vildt at sætte folk i fængsel, fordi man har stjålet en enkelt flaske håndsprit, siger SF's retsordfører Karina Lorentzen.

Hun uddyber:

– Proportionerne forsvinder, når tyveri af håndsprit til eget forbrug kan udløse fængselsstraf. Det er vel ikke utænkeligt, at en sundhedsansat tager en håndsprit i lommen for at beskytte sig selv og sin familie. Det er arbejdspladstyveri. Det har vi hidtil straffet med en bøde på 500 kroner, fremover er det en fængselsstraf på 30 dage. Vi går for langt, når tyveri af en enkelt håndsprit skal betyde, at vi sætter folk i fængsel.

Radikale Venstres retsordfører Katrine Robsøe har svært ved at se, at lovforslaget hjælper på tyverierne.

– Der har indtil nu været 16 anmeldelser om hospitalstyveri. Flere af dem handler om, at der er taget en enkelt spritdunk på et toilet. Den højeste fangst har været fem liter sprit. Det er ikke disse tyverier, der har gjort, at vi mangler værnemidler. Jeg har svært ved at se, hvordan vi kan undgå den slags tyverier ved at sende folk i fængsel.

Katrine Robsøe kan godt frygte, at stramningerne risikerer at blive en ny knivlov, hvor folk kommer i fængsel for mindre forseelser.

– Det er også samfundssind at vise retssind, mener Katrine Robsøe.

Enhedslistens retsordfører Søren Søndergaard mener, at forslaget mangler proportion.

– Proportionerne skal være i orden. Den her lovgivning skal ikke bruges til at sende en SOSU-asistent eller en læge i fængsel, fordi man tager en flaske sprit i lommen, fordi de har haft overarbejde og ikke har haft tid til at købe sprit til dem selv og deres børn, siger Søren Søndergaard.

Han uddyber:

– Der skal være proportioner i det her. Der skal være en bagatelgrænse. Vi vil under udvalgsarbejdet forsøge at finde en model, vi alle kan leve med. Der er forskel på, om du tager noget til eget forbrug, og på, om du tager det i større mængder.

Ingen høring

Lovforslaget har ikke været sendt i høring hos diverse retspolitiske eksperter og organisationer og fagfolk. Det beklager Retspolitisk Forening:

– Da lovforslaget er en del af al den hastelovgivning, som nærmest er blevet normen, er al sædvanlig høringsprocedure skåret væk. Det betyder, at lovgivningen bliver meget smallere funderet og helt mangler den brede forankring i folkestyret, som det ellers giver at inddrage uvildige instanser og foreninger, eksperter og andre kredse i civilsamfundet, siger formand for Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist til Arbejderen.

Han uddyber:

– Erfaringerne er, at den slags straffeforhøjelser har en meget beskeden, om overhovedet nogen, reel afskrækkende effekt, og hvis det også bliver tilfældet her, vil de samfundsmæssige økonomiske konsekvenser være højst uhensigtsmæssige. For det vil koste mange titusinde af kroner om måneden at skulle effektuere de pågældende ubetingede fængselsstraffe. Og det er ikke særlig klog politik med endnu flere nye statsudgifter i den nuværende situation, hvor de mange forskelligartede udgifter til corona medfører massive træk på statsfinanserne.

Dommerforeningen har på eget initiativ sendt et brev til justitsminister Nick Hækkerup og til Folketingets retsordførere:

"Dommerforeningen skal ikke blande sig i det politiske. Jeg har derfor også overvejet, om jeg burde sende dette brev. Imidlertid ved jeg, at Dommerforeningen ikke bliver hørt i den forestående lovgivningsproces, og det har trods alt fået mig til at skrive til dig. Beslutningen skal nemlig ske på et fuldt oplyst grundlag", indleder Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg brevet.

"Forslaget er, så vidt jeg ved – for dommerne har ikke set det – fyldt med eksempler. Det er pædagogisk måske meget godt, men en noget uhensigtsmæssig måde at lovgive på. Eksempler kan aldrig dække dagligdagens virkelighed. Med eksempler risikerer man at snævre, hvor det er utilsigtet, og åbner ikke for rimelige undtagelser. Lad mig give et eksempel på det sidste: Hvordan stiller man sig til den sygeplejerske, der fra sin arbejdsplads – hospitalet – tager en flaske håndsprit med hjem for at beskytte sig og familien? Skal hun for dette arbejdspladstyveri – for det er det – idømmes en fængselsstraf?" spørger Dommerforeningen.

Dommerforeningen stiller spørgsmål ved, om der er tale om en nødretssituation, når det gælder kriminalitet.

"Hastelovgivning er i orden, når der foreligger en nødretssituation. En sådan har vi rent sundhedsmæssigt i disse dage og uger. Man kan spørge sig selv, om vi også har en nødretssituation med kriminaliteten, når man tager Rigspolitiets talmateriale in mente. Hastelovgivning sætter al sædvanlig lovprocedure ud af kraft – herunder høring af de myndigheder og organisationer, der konkret arbejder i felten".

Hastebehandling

Den manglende høring får også flere politikere til at kritisere hastebehandlingen:

– Vi fik først lovforslaget her til formiddag. Det er ikke lang tid til at kontakte forskellige eksperter og forholde os seriøst til lovforslaget, konstaterer Enhedslistens Søren Søndergaard.

Radikale Venstres ordfører kritiserer også hastebehandlingen.

– Det er under al kritik, at lovforslaget først er sendt ud her til morgen. Det øger risikoen for lovsjusk. Det her lovforslag har konsekvenser for rigtige mennesker – om hvorvidt nogen skal i fængsel eller ej, konstaterer De Radikales retsordfører Katrine Robsøe.

Forslaget skal hastevedtages af Folketinget på tirsdag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. mar. 2020 - 15:36   27. mar. 2020 - 17:51

Corona

ml@arbejderen.dk