05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Cementgigant får millioner til at lagre CO2

CO2 skal dumpes i Nordsøen

Cementgigant får millioner til at lagre CO2

For første gang nogensinde bliver der nu søsat et forsøg med at indfange og lagre CO2 i Danmark. En af Danmarks største CO2-udledere – cementfabrikken Aalborg Portland – har fået 6,7 millioner i offentlig støtte til at prøve at "fange" CO2, så den kan dumpes i Nordsøen.

Cementfabrikken Aalborg Portland er blandt de virksomheder, der forbruger mest CO2 i Danmark. Nu får koncernen offentlig støtte til at eksperimentere med fangst og lagring af CO2.
FOTO: Aalborg Portland
1 af 1

Cementgiganten Aalborg Portland og en række oliefirmaer er gået i gang med det første forsøg i Danmark med at indfange og lagre CO2.

Aalborg Portland har fået 6,7 millioner kroner fra regeringens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) til at eksperimentere med at indfange røg fyldt med CO2 fra Aalborg Portlands produktionsanlæg.

Det er en farlig vej at gå, at tro på, at vi en dag opfinder en teknologi, der kan gemme CO2'en af vejen – og så ellers fortsætte med at udlede CO2 som hidtil.
Tarjei Haaland, Greenpeace

Sammen med Aalborg Universitet skal cementfabrikken forsøge at udvikle et forsøgsanlæg, der fra 2022 skal eksperimentere med at indfange røg fyldt med CO2. Røgen skal indfanges via store filtre på cementfabrikkens skorstene. Herefter skal CO2'en gøres flydende, så den kan sejles ud i Nordsøen og dumpes i gamle oliefelter.

– Vi er utroligt glade for støtten fra EUDP, som gør det muligt for os sammen med de øvrige projektpartnere at undersøge mulighederne for CO2-fangst. Med GreenCem-projektet tager vi hos Aalborg Portland en aktiv rolle for at klarlægge de nødvendige tekniske løsninger og økonomiske forudsætninger for at kunne fange CO2 og gøre cementproduktion CO2-neutral, siger direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Projektet skal også eksperimentere med at omdanne CO2 til såkaldt Power-to-X brændstof til eksempelvis fly.

CO2 skal dumpes i Nordsøen

Samtidig med at Aalborg Portland eksperimenterer med at indfange CO2 fra sine enorme cementanlæg, går et konsortium med oliegiganten Ineos Oil & Gas Denmark i spidsen nu i gang med at undersøge, om man kan dumpe Aalborg Portlands CO2-udslip i gamle oliefelter i Nordsøen.

CO2-lagrings-konsortiet – der udover Ineos Oil & Gas Denmark også består af Maersk Drilling og Wintershall Dea – har fået 9,6 millioner kroner i støtte fra EUDP til projektet.

Projektet hedder "Greensand", og har til formål at undersøge, om Nini-feltet i Nordsøen kan benyttes til "miljø- og sundhedsmæssig sikker lagring af CO2".

Målætningen er at lagre 0,5 millioner ton CO2 om året. Det fulde CO2-lagringspotentiale i området er op til 3,5 millioner tons CO2 om året, vurderer selskaberne.

– Vi er glade for, at EUDP støtter Project Greensand. For første gang skal det nu testes, om et reservoir i Nordsøen kan benyttes til lagring af CO2. Det ser vi frem til, siger projektleder Johan Byskov Svendsen fra Ineos Oil & Gas Denmark. 

Kritik fra miljøorganisationer

Miljøorganisationerne Greenpeace, NOAH og Danmarks Naturfredningsforening advarer om at satse på fangst og lagring af CO2 som en løsning på klimaproblemerne. 

– Metoden er et teknologisk fix. Et forsøg på at "indfange" den skadelige CO2 og "komme af med den" ved at lagre den i depoter i Nordsøen, siger klima- og energipolitisk rådgiver hos Greenpeace, Tarjei Haaland til Arbejderen.

– Det er en farlig vej at gå, at tro på, at vi en dag opfinder en teknologi, der kan gemme CO2'en af vejen – og så ellers fortsætte med at udlede CO2 som hidtil. Det går ikke. Hvis vi fortsætter med den slags drømmeri om et teknologisk fix på vores CO2-udslip, undlader vi at gøre, hvad der er brug for – nemlig at reducere CO2-udslippet, tilføjer han.

Tarjei Haaland peger også på, at indfangning og lagring af CO2 er en meget dyr "løsning", som endnu kun er i test-fasen. Ingen ved, hvornår eller om teknologien kommer til at virke.

– Det er en ukendt teknologi, der har lange udsigter. Jeg tror ikke, at der kommer noget brugbart op at stå inden år 2030. Hvis vi vil nå vores klimamål bør vi satse på tiltag, vi ved virker. Der er brug for at komme i gang med den grønne omstilling nu, understreger Greenpeaces klimarådgiver, der også advarer om sikkerheden i teknologien.

– Der er en række eksempler på lækager i CO2-lagre i andre dele af verden, eksempelvis i Norge. Adskillige CCS projekter er blevet opgivet på grund af lækager. Der er også hele spørgsmålet om, hvem der har ansvaret for lagrene? Er det staten eller virksomhederne? Hvem vil forsikre dem? Det er et stort eksperiment.

Også professor og klimaforsker ved Københavns Universitet, Gary Shaffer advarer mod CO2-lagring.

– Hvis der opstår lækager i CO2-lagrene, så fortsætter vi jo blot med at skubbe klimaproblemerne videre til de kommende generationer. Metoden kan måske købe os noget tid. Teknologien kan bruges som argument for, at CO2-udledningerne kan fortsætte. Teknologien er meget dyr. I stedet kunne ressourcerne bruges på at investere i andre løsninger, der rent faktisk nedbringer udledningen af CO2 - eksempelvis omlægning af landbruget, siger Gary Shaffer til Arbejderen.

Regeringen satser på CO2-lagring

CO2-lagring er en central del af den klimaaftale, som regeringen i juni indgik med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet.

>> LÆS OGSÅ: Klimaaftale beskyldes for at grønvaske skadelig bioenergi

Ud af de 2,7 millioner ton CO2-reduktion, som aftalen skal levere, kommer de 0,9 ton fra CO2-lagring. 

Partierne bag aftalen vil frem til 2028 afsætte i alt 2,2 milliarder til at forske i og udbrede teknologi, der kan "fange" og lagre CO2. Herefter afsættes hvert år 815 millioner kroner til CO2-lagring.

Herudover vil partierne bag aftalen oprette en "pulje, som skal støtte etableringen af Power-to-X anlæg (omdannelse af CO2 til eksempelvis flybrændstof, red.). Det er mere end fem gange så meget kapacitet som det største anlæg, der findes i verden i dag", hedder det blandt andet i et overbliksnotat om den nye klimaaftale.

Industrien støbte kuglerne

Bag forslaget om CO2-fangst og CO2-lagring i regeringens klimaaftale står de virksomheder i Danmark, der udleder mest CO2, og som nu har fået millioner til at teste den nye teknologi.

>> LÆS OGSÅ: Danish Crown, Mærsk og Co. skal støbe kuglerne til klimaplan

Det var netop Aalborg Portlands direktør, Michael Lundgaard Thomsen, der sad i spidsen for regeringens klimapartnerskab for energitunge virksomheder, der i marts afleverede en række anbefalinger til regeringen forud for klimaaftalen i juni.

Aalborg Portland og de øvrige firmaer i klimapartnerskabet skriver i deres anbefalinger til regeringen, at hvis politikerne vil skære 70 procent af det danske CO2-udslip inden 2030, så kræver det, at virksomhederne kan indfange og enten lagre CO2 eller omdanne CO2 til brændstof til eksempelvis fly.

CO2-fangst er en dyr løsning på problemerne med CO2-udledning, indrømmer Aalborg Portland. Derfor kræver virksomheden offentlig støtte.

– CO2-fangst er voldsomt dyrt lige nu, og udgiften kan ikke bæres af virksomhederne alene. Men teknologien rummer også nogle meget interessante perspektiver. Derfor opfordrer vi regeringen til at etablere et offentlig-privat projekt med nøgleaktører, så vi kan komme i gang med at afprøve teknologien, forklarer Aalborg Portlands direktør Michael Lundgaard Thomsen.

Sidste år havde Aalborg Portland-koncernen en omsætning på ni milliarder kroner og et overskud på 710 millioner kroner efter skat, fremgår det af koncernens 2019-regnskab.

46,5 millioner til forsøg med CO2-lagring

I alt afsætter regeringens Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) 46,5 millioner kroner til forsøg med at indfange og lagre CO2.

Udover at støtte Aalborg Portlands og olieselskabernes forsøg, får Amager Ressourcecenter næsten 30 millioner kroner til også at eksperimentere med CO2-fangst.

Og der er endnu flere millioner på vej til forskning og udvikling af CO2-fangst og CO2-lagring. EU-projektet Accelerating CCS Technologies (ACT) har afsat 223 millioner kroner til at fremme CO2-fangst. Danmark støtter projektet med 22,5 millioner kroner.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jul. 2020 - 09:02   15. jul. 2020 - 10:47

Klima

ml@arbejderen.dk