22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Byggeri af Lynetteholm vil udlede 350.000 ton CO2

Redegørelse afdækker konsekvenser

Byggeri af Lynetteholm vil udlede 350.000 ton CO2

Byggeriet af den kunstige ø Lynetteholm i København vil påvirke klimaet negativt med udledning af 350.000 ton CO2-udledning, viser redegørelse.

Skitse af den kunstige ø Lynetteholm, der skal opbygges i løbet af de næste årtier og stå færdig i 2070.
1 af 1

Byggeriet af af den kunstige ø Lynetteholm i København vil få store konsekvenser for miljø og klima.

Københavns Borger-repræsentation bør udskrive en vejledende folkeafstemning om projektet. Lad os nu høre borgerne.
Jan Mathisen, Kommunistisk Parti i København

Alene byggeriet af Lynetteholm vil øge CO2-udledningen med 350.000 ton. Det fremgår af den såkaldte VVM-rapport for byggeriet af Lynetteholm.

Rapporten – der er udarbejdet af By & Havn, som står bag byggeriet – viser, hvordan det kolossale byggeri vil påvirke miljø og borgere i København. Den kunstige ø skal ligge i Øresund mellem Nordhavn og Refshaleøen og ventes først at stå færdig i år 2070.

Vil bruge forurenet jord

Den kunstige ø skal oprettes ved at bruge i alt 80 millioner ton ren og forurenet overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder i København og omegn. Jorden skal transporteres på lastbiler, der skal køre i døgndrift frem og tilbage.

Over halvdelen af de mange hundrede ton jord, der skal bruges til at etablere den kunstige ø, vil være forurenet. Transportportminister Benny Engelbrecht oplyser i et svar til Folketinget, at "den forurenede jord forventes at udgøre cirka 60 procent af den modtagne jord".

VVM-rapporten er nu sendt i høring hos blandt andre miljøorganisationer.

Øget trafik og støj

Anlægget af den cirka tre kvadratkilometer store halvø vil også påvirke både havmiljøet og en del af københavnernes nattesøvn.

Anlægsprojektet vil betyde en voldsom trafik med tunge lastbiler. Der skal nemlig fragtes 2,6 millioner ton jord om året fra Nordhavn til anlægsområdet. I alt ventes 350 lastbiler at køre i pendulfart gennem byen hver eneste døgn i anlægsfasen.

Ifølge VVM-redegørelsen vil støjen fra byggeriet af Lynetteholm potentielt kunne høres i det meste af København. De nærmeste naboer vil opleve mere markante påvirkninger – især når der skal bankes pæle eller plader ned i jorden.

Støjen fra arbejdet vil kunne høres af beboere i dele af Nordhavn og i området syd for Refshaleøen og beboerne i nærliggende husbåde. "Støjen vil potentielt kunne høres langt ind i København. I de nærmeste boligområder vil støjen sandsynligvis være høj og generende", står der i VVM-rapporten.

Støjen vil være så massiv, at borgerne i perioder vil "føle, at deres nattesøvn bliver forstyrret", står der i redegørelsen.

Kommunister kræver folkeafstemning

Kommunistisk Parti i København, der er modstandere af Lynetteholm-projektet, kræver, at borgerne bliver hørt.

– Det her projekt får omfattende betydning for Københavns borgere. Derfor skal borgerne selvfølgelig inddrages, siger Jan Mathisen til Arbejderen.

Han er formand for Kommunistisk Parti i København og stiller op til Borgerrepræsentationen ved næste års kommunalvalg.

– Det er et kæmpe projekt. Derfor skal Københavns borgere inddrages. Københavns Borgerrepræsentation bør udskrive en vejledende folkeafstemning om projektet. Lad os nu høre borgerne. Det er os, der skal betale, og os, der skal lide under byggeriet, lyder det fra Jan Mathisen.

Han fortsætter:

– Borgerne er overhovedet ikke blevet hørt. Kommunistisk Parti er grundlæggende imod en byudvikling, der ikke inddrager borgerne. Beslutningen om at oprette Lynetteholmen er en politisk studehandel indgået mellem daværende overborgmester Frank Jensen og daværende statsminister Lars Løkke.

– De økonomiske og miljømæssige konsekvenser af det her projekt er slet ikke tilstrækkeligt belyst. Kommunen forsøger at sætte turbo på projektet og dermed kvæle enhver form for indsigelse. Der er slet ikke styr på økonomien. Hvor skal pengene komme fra? Hvem skal betale? Oprettelsen af Lynetteholm vil koste op mod 80 milliarder kroner. Men der er kun fundet 25-30 milliarder kroner. Hvem skal betale for resten? Det skal de københavnske borgere, forudser Jan Mathisen.

Tungmetaller graves op

Etableringen af Lynetteholm sker på et havområde, der gennem en meget stor del af Københavns Havns historie har været brugt til at dumpe affald.

I forbindelse med anlægsarbejdet skal der graves over en million ton havbund op. Når maskinerne begynder at grave i havbunden, vil der blive hvirvlet slam op, der indeholder giftige tungmetaller som bly, cadmium, kobber, kviksølv og zink.

Indholdet af tungmetallerne er flere steder så højt, at det skal deponeres på land i et depot for havneslam, som By & Havn har oprettet på Refshaleøen.

Når de store maskiner begynder at grave i havbunden, og der fyldes op med forurenet jord, vil konsekvensen være at: "Bundvegetation og bundfauna indenfor projektområdet bliver elimineret", står der blandt andet i VVM-rapporten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. dec. 2020 - 15:01   22. dec. 2020 - 15:17

Lynetteholmen

ml@arbejderen.dk
Lynetteholm
  • Den 5. oktober 2018 præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen sammen med Københavns overborgmester Frank Jensen en principaftale mellem staten og Københavns Kommune om at bygge en kunstig ø, Lynetteholm, ved indsejlingen til Københavns Havn samt anlægge en ny østlig ringvej og en ny metrobane i området. Det sker uden forudgående debat i Københavns Borgerrepræsentation, Folketinget eller i offentligheden.
  • Den 25. oktober 2018 tilsluttede et flertal i Folketinget sig principaftalen. For stemte Socialdemokratiet, Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Radikale, SF og Liberal Alliance.
  • 22. november 2018 sagde et flertal i Københavns Borgerrepræsentation ja til principaftalen om etablering af Lynetteholm. Kun Enhedslisten stemte imod.
  • Lynetteholm skal være 2,8 kvadratkilometer stor. Der skal være boliger til 35.000 mennesker på øen og arbejdspladser til lige så mange.
  • Det erklærede formål med øen er at klimasikre København i forhold til stigende vandstand samt sikre tilstrækkeligt med boliger til et stigende antal københavnere.
  • Transport- og Boligministeriet ser Lynetteholm som et bidrag til at dæmpe udviklingen i boligpriserne i København. Ifølge ministeriet vil boligpriserne i 2070 være 15 procent højere uden Lynetteholm end med Lynetteholm.
  • Salget af grundene på Lynetteholm skal være med til at finansiere ny metro og en østlig ringvej, der kan mindske trafiktrængslen i Københavns centrum.
  • I udgangspunktet hedder det, at anlægget af Lynetteholm, ringvejen og metroen skal kunne finansiere sig selv ved salg af grunde på Lynetteholm, brugerbetaling i metro og eventuelt på ringvej, bidrag fra grundejere og diverse driftsindtægter. Tidsskriftet Ingeniøren har regnet ud, at etablering af Lynetteholm samt bygning af ny metro og østlig ringvej og flytning af rensningsanlæg til en kunstig ø ud for Hvidovre samlet set vil koste omkring 80 milliarder kroner.
  • Transport- og Boligministeriet har sammen med Københavns Kommune den 21. august 2020 offentliggjort forundersøgelserne til ny metro og bygning af en østlig ringvej. Der er tre forskellige forslag til en ny metrolinje. Den billigste koster fem til syv milliarder kroner, men undersøgelsen viser samtidig, at den ikke vil være i stand til på sigt at klare det stigende passagertal. De to øvrige forslag koster henholdsvis cirka 19 milliarder og omkring 20 milliarder. Den østlige ringvej skal efter planen etableres som en vejtunnel fra Nordhavnen til Øresundsmotorvejen. Der er ni forskellige forslag, hvor prisen svinger mellem cirka 20 til omkring 31 milliarder kroner.
  • Den nyeste officielle vurdering er, at salget af grunde på Lynetteholm kan indbringe mellem 17 og 23 milliarder kroner. 
  • I november 2020 igangsættes en offentlig VVM-høring om anlæg af Lynetteholm. 
  • I starten af 2021 skal der drøftes en ny principaftale mellem Københavns Kommune og staten.
  • Sidst i februar 2021 forventes fremlagt en anlægslov om etablering af Lynetteholm.
  • Efter planen skal etablering af selve holmen starte i 2022, og det forventes, at hele området med tilhørende infrastruktur vil stå færdigt i 2070.