23 Aug 2019  

KBH: Spredte skyer, 15 °C

Bo-Vita trækker i land i forhold til lodtrækning

Boligselskab indrømmer fejl

Bo-Vita trækker i land i forhold til lodtrækning

Beboerne i Mjølnerparken skal ikke frygte at deres boligselskab trækker lod om, hvem der skal tvangsflyttes, når ghettoplanen skal føres ud i livet. Men Bo-Vita fastholder, at de skal flytte.

Mjølnerparkens boligselskab Bo-Vita trækker nu i land på truslen om at trække lod blandt om, hvilke beboere, der skal tvangsflyttes.
FOTO: Mette Kramer Kristensen
1 af 1

Bo-Vitas trussel om at trække lod om, hvem af Mjølnerparkens beboere, der skal tvangsflyttes, når regeringens ghettopakke skal føres ud i livet, var en fejl.

>> LÆS OGSÅ: Vil trække lod om tvangsflytninger

Det er en fejl, som den pågældende medarbejder har lavet. Lodtrækning er ikke en måde at afgøre den slags ting på.
Ulrik Hoffmeyer, administrerende direktør i BO-VEST

Det oplyser Ulrik Hoffmeyer, som er administrerende direktør i BO-VEST, som Mjølnerparkens boligselskab, Bo-Vita, er en del af.

Arbejderen skrev i forrige uge, hvordan Bo-Vita i en mail til en beboer truer med at trække lod, hvis ikke beboerne flytter frivilligt.

"Hvis du vælger ikke at flytte frivilligt nu, så ser vi senere på, hvor mange familieboliger, der mangler fraflytning, når det endelige antal boliger er kendt. Processen med at finde de familier, som så også skal flytte, ligger ikke på plads, men de vil formentlig blive fundet med lodtrækning", skrev Bo-Vita i en mail til en enlig mor, der har boet i Mjølnerparken i syv år.

Årsagen til, at beboerne skal flytte, er, at Mjølnerparkens boliger skal renoveres – blandt andet fordi Bo-Vita har planer om at sælge 300 boliger i Mjølnerparken til private investorer. Det sker for at opfylde ghettolovens krav om, at antallet af almene familieboliger i såkaldte "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden 2030. 

En enkelt ansats fejl

Efter at Arbejderen har skrevet om mailen, tager Bo-Vita afstand fra ideen om lodtrækning og skyder skylden på en enkelt medarbejder.

– Det er en fejl, som den pågældende medarbejder har lavet. Lodtrækning er ikke en måde at afgøre den slags ting på. Det er helt sikkert, at vi ikke kommer til at trække lod om, hvem der skal flytte. Jeg er sikker på, at vi kommer til at løse det ad frivillighedens vej. Der er altid nogen, der benytter sig af lejligeden til at flytte, når vi renoverer. Huslejen bliver jo også højere, når de vender tilbage, siger Ulrik Hoffmeyer til Arbejderen.

Den administrerende direktør afviser, at ideen om lodtrækning nogensinde har været på tegnebrættet hos Bo-Vita.

– Jeg ved ikke, hvordan medarbejderen er kommet på ideen om lodtrækning. Jeg tror, at han har følt, at han skulle sige et eller andet. Jeg tør ikke sige, hvad der er gået igennem hovedet på ham, da han skrev den mail.

Direktørens påstand om, at ideen om lodtrækning skyldes "en fejl" fra en enkelt ansat, står i modstrid med de oplysninger, som Bo-Vitas forretningsfører, Steffen Boel Jørgensen, tidligere har givet til Arbejderen. Forretningsføreren har overfor avisen bekræftet, at lodtrækning har været nævnt som en metode til at prioritere blandt beboerne.

Gået på klingen med forretningsførerens udtalelser, må den administrerende direktør da også indrømme at ideen om lodtrækning kan have været på tegnebrættet hos Bo-Vita.

– Det er ikke et tegnebræt, jeg har siddet omkring. Men jeg tør da ikke sige, om der er nogen, der på et møde har nævnt lodtrækning som en mulighed, siger Ulrik Hoffmeyer.

Ikke bare en fejl fra enkelt ansat

Han indrømmer da også, at der kan komme problemer, hvis beboerne ikke vil flytte frivilligt.

– Hvis man tænker scenariet langt nok ud... Hvad gør vi, når vi har solgt boliger fra, og der fortsat er nogle beboere, der vil blive boende… Hvad gør vi så? Hvem skal vælges fra? Men jeg tror på, at kan opnå meget via en god dialog. Lodtrækning rammer alle lige. Men det er ikke en specielt intelligent løsning.

Beboere, der ikke siger ja til tilbuddet om frivillig genhusning, får tre boligtilbud i nogenlunde samme prisklasse, størrelse og kommune efter gældende lov. Derefter er de på egen hånd i forhold til at finde en bolig.

Beboerne i Mjølnerparken har afvist Bo-Vitas plan om at sælge 300 boliger og har i stedet fremlagt deres egen plan for at omdanne eksisterende familieboliger til eksempelvis ældre- eller ungdomsboliger.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparken fremlægger sin egen plan

På torsdag kl. 16.30 demonstrerer beboerne ved bagindgangen til Københavns Rådhus for at vinde politisk opbakning til planen, som skal debatteres på et møde i Borgerrepræsentationen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. apr. 2019 - 07:00   10. maj. 2019 - 12:43

Ghettoaftale

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.