11 Apr 2021  

KBH: Overskyet, let regn, 4 °C

Bitten Vivi Jensen vil prøve at få sag for Højesteret

Landsretten stadfæster dom

Bitten Vivi Jensen vil prøve at få sag for Højesteret

Østre Landsret stadsfæstede torsdag dommen over kommunal whistleblower for at bryde tavshedspligten. Nu er hun parat til at forsøge at få sagen for Højesteret.

Bitten Vivi Jensen sammen med sin advokat, Mads Pramming, udenfor Østre Landsret.
FOTO: Klaus-Henrik Andreasen
1 af 1

Den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen er parat til at prøve at få sin sag for Højesteret.

Jeg vil gerne prøve at gå videre med sagen. Jeg mener, at den er egnet til at gå hele vejen, om nødvendigt helt til Menneskeretsdomstolen.
Mads Pramming, advokat

Den melding kommer, efter at Østre Landsret torsdag stadfæstede byrettens dom på ti dagbøder a 500 kroner.

Baggrunden for dommen er, at Bitten Vivi Jensen brød sin tavshedspligt, da hun tilbage i 2016 tog 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information.

Formålet var at dokumentere ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune, hvor Bitten Vivi Jensen havde arbejdet som medlem af kommunens rehabiliteringsteam, der blandt andet behandler ansøgninger om førtidspension og fleksjob.

– Det var da forventet, at dommen blev stadfæstet, selvom det er deprimerende, at retten ikke lægger større vægt på den samfundsmæssige interesse i at få afsløret kommunal sagsmishandling, siger Bitten Vivi Jensen.

– Nu er jeg parat til at gå videre til både Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det kan lade sig gøre. Det vil også være en måde at holde debatten i gang på og indgyde folk håb, tilføjer hun.

Stor støtte

Bitten Vivi Jensen fastslår, at uden den store støtte og opbakning, hun møder fra alle sider, ville hun ikke kunne klare at fortsætte sagen.

Hendes advokat, Mads Pramming, understreger, at det kræver en særlig tilladelse at få en sag for Højesteret. Det er kun principielle sager, der har betydning for andre sager eller har en særlig samfundsmæssig interesse, der kan ankes til Højesteret.

Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag kan komme for Højesteret. Nævnet har allerede i forhold til ankesagen i landsretten vurderet, at Bitten Vivi Jensens sag er principiel.

– Jeg vil gerne prøve at gå videre med sagen. Jeg mener, at den er egnet til at gå hele vejen, om nødvendigt til Menneskerettighedsdomstolen. Men Bitten skal vurdere, om hun orker det, det kan jo komme til at vare resten af hendes liv, siger Mads Pramming.

– Jeg regner med at blive oldgammel, lyder kommentaren fra Bitten Vivi Jensen til den overvejelse.

Seks enige dommere

Det er seks enige dommere – tre landsretsdommere og tre domsmænd – der står bag stadfæstelsen af dommen fra byretten.

– Dommerne foretager en afvejning, hvor de på den ene side ser på den samfundsmæssige interesse og på den anden side den krænkelse, der er sket, ved at tavshedspligten er brudt, og personfølsomme oplysninger er delt med andre. Her falder dommernes afvejning ud til ugunst for Bitten, forklarer Mads Pramming.

– Dommerne erkender, at det har en samfundsmæssig interesse at få oplysninger frem om det, der opleves som sagsbehandling i strid med reglerne, men de lægger vægt på, at sagen godt kunne være belyst uden at have kopieret så mange sager med meget personfølsomme oplysninger, tilføjer han.

Presset ytringsfrihed

Stadfæstelsen af dommen kom ikke som en overraskelse for Mads Pramming.

– Men jeg er da super skuffet. Jeg havde håbet på, at vi for første gang kunne havde fået en frifindelse i en sag med en offentligt ansat whistleblower. Den her sag ville egne sig godt til det. Der er jo ikke nogen borgere, der har lidt skade ved, at Bitten tog de her sager med hjem. De er kun set af hende og en seriøs journalist, der har anonymiseret alt, konstaterer advokaten. 

– I forvejen er offentligt ansattes ytringsfrihed presset. En undersøgelse fra 2016, som FTF står bag, viser, at 42 procent af de offentligt ansatte har oplevet kritisable ting på deres arbejde, som de mener, offentligheden burde kende til. Den her dom gør det jo ikke lettere for dem at stå frem, tilføjer han.

Ulovlig sagsbehandling

I sin procedure i landsretten gjorde Mads Pramming meget ud af at præcisere, at der på det tidspunkt, hvor Bitten Vivi Jensen tog sagerne med hjem, var en ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune, hvor mange borgere ikke fik det, de havde krav på. 

– I den her periode administrerede både kommuner og Ankestyrelse i strid med loven. Der var ligefrem eksempler på, at meget syge mennesker i terminalfasen blev sendt ud i ressourceforløb i stedet for at få en førtidspension, siger Mads Pramming.

Han understreger i øvrigt, at hverken byrettens dom eller landsrettens dom kan tages til indtægt for, at sagsbehandlingen i Frederiksberg Kommune var i orden. Dommene forholder sig alene til, om det var nødvendigt med det omfattende brud på tavshedspligten for at kunne dokumentere de problemer, der var i sagsbehandlingen.

– Jeg er skuffet over, at retten ikke går mere ind i, hvor groft og umenneskeligt syge mennesker behandles. Jeg forklarede i retten, at jeg havde begået en ulovlighed for at kunne afsløre de ulovligheder, som skete i Frederiksberg Kommune. Jeg oplevede cancerpatienter i sidste stadie, der blev sendt ud i ressourceforløb, fortæller Bitten Vivi Jensen.

– En anden af sagerne handlede om en alkoholdement mand, der havde hjemmehjælp fem gange om dagen, brugte ble og ikke kunne støtte på benene. Lægerne sagde, at der var tale om en kronisk tilstand. Rehabiliteringsteamet havde indstillet ham til førtidspension. Men kommunens pensionsnævn mente, at man godt kunne arbejde henimod, at han kunne komme ud i fleksjob, tilføjer hun.

Støtter betaler regning

Bitten Vivi Jensen står nu til ud over dagbøderne på i alt 5000 kroner at skulle betale sagsomkostninger i byretten på 43.750 kroner og i landsretten på omkring 20.000 kroner. 

Det er under ingen omstændigheder en regning, hun kommer til at betale af egen lomme. Aktive i de sociale modstandsbevægelser samlede efter dommen i byretten 70.000 kroner ind til at dække regningen, og mange har efter dommen i landsretten erklæret sig parat med kontant støtte.

Bitten Vivi Jensen har besluttet sig for at stille op til kommunalvalget på Frederiksberg for at bringe behandlingen af syge mennesker ind i valgkampen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. mar. 2021 - 11:29   26. mar. 2021 - 14:08

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Bitten Vivi Jensens sager
  • 2006: Bitten Vivi Jensen, der er ergoterapeut, bliver ansat i Frederiksberg Kommunes visitation på ældreområdet. 
  • November 2015: Bitten Vivi Jensen kommer med i rehabiliteringsteamet i Frederiksberg Kommune. Teamet behandler blandt andet ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
  • Marts 2016: Bitten Vivi Jensen stopper i rehabiliteringsteamet, fordi hun ikke kan stå inde for behandlingen af syge mennesker. Hun tager kopier af 90 sager for efterfølgende at kunne dokumentere, hvad hun mener er en systematisk ulovlig og umenneskelig behandling af sårbare mennesker.
  • Juli 2016: Frederiksberg Kommune fritstiller Bitten Vivi Jensen efter hendes omfattende kritik af kommunens sagsbehandling. Hele forløbet har tæret på Bitten Vivi Jensen, der er plaget af stress, søvnløshed og depression. Hun forsøger at søge jobs, men får ikke nyt arbejde.
  • Februar 2017: Da opsigelsesperioden udløber, begynder Bitten Vivi Jensen på dagpenge. Krav fra a-kasse og jobcenter øger hendes stressproblemer. I samme periode dør hendes børns far, og hendes mor får konstateret uhelbredelig kræft.
  • Marts 2017: Bitten Vivi Jensen bliver sygemeldt på grund af en akut belastningsreaktion, der de kommende måneder bliver yderligere forværret. Hun kommer derfor på sygedagpenge. Selvom hun har det meget dårligt, fortsætter Bitten Vivi Jensen under sin sygemelding med at fungere som partsrepræsentant for enkelte borgere uden at bruge meget tid på det. Arbejdet som partsrepræsentant fungerer som et støttepunkt for hende i en meget svær tid og er med til at bringe lidt normalitet ind i hverdagen.
  • April 2017: Information skriver på baggrund af dokumenterne fra Bitten Vivi Jensen en artikel, hvor hun i kraftige vendinger kritiserer Frederiksberg Kommunes behandling af borgere, der søger førtidspension.
  • Sommeren 2017: Frederiksberg Kommune melder Bitten Vivi Jensen til politiet for brud på tavshedspligten. Politiet tiltaler hende den 31. juli for overtrædelse af straffelovens paragraf 152 stk. 1 om videregivelse af fortrolige oplysninger samt straffelovens paragraf 155 om krænkelse af privates eller det offentliges ret.
  • September 2017: Frederiksberg Kommune meddeler, at de vil stoppe Bitten Vivi Jensens sygedagpenge. Kommunen vurderer, at når hun kan fungere som partsrepræsentant, kan hun også arbejde. De anklager hende for socialt bedrageri og kræver tilbagebetaling af 89.000 kroner, hun har modtaget i sygedagpenge.
  • Oktober 2017: Kommunen stopper udbetaling af sygedagpenge, og Bitten Vivi Jensen står uden indtægt i tre måneder, indtil hun den 1. januar 2018 bliver folkepensionist.
  • Juli 2018: Afgørelse fra Ankestyrelsen slår fast, at Bitten Vivi Jensen ikke skal tilbagebetale 89.000 kroner, der er modtaget i sygedagpenge.
  • 1. november 2019: Retssagen om brud på tavshedspligten skulle være startet, men bliver udskudt til 2020.
  • 29. januar 2020: Første retsmøde i Frederiksberg Ret i sagen hvor Bitten Vivi Jensen står anklaget af Frederiksberg Kommune for at have videregivet fortrolige oplysninger. 
  • 5. februar 2020: Andet og sidste retsmøde i sagen. Bitten Vivi Jensen dømmes skyldig i brud på tavshedspligten og idømmes 10 dagbøder på hver 500 kroner. Derudover skal hun betale sagens omkostninger. Bitten Vivi Jensen anker senere dommen.
  • April 2020: Bitten Vivi Jensen får besked om, at Københavns Kommune har meldt hende til politiet for chikane af sagsbehandlere. Politiet siger, at det drejer sig om 14 overtrædelser af straffelovens paragraf 121. Politiet efterforsker stadig sagen. Det er uvist, om det ender med en retssag.
  • 25. marts 2021: Østre Landsret stadfæster dommen for brud på tavshedspligten fra byretten på Frederiksberg.