03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Beboere i Nøjsomhed anker til Østre Landsret

Efter dom i Boligretten

Beboere i Nøjsomhed anker til Østre Landsret

Advokat ser frem til, at Østre Landsret skal tage stilling til, om otte familier i det almene boligområde Nøjsomhed kan blive smidt ud af deres bolig på grundlag af ghettoloven, der bygger på etnicitet og dermed er diskriminerende.

Beboerne i Nøjsomhed vil kæmpe til det sidste for at blive boende i det almene boligområde Nøjsomhed.
FOTO: Mohammad Othman
1 af 1

Slaget om retten til at blive boende i det almene boligområder Nøjsomhed i Helsingør er ikke tabt for de otte familier, der nægter at lade sig smide ud af deres lejligheder.

Boligretten erkender, at ghettoloven er den reelle årsag til, at beboerne skal ud. Det er vigtigt at få slået fast. For hele ghettolovens fundament bygger på etnicitet.
Morten Tarp, advokat

Beboerne har allerede besluttet at anke den dom, som Boligretten i Helsingør afsagde tidligere i dag. Retten slog fast, at beboerne er blevet opsagt på et lovligt grundlag, og skal være ude af deres lejligheder senest 1. marts næste år.

Det er første gang, at konsekvenserne af ghettoloven bliver afprøvet ved en domstol.

Lejeloven er opfyldt

Beboerne og deres advokat Morten Tarp mener, at opsigelserne tager afsæt i den diskriminerende ghettolov. Boligretten mener, at boligselskabet Boliggården, der administrerer Nøjsomhed, er i deres gode ret til at smide beboerne ud.

Boligretten konstaterer, at boligselskabet har opsagt beboerne med seks måneders varsel og tilbudt beboerne genhusning. 

Derfor er betingelserne i almenlejeloven opfyldt, mener Boligretten: "... beboerne skal anerkende, at opsigelsen er lovlig, og at de skal fraflytte deres lejlighed", lyder beskeden til beboerne.

Men det sidste ord er ikke sagt i den sag. Beboerne anker til Østre Landsret og kan blive boende, så længe sagen ikke er endelig afgjort.

– Jeg mener, at dommens resultat er forkert. Derfor er det godt, at beboerne har besluttet at anke den, så Østre Landsret får mulighed til at tage stilling til sagen, siger advokat Morten Tarp til Arbejderen.

Advokat ser muligheder

Rettens dom kan umiddelbart virke som et nederlag for beboerne. Men faktisk er beboernes advokat glad for en række centrale elementer i dommen.

– Boligretten erkender, at ghettoloven er den reelle årsag til, at beboerne skal ud. Det er vigtigt at få slået fast. For hele ghettolovens fundament bygger på etnicitet og ikke-vestlige beboere, forklarer Morten Tarp.

– Det er kun boligområder, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, der kan blive sat på "ghettolisten". Dermed bliver beboerne i de såkaldte ghettoområder stillet ringere end beboere i andre almene boligområder. Opsigelserne i Helsingør stiller beboerne ringere end andre beboere.

Derfor mener advokaten, at beboerne har et godt udgangspunkt for ankesagen i Østre Landsret:

– Begrundelsen for opsigelserne i Helsingør er en byggesag, som er iværksat for at nedbringe antallet af beboere med forkert afstamning. Opsigelserne er dermed diskriminerende forskelsbehandling, og det er ulovligt. Det er diskrimination, uanset om Hansen og Jensen i samme opgang også har fået en opsigelse.

– Boligrettens erkendelse et skridt på vejen mod at få kendt opsigelserne ulovlige. Jeg håber, at Østre Landsret vil gå det sidste stykke vej, siger Morten Tarp.

Dommen vækker også kritik hos Institut for Menneskerettigheder.

– Vi er ikke enige i boligrettens afgørelse. Vi mener, at boligselskabet ved opsigelsen af de udvalgte lejemål har lagt vægt på etnicitet, hvilket er ulovlig diskrimination, siger jurist og leder af etnicitetsteamet hos Institut for Menneskerettigheder, Nanna Margrethe Krusaa til Arbejderen.

Hun fortsætter:

– Det ser ud til, at boligretten lægger vægt på, at boligselskabet også har haft andre grunde end etnicitet til at ændre i beboersammensætningen. Men det udelukker ikke, at der godt kan være tale om diskrimination. Selvom boligselskabet også har ønsket at ændre beboersammensætningen ift. beskæftige og uddannelse, så ændrer det ikke på, at det er vores opfattelse, at man har udvalgt de opgange, der skal flytte ud fra et etnicitets-kriterium.

Diskrimination

På de to retsmøder i Boligretten har beboerne og deres advokat forsøgt at overbevise retten om, at boligselskabet og Helsingør Kommune har udsat beboerne for ulovlig diskrimination. Boligselskabet og kommunen har nemlig omhyggeligt udvalgt de opgange, hvor beboerne er blevet sagt op.

I retssagen indgik blandt andet interne dokumenter fra lukkede møder i Styrelsen for Parallelsamfundsindsatsen under Helsingør Kommune.

Et kort fra styrelsen fra et møde i december 2018 viser, at styrelsen har opgjort andelen af ikke-vestlige beboere i de ti blokke i Nøjsomhed. Boligselskabet valgte herefter at opsige beboerne i syv opgange, som alle ligger i de blokke med flest ikke-vestlige beboere.

Vil undgå hård ghettoliste

I alt er 300 beboere i 96 almene lejligheder Nøjsomhed blevet opsagt. De opsagte beboere har betalt deres husleje til tiden og har ikke misligeholdt lejemålet. Beboerne skal smides ud af deres hjem, så der kan blive plads til nye beboere på over 50 år med arbejde og uden børn.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Beslutningen er taget af Nøjsomheds boligselskab, Boliggården, efter at en kommunalt oprettet styregruppe bestående af politikere og embedsmænd fra kommunen og boligselskabet har diskuteret Nøjsomheds udfordringer.

Formålet med udsmidningerne er at ændre beboersammensætningen og få flere beboere i arbejde ind – og dermed forhindre, at Nøjsomhed ender på regeringens liste over såkaldte "hårde ghettoer". Ender et boligområde på den liste, skal det nemlige skære 60 procent af sine almene familieboliger.

>> LÆS OGSÅ: Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

Boligområdet står i øjeblikket på regeringens almindelige ghettoliste. Men når et område har stået på denne liste i fire år, bliver det automatisk stemplet som en "hård ghetto", der skal sælge, rive ned eller på anden måde nedbringe andelen af almene familieboliger.

Beboergruppen, der kæmper for at blive boende, mener, at det er muligt at ændre beboersammensætningen i området ved hjælp af frivillig fraflytning og sociale indsatser – og dermed undgå tvangsflytninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. nov. 2020 - 16:30   20. nov. 2020 - 17:44

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite