09 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

Vil ikke finde sig i ghettolov

Beboere i Mjølnerparken stævner Boligministeriet

Ghettolovgivningen er diskriminerende, mener en række beboere i Mjølnerparken og deres advokat. I dag stævnede de Transport- og Boligministeriet for at have godkendt den plan, der pålægger boligselskabet at sælge ud af sine almene familieboliger.

En gruppe beboere i Mjølnerparken i København er klar til at gå rettens vej for at forsvare deres hjem mod ghettolovgivningen. I dag stævnede beboerne via deres advokat Transport- og Boligministeriet.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

En gruppe beboere i Mjølnerparken i København har i dag stævnet Transport- og Boligministeriet ved Københavns Byret.

Beboerne mener, at ghettolovgivningen er diskriminerende og bryder med grundlæggende rettigheder.

Det er forskels-behandling og krænker deres menneskerettigheder.
Eddie Omar Rosenberg Khawaja, advokat

Mjølnerparken er blevet stemplet som såkaldt "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højest 40 procent inden 1. januar 2030.

Det gøres gennem en udviklingsplan, der er lavet i samarbejde mellem Københavns Kommune og boligselskabet Bo-Vita, og som er godkendt af boligministeren. Det er derfor Transport- og Boligministeriet, der sagsøges.

Boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, har besluttet at sælge halvdelen af boligerne i de i alt fire boligkarréer i Mjølnerparken. Hvis Bo-Vitas salgsplan bliver ført ud i livet, skal op mod 228 familier smides ud af deres hjem.

Udfordrer hele ghettolovgivningen

Årsagen til, at beboerne i Mjølnerparken står til at miste deres hjem, er, at andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Mjølnerparken overstiger 50 procent. Og det er et brud på beboernes menneskerettigheder, vurderer beboernes advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja:

– Brugen af "ikke-vestlig baggrund" som et kriterium i almenboligloven er tæt forbundet med beboernes racemæssige, etniske og nationale oprindelse. Sagsøgerne, hvoraf mange har boet i Mjølnerparken i årtier, kommer til at miste deres hjem på grundlag af dette kriterium. Det er forskelsbehandling og krænker deres menneskerettigheder, forklarer advokaten.

Sagen udfordrer hele grundlaget for ghettolovgivningen. Alt efter sagens udfald kan den få betydning for samtlige udviklingsplaner for de såkaldte hårde ghettoområder.

Udfaldet af sagen kan nemlig betyde, at alle udviklingsplaner, der er lavet om at opsige beboere i de hårde ghettoområder, er ugyldige, fordi de er i strid med beboernes grundlæggende rettigheder, forudser beboerne.

Både FN, Amnesty International og Institut for Menneskerettigheder har tidligere vurderet, at ghettolovgivningen er diskriminerende og i strid med menneskerettighederne.

Ikke den første retssag

Beboerne i Mjølnerparken er ikke de første til at gå i retten mod ghettolovgivningen.

Advokat Morten Tarp har på vegne af 25 lejemål i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør protesteret over de opsigelser, som boligselskabet sendte ud i februar. Denne sag kan ende i Boligretten.

Det er første gang, at beboere trodser en opsigelse som følge af ghettoloven og via en advokat sender en protest og derved står fast på deres ret til at blive boende.

>> LÆS OGSÅ: Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

I Slagelse er beboerne i 35 lejligheder i det almene boligområde Schackenborgvænge i Ringparken blevet opsagt. Beboerne i otte af de opsagte lejligheder nægter at flytte. De har kontaktet en advokat, der har meddelt boligselskabet, at beboerne agter at blive boende. Hvis boligselskabet vil forsøge at smide beboerne ud, ender sagen i Boligretten.

I Vollsmose i Odense har mere end 100 beboere via deres advokat sendt en stak klager til Ligebehandlingsnævnet. Beboerne føler sig nemlig udsat for diskrimination, fordi deres etniske baggrund bliver brugt som argument for at smide dem ud af deres lejligheder og rive deres hjem ned, så området kan gøres mere "attraktivt".

>> LÆS OGSÅ: 100 beboere i Vollsmose klager: Ghettolov er diskriminerende

Læsermøde om kæmpen mod ghettoloven

Almen Modstand bakker op om beboerne.

– Vi i Almen Modstand kan ikke acceptere truslen om, at vi tvinges væk fra vores hjem og skal være vidne til, at vores elskede lokalsamfund flås i stykker – alene på grund af, hvem vi er. Vi bakker op om sagsøgerne, som ikke blot kæmper for sig selv, men for vores fælles vision om at beskytte vores lokalsamfund og vores grundlæggende demokratiske værdier om lighed og retten til et hjem. Vi har en vision om et Danmark, som er åbent for alle uanset hudfarve, indkomst og nabolag, siger Fatma Tounsi, der er aktiv i Almen Modstand i København.

På tirsdag kan du på din skærm møde netop Fatma Tounsi til Arbejderens læsermøde om ghettoloven. Sammen med to andre aktive i Almen Modstand fortæller hun om modstanden mod ghettolovgivning og ghettolister i blandt andet Mjølnerparken.

>> LÆS OGSÅ: ONLINE: Læsermøde: Ghettolovgivningens konsekvenser

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. maj. 2020 - 10:39   27. maj. 2020 - 13:31

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite