26 Sep 2018  

KBH: Spredte skyer

Bankpakkerne koster os stadig penge

Trods rekordprofitter til bankerne

Bankpakkerne koster os stadig penge

Skatteyderne taber stadig penge på bankpakkerne, fordi staten har overtaget en masse dårlige lån fra krakkede banker. Det nuværende økonomiske opsving begrænser tabene - så længe det varer.

Danske Bank fik en statslig kapitalindpumpning på 26 miliarder kroner via Bankpakke II. I 2017 tjente banken 20,9 milliarder kroner efter skat. Samme år kostede bankpakkerne staten 69 millioner kroner.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

De fem redningspakker til danske banker i kølvandet på finanskrisen koster stadig skatteyderne penge.

Ifølge det seneste kvartalsregnskab fra statens såkaldte skraldespandsselskab for krakkede banker, Finansiel Stabilitet A/S, kostede Bankpakke I-V skatteyderne 17 millioner kroner i dette års første kvartal. Og det endda selvom 10 millioner kroner, der ellers var afskrevet som tab, har kunnet føres tilbage på regnskabets positive side.

I 2017 kunne Finansiel Stabilitet føre ikke mindre end 1,1 milliard kroner tilbage i kassen. Alligevel endte underskuddet på bankpakkerne på 69 millioner kroner.

Godbidderne fra de krakkede banker er blevet solgt til de eksisterende banker. Derimod har Finansiel Stabilitet som en del af bankpakkerne overtaget de danske krakkede bankers "dårlige lån" og har her fortsat over én milliard kroner ude at svømme.

Tab i 2018

Finansiel Stabilitet har, ligesom de tilbageværende banker, pligt til at hensætte penge til forventede tab. Og her er forventningen, at hele 2018 vil byde på et tab på grund af bankpakkerne. Og det uanset at det nuværende økonomiske opsving sandsynligvis vil føre til, at nogle af de mange penge, hensat til tab, kan tilbageføres.

Sådan gik det i hvert fald sidste år. Årsregnskabet viser, at i 2017 kunne Finansiel Stabilitet føre ikke mindre end 1,1 milliard kroner, oprindeligt hensat til tab på de krakkede bankers udlån, tilbage i kassen. Alligevel endte underskuddet på bankpakkerne på 69 millioner kroner.

Det er det nuværende økonomiske opsving, som har gjort, at nogle af de "dårlige lån", som Finansiel Stabilitet har overtaget, alligevel har kunnet betales helt eller delvis tilbage. Eller kunne de danske skatteydere have forventet langt større tab på bankpakkerne.

Når Finansiel Stabilitet alligevel samlet set ender med at have et overskud på 669 millioner kroner i 2017, skyldes det andre ting end bankpakkerne, nemlig bankernes indbetalinger til de to fonde Afviklingsformuen og Garantiformuen. 

Rekordprofitter hos bankerne

De tilbageværende banker kan også glæde sig over godt en milliard kroner i tilbageførte nedskrivninger. Derimod har de ikke som Finansiel Stabilitet haft tab på bankforretningerne i 2017 – tværtimod.

Bankernes årsregnskaber for 2017 viser ifølge en opgørelse fra Finanstilsynet et rekordstort overskud på omkring 40 milliarder kroner. Det er hele 20 procent mere end året før. Og næsten fire gange så meget som i 2015.

Finanstilsynets opgørelse omfatter kun danske banker, og dermed ikke den del af profitten fra den svenske – snart finske – bankkoncern Nordea, der er hentet fra bankens danske filialer. Den udgjorde lidt over otte milliarder danske kroner i 2017.

>> LÆS OGSÅ: Profitter slår nye rekorder

Profitraten stadig lav

Det er store tal, men det er også ud fra meget store omsætninger af kapital. Med et afkast til bankernes aktionærer på under 20 procent for landets banker – gennemsnittet ligger på 12,6 procent for landets 17 største – er der et stykke vej op til selskaber som NKT, Pandora og Novo Nordisk med afkast på over 80 procent – Novo Nordisk endda over 100 procent.

Det forholdsvis lave afkast skyldes meget lave renter, og at det danske økonomiske "opsving" er startet fra et meget lavt niveau og reelt stadig foregår i lavt gear. Gebyrskruen har desuden fået, hvad den kan trække. Så danske banker er til stadighed på udkig efter investeringer og opgaver, der kan øge profitraten.

Danske Bank har blandt andet set stort på interne advarsler om omfattende hvidvask af penge i milliardklassen i sin estiske filial, som banken har tjent store penge på. Mindre banker forsøger at skaffe sig større profit ved at satse på boliglån til købere i de områder, hvor boligpriserne vokser mest, og der er stor omsætning – men hvor der også er størst risiko for en ny boligboble.

Det kan føre til flere bankkrak i de kommende år.

>> LÆS OGSÅ: Flere risikable udlån

29. jun. 2018 - 07:00   29. jun. 2018 - 07:00

Analyse

he@arbejderen.dk
Bankpakkerne

Efter finanskrisens udbrud i 2008 vedtog et folketingsflertal i alt fem bankpakker:

  • Bankpakken (Bankpakke I) fra oktober 2008: Ubegrænset statsgaranti mod tab for bankerneds almindelige kreditorer og indskydere. Stiftelse af Finansiel Stabilitet A/S (FS) som "skraldespandsselskab" for krakkede eller konkurstruede ("nødlidende") banker.
  • Kreditpakken (Bankpakke II) fra februar 2009: Penge- og realkreditinstitutter kan ansøge FS om individuel statsgaranti med en løbetid på op til tre år og søge om statsligt kapitalindskud. (Konkurstruede Danske Bank får her 26 milliarder kroner i statsligt kapitalindskud)
  • Exitpakken (Bankpakke III) fra oktober 2010: Aflyser den ubegrænsede statsgaranti under Bankpakke I, og indfører en statslig "medgiftsordning" til banker, der ønsker at overtage alle forpligtelser i en konkurstruet bank
  • Konsolideringspakken (Bankpakke IV) fra august 2011: Udvider medgiftsordningen fra Bankpakke III og giver FS mulighed for at frasælge de "gode" profitgivende lån til en levedygtig bank, mens de tabsgivende lån bliver i et datterselskab under FS (I dag er der fem sådanne datterselskaber).
  • Udviklingspakken (Bankpakke V) fra marts 2012: Vedtaget i forbindelse med landbrugsbanken FIH Erhvervsbanks konkurs, hvor staten har 44 milliarder kroner i klemme i lån og statsgarantier. FS får til opgave at oprette afløseren Landbrugets Finansieringsbank, som FS i dag er medejer af.

Kilde: Finansiel Stabilitet A/S