19 Apr 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 14 °C

Banker får adgang til den danske statskasse

Hvis ja til bankunion

Banker får adgang til den danske statskasse

Her i 2019 skal eurolandene træffe beslutning om en statslig finansieret "bagstopper-fond", der skal træde til i tilfælde af en ny finanskrise. Det kan også få konsekvenser for Danmark, hvis vi går med i bankunionen.

En dansk tilslutning til eurolandenes bankunion kan komme til at koste dyrt for den danske statskasse.
FOTO: European Union 2018 - European Central Bank
1 af 1

Hvis Danmark går med i EU's bankunion, kan det få store konsekvenser for den danske statskasse.

Her i 2019 skal eurolandene nemlig træffe endelig beslutning om en statslig finansieret  "bagstopper", der skal træde til i tilfælde af en ny finanskrise, som tømmer bankernes egen rednings- og afviklingsfond på 55 milliarder euro. Denne bagstopperordning skal den danske statskasse også bidrage til ved en eventuel dansk deltagelse i bankunionen.

Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, kan "bagstopper-fonden" også få konsekvenser for den danske statskasse.

Finansminister Kristian Jensen har på et møde i Folketingets Europaudvalg tilkendegivet, at regeringen "særligt" vil arbejde for "fremskridt med bankunionen og kapitalmarkedsunionen, som afkobler banker og statsfinanser".

Afkoblingen mellem banker og statsfinanser er dog ikke noget, man kan læse ud af EU-kommissionens plan for bankunionen. Her bliver behovet for en tæt kobling mellem banker og statsfinanser tværtimod kraftigt understreget og set som et "vigtigt bindeled" i eurolandenes bankunion. 

Statskasserne skal være "bagstopper"

Eurolandene har efter finanskrisen afsat 580 milliarder euro til en krisefond, hvis et euroland bliver truet af bankerot. De er betalt af eurolandenes skatteydere. Men EU-kommissionen har nu fremsat et lovforslag om, at de mange milliarder euro også skal kunne bruges til at redde kriseramte banker i bankunionen.

EU-kommissionen begrunder lovforslaget behovet med disse ord: "Det nu veletablerede  bindeled mellem stat og banker indebærer, at ikke kun staternes finansielle sundhed, men også den finansielle sundhed i banker af systemisk betydning udgør et kritisk element for den finansielle stabilitet i euroområdet og selve euroen."

Der er altså med bankunionen ikke tale en "afkobling", men derimod om et  "veletableret bindeled" mellem banker og statskasser, der skal udbygges yderligere.

Hvis lande uden for eurozonen, for eksempel Danmark, vil være med i bankunionen, skal disse landes statskasser også på tilsvarende vis bidrage til denne "bagstopper-fond". Dog uden at have indflydelse på, hvordan fondens midler bliver brugt.

Bankerne slipper billigt

Bankerne i bankunionen slipper noget billigere. De skal kun afsætte én procent af deres indskud til bankernes egen redningsfond. Når fonden efter planen er fyldt op i 2023, vil den rumme 55 milliarder euro.

Men 55 milliarder euro er langt mindre, end der blev brugt på at redde banker i EU under den seneste finanskrise – her er der nævnt tal på helt op til 1600 milliarder euro. Efter planen skal bagstopper-fonden da også kunne fyldes op med endnu flere penge, hvis der bliver behov for det. Hvis Danmark tilslutter sig bankunionen, kan det altså også få konsekvenser for den danske statskasse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


19. mar. 2019 - 17:15   19. mar. 2019 - 17:20

Analyse

he@arbejderen.dk