16 Dec 2018  

KBH: Spredte skyer, 2 °C

Bagmandspolitiet efterforsker Danske Bank i hvidvasksag

Sagen om hvidvask

Bagmandspolitiet efterforsker Danske Bank i hvidvasksag

Nu bliver skandalen om hvidvask for milliarder gennem Danmarks største bank Danske Bank efterforsket af Bagmandspolitiet.

Bagmandspolitiet ser nærmere på sagen om hvidvask af milliarder.
FOTO: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
1 af 1

Bagmandspolitiet går nu ind i skandalen om hvidvask for milliarder gennem Danske Bank. Det oplyser Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Hvidvaskkriminalitet har store skadevirkninger på vores samfund, og loven indeholder stærke sanktionsmuligheder.
Morten Niels Jakobsen, SØIK

– Vi har grundet sagens meget alvorlige karakter og omfang fulgt sagen tæt gennem længere tid, men af gode grunde har vi naturligt holdt kortene tæt til kroppen, siger statsadvokat Morten Niels Jakobsen i en pressemeddelelse og fortsætter:

– Nu er vi så langt, at jeg kan bekræfte, at vi i SØIK har åbnet en efterforskning med henblik på at undersøge, om vi i Danmark kan rejse straffesag mod Danske Bank for overtrædelse af hvidvaskloven. Sagen har længe internt været meget højt prioriteret.

Berlingske Business har i mere end et år oprullet, hvordan over 50 milliarder kroner i suspekte transaktioner er flydt igennem Danske Banks estiske filial i årevis.

>> LÆS OGSÅ: Ansvaret for hvidvask må placeres

Bagmandspolitiet oplyser, at man i efterforskningen vil gøre brug af oplysninger og materiale fra Finanstilsynet i Danmark. Desuden er bagmandspolitiet i dialog med en række internationale samarbejdspartnere, hvorfra der ifølge DR Nyheder er indhentet et meget omfattende efterforskningsmateriale.

– Hvidvaskkriminalitet har store skadevirkninger på vores samfund, og loven indeholder stærke sanktionsmuligheder, hvis finansielle virksomheder ikke gør tilstrækkeligt for at undgå, at sorte penge bliver vasket hvide, siger Morten Niels Jakobsen, der forsikrer, at hver en sten nu vendes i sagen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. aug. 2018 - 09:22   07. aug. 2018 - 15:56

Hvidvask

noc@arbejderen.dk