24 Feb 2020  

KBH: Spredte skyer, 5 °C

Aukens gruppe i EU stemte ikke for Europol

Frygter for datasikkerheden:

Aukens gruppe i EU stemte ikke for Europol

Margrete Aukens grønne gruppe i EU-parlamentet undlod at stemme, da parlamentets retsudvalg i mandags skulle stemme om den nye aftale, der skal gøre Europol overstatslig. Mangel på beskyttelse af persondata er en af årsagerne.

Den grønne gruppe havde hellere set en mere restriktiv tilgang end den nuværende, hvor Europol får en fri adgang til data fra private, siger SF's medlem af EU-parlamentet, Margrete Auken.
FOTO: European Parliament
1 af 1

SF'eren Margrete Aukens grønne gruppe i EU-parlamentet er langtfra lige så postive overfor Europol, som hun selv er. Det blev udstillet med al ønskelig tydelighed under mandagens afstemning i EU-parlamentets retsudvalg.

Jeg troede de ting var på plads. Også på overvågningsdelen.
Margrete Auken, medlem af EU-parlamentet for SF

Samtlige fire medlemmer i retsudvalget fra Aukens grønne gruppe kunne ikke stemme for den nye aftale, som repræsentanter for EU's justitsministre og EU-parlamentet indgik i sidste uge. Aftalen skal gøre Europol overstatslig og fastlægge rammerne for, hvor meget, hvem og hvordan Europol skal kunne overvåge i fremtiden. Aftalen fastlægger også, hvordan kontrollen skal være med Europol.

Problemer med datasikkerhed

"Vi kan ikke stemme for. Der er mange spørgsmål om datasikkerhed, som først må afklares. Der er stadig flere aspekter, som Den Grønne Gruppe ikke kan støtte. Eksempelvis Internet Referal Unit sådan som teksten ser ud nu", skriver Josep-Maria Terricabras i en mail til Arbejderen.

Han er medlem af EU-parlamentet og næstformand for Gruppen De Grønne/Den Europæiske Fri Alliance og repræsenterede den grønne gruppe i forhandlingerne med EU's justitsministre om Europol-aftalen.

Internet Referral Unit skal gøre Europol i stand til at tage direkte kontakt til udbydere af sociale medier som Facebook for at få sider med opfordringer til "terror" slettet og samtidig få oplysninger om andre sider oprettet af samme bruger.

Arbejderen har læst aftalen - der i øjeblikket kun foreligger på engelsk. Aftalen lægger blandt andet op til at Europol får udvidet sit arbejdsområde betydeligt og få fremover ret til at beskæftige sig med "kriminalitet, der berører en fælles interesse, der er omfattet af en EU-politik".  Samtidig bliver hele Europols overvågningsapparat styrket:

Landene i Europol bliver forpligtet til at videregive personoplysninger til Europol. Forordningen slår fast, at landene "skal... levere de oplysninger til Europol, som er nødvendige, for at Europol kan opfylde sine målsætninger". Herudover skal Europol også have data direkte fra "private parter" og nationale databaser.

Aftalen bliver - tidligst - oversat til dansk til januar. Og efter planen skal EU-parlamentet først stemme om aftalen til april.

Troede det var på plads

Da Arbejderen kontakter Margrete Auken, lyder svaret, at hendes kollegaer i EU skam har stemt ja til Europol-aftalen. Men kort efter må Auken trække i land:

- Det er ikke blevet helt, som vi ønskede på persondatabeskyttelsen altså på overvågningen. Så vidt jeg er blevet orienteret, så vil Europol få en friere adgang til data fra private. Vi så gerne en mere restriktiv databeskyttelse. Men sådan er politik. Det tager jeg roligt. Det er ikke altid man får det, som man vil have det. Vi har kæmpet bravt for for en restriktiv persondatalov. Men bestemmelserne i forhold til persondatabeskyttelsen er for svag i forhold til det, vi har kæmpet for. Derfor kunne vi ikke stemme for aftalen. Men jeg ved ikke, hvor aftalen lander henne.

Margrete Auken ved ikke, om hendes gruppe vil stille ændringsforslag.

- Jeg er ikke dernede lige nu, og jeg følger ikke spillet. Men jeg synes stadig, at vi skal gå ind og være med. Så længe Danmark har en undtagelse, har vi ikke noget at skulle have sagt, siger Margrete Auken.

Lovgivningsprocessen i EU gør det svært at komme med ændringsforslag, når først EU's justitsministre og repræsentanter fra EU-parlamentet er blevet enige om et udkast til en aftale. Der kan - i teorien - godt blive stillet ændringsforslag til den nye aftaletekst mellem EU-rådet og EU-parlamentet. Men hvis bare et enkelt ændringsforslag bliver vedtaget, falder hele teksten. Og så skal hele processen starte forfra med nye forhandlinger mellem EU-rådet og EU-parlamentet,

- Det vil vi ikke risikere, fastslår Margrete Auken.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. dec. 2015 - 15:11   02. dec. 2015 - 16:30

Retsforbehold

ml@arbejderen.dk