03 Jun 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Arbejdsløse udlændinge tør ikke søge kontanthjælp – risikerer statsborgerskabet

Tør ikke søge kontanthjælp

Arbejdsløse udlændinge tør ikke søge kontanthjælp – risikerer statsborgerskabet

Coronakrisen sætter drømmen om statsborgerskab, permanent ophold eller familiesammenføring under pres. En ansøgning om kontanthjælp vil nemlig betyde et farvel til drømmen om at få stemmeret eller at få hustru og børn til Danmark.

Udlændinges drøm om dansk statsborgerskab – der giver adgang til stemmeret og pas – betyder, at de ikke tør søge om kontanthjælp og andre offentlige ydelser.
FOTO: EU
1 af 1

Flygtninge og indvandrere, der er blevet arbejdsløse under coronakrisen, tør ikke søge kontanthjælp og andre offentlige ydelser.

De frygter – med god grund – at de kan blive forhindret i at få dansk statsborgerskab, permanent ophold og/eller familiesammenføring, hvis de modtager hjælp fra det offentlige.

De her mennesker er blevet arbejdsløse på grund af den coronakrise, vi står midt i. Det må ikke gå ud over deres mulighed for at søge permanent ophold eller familiesammenføring.
Rosa Lund, Enhedslisten

Hvis en herboende udlænding eller dansk statsborger ønsker at søge familiesammenføring, skal han/hun nemlig have været i fuldtidsarbejde i Danmark i mindst fem år.

Hvis en herboende udlænding ønsker at få permanent ophold i Danmark, skal hun/han have haft fuldtidsarbejde i mindst tre år og seks måneder inden for de seneste fire år forud for det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent opholdstilladelse.

Enhedslisten: Drop krav

Enhedslisten kræver, at der bliver fundet en løsning for de mange flygtninge og indvandrere, der de seneste år og måneder har knoklet på det danske arbejdsmarked for at kunne søge om permanent ophold, statsborgerskab eller familiesammenføring.

– Vi er nødt til at indføre en dødperiode, så beskæftigelseskravet ikke rammer flygtninge og indvandrere i den her helt særlige situation. De her mennesker er blevet arbejdsløse på grund af den coronakrise, vi står midt i. Det må ikke gå ud over deres mulighed for at søge permanent ophold eller familiesammenføring. Mange af dem arbejder i usikre job indenfor hotel- og restauration, rengøring og frisørbranchen og var de første, der blev fyret, siger Enhedslistens retsordfører og udlændinge- og integrationsordfører Rosa Lund til Arbejderen.

I stort set hele marts har det danske arbejdsmarked været sendt til tælling. Og der er udsigt til, at den tilstand vil fortsætte i flere måneder.

Derfor er det urimeligt at stille krav om fuld beskæftigelse og selvforsørgelse til flygtninge og indvandrere, der vil søge permanent ophold, statsborgerskab eller familiesammenføring, mener Rosa Lund:

– De skrappe krav til fuldtidsarbejde betyder eksempelvis, at også udlændinge, der er blevet tvunget til at gå ned i tid, bliver afskåret muligheden for at få familiesammenføring eller permanent ophold. Det er ekstremt uretfærdigt. Det skal der rettes op på. De er – ligesom tusindvis af andre danskere – i en situation, som de ikke selv er herre over. Vi har fundet løsninger for arbejdsløse på dagpenge og kontanthjælp. Derfor kan vi selvfølgelig også finde en løsning for den her gruppe af arbejdsløse flygtninge og indvandrere.

Statsborgerskab eller ej

Også udlændinge, der vil søge dansk statsborgerskab, kommer i klemme.

Udlændinge, der vil søge statsborgerskab, må nemlig ikke de seneste fem år have modtaget offentlig hjælp, som kontanthjælp, uddannelseshjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse og integrationsydelse.

Rådet for Etniske Minoriteter har forsøgt at få udlændinge- og integrationsministeren til at dispensere fra de strenge regler.

– Hvis man kan dispensere fra 225-timersreglen og andre regler, hvorfor skulle man så ikke også kunne dispensere fra beskæftigelseskravet. Det er jo ikke selvforskyldt, at de her mennesker er blevet ledige. Vi står i en national krise. Det skal ikke komme flygtninge og indvandrere til skade, siger forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter Halima El Abassi til Arbejderen.

– Det er en national krise. Derfor er det også et nationalt ansvar at beskytte borgerne. Vi har hjælpepakker til en række andre målgrupper og til virksomhederne. Hvorfor skal de her mennesker ikke også hjælpes og beskyttes mod at lide nød og overlast under krisen. Konsekvensen er jo, at hele familier risikerer at stå uden indtægt eller må leve af en enkelt indtægt. Det gør det svært at få råd til at købe mad og andre helt basale ting som tøj og andet, uddyber Halima El Abassi.

Hun har bedt de lokale integrationsråd i kommunerne om at være opmærksom på de her udfordringer og bedt dem melde tilbage, hvis de har kontakt til borgere, der er kommet i klemme.

Statsborgerskab udskudt på ubestemt tid

Coronakrisen har samtidig sat tildelingen af en række danske statsborgerskaber på pause på ubestemt tid. Sundhedsstyrelsen anbefaler nemlig at undgå håndtryk, og det har betydet, at landets kommuner på stribe aflyser de såkaldte grundlovsceremonier, hvor alle udlændinge, der ønsker statsborgerskab, skal give det lovpligtige håndtryk, som Folketinget har indført.

Socialdemokratiet afviser at give dispensation fra kravet om, at der skal gives håndtryk. Derfor er kommunerne tvunget til at udskyde ceremonierne – og dermed udskyde, at udlændinge formelt og reelt får det statsborgerskab, de har fået tildelt af Folketinget.

Selvom en udlænding opfylder alle betingelser – og har fået Folketingets godkendelse til statsborgerskab – så træder statsborgerskabet nemlig først i kraft, når han/hun har været til grundlovsceremoni i sin kommune og givet hånd.

– Det er helt urimeligt. Vi må selvfølgelig finde en løsning, så ceremonierne kan blive afholdt uden håndtryk, og udlændingene kan få det statsborgerskab, de er berettiget til, mener Enhedslistens Rosa Lund.

Ud over håndtrykket er det en betingelse, at den nye statsborger "lover troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund".

Et dansk statsborgerskab giver en række rettigheder – eksempelvis stemmeret og ret til at stille op til valg. Herudover giver statsborgerskabet et dansk pas.

Desto længere tid der går, før udlændingene får deres statsborgerskab, desto længere tid må de leve uden en række rettigheder.

Samtidig hænger deres danske statsborgerskab i en tynd tråd, så længe de ikke formelt har fået det: Hvis de begår den mindste forseelse – eksempelvis får en fartbøde – så går der fire og et halvt år, før man kan søge statsborgerskab igen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. apr. 2020 - 12:12   08. apr. 2020 - 12:44

Corona

ml@arbejderen.dk