17 Sep 2019  

KBH: Overskyet, kraftige regnbyger, 9 °C

Arbejderen får den gule førertrøje

Forældrepris til Arbejderen

Arbejderen får den gule førertrøje

Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen giver Arbejderen en pris for at være de første til at skrive om deres kamp for faste normeringer i daginstitutionerne.

Her overrækker Stella Sieling-Monas (til højre) fra forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen den gule førertrøje til Birgit Sørensen.
1 af 1

Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen har i dag overrakt Arbejderen den gule førertrøje. Arbejderen får prisen for at være den første til at skrive om forældreinitiativet og kampen for bedre normeringer i daginstitutionerne.

Vi må og skal have bedre forhold for både børn og pædagoger.
Stella Sieling-Monas, talsperson

– Vi vil med prisen sige tak for støtten til vores fælles kamp. Vi må og skal have bedre forhold for både børn og pædagoger, siger Stella Sieling-Monas, der er talsperson for forældrebevægelsen.

Efter prisoverrækkelsen har forældrene skrevet på twitter: VI HYLDER@arbejderen FOR AT VÆRE DE FØRSTE der skrev om vores Forældreopråb. Både før og efter forældrebevægelsens tid har de igen og igen sat børnene på dagsordenen. TAK for jer. I er vaskeægte superhelte."

Førertrøjen blev dekoreret med Arbejderens navn, og den går efterfølgende videre til kunstnere, faglige organisationer og andre personer og institutioner, som forældrebevægelsen oplever at have fået særlig støtte fra.

Børnenes uge

Den gule førertrøje indgår som en del af denne uges aktiviteter, hvor forældrebevægelsen benytter folketingsvalget som anledning til at sætte fokus på kampen for minimumsnormeringer og genopretning af dagnstitutionerne. Det hele kulminerer på søndag den 2. juni med en demonstrations- og protestdag mod de dårlige forhold i landets daginstitutioner.

>>LÆS OGSÅ: Aktionsdag for bedre normeringer i daginstitutionerne

Den 6. april stod forældreinitiativet bag en landsdækkende aktion for kravet om bedre normeringer. Omkring 80.000 forældre gik på gaden i omkring 60 kommuner. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2019 - 13:03   29. maj. 2019 - 12:02

Børn

bs@arbejderen.dk