16 Sep 2019  

KBH: Let skyet, 15 °C

Antallet af højreekstreme terrorangreb stiger – og er selvforstærkende

Database kortlægger racistisk terror

Antallet af højreekstreme terrorangreb stiger – og er selvforstærkende

I 2011 var der ni højreekstreme terrorangreb i Vesten. I 2015 var der 135 angreb. Højreekstremister henviser til hinandens terrorangreb og lader sig inspirere. Derfor spreder de sig som ringe i vandet, viser research med udgangspunkt i databasen Global Terrorism Database.

Kvinde kigger på håndlavede kors til ære for ofrene for masseskyderiet i et supermarked i El Paso, USA. Et område der især huser indbyggere med rødder i Mellem- og Sydamerika.
FOTO: Mario Tama/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Antallet af højreekstremistiske terrorangreb i Vesten stiger.

Det viser en gennemgang af databasen Global Terrorism Database, som graverjournalister fra The New York Times har foretaget.

Det er vigtigt at gøre det vanskeligere for højreekstreme at organisere sig på nettet.
Cathrine Thorleifsson, terrorforsker

I 2011 stod højreekstremister bag ni terrorangreb i Europa, Nordamerika og Australien. Siden da er antallet af højreekstremistiske terrorangreb steget markant. De toppede foreløbigt i 2015 med 135 angreb og faldt til 88 angreb i 2017. (Der foreligger endnu ikke tal for 2018).

De seneste højreekstreme angreb har netop fundet sted – med få dages mellemrum.

Først i El Paso i Texas, USA den 3. august, hvor en højreekstremist trådte ind i et Walmart-supermarked og begyndte at skyde vildt omkring sig og dræbte 20. El Paso ligger få kilometer fra grænsen til Mexico og er hjem for mere end 600.000 mennesker, hvoraf de fleste har rødder i Latinamerika.

Kort efter skyderiet i El Paso fandt politiet et manifest på internettet, skrevet af gerningsmanden, der kræver et stop for "invasionen af folk fra Mellem- og Sydamerika".

I lørdags var det Norges tur til – igen – at være mål for et højreekstremt terrorangreb. En ung højreekstrem angreb Al-Noor Islamic Centre i Bærum, nær Oslo. Han var i uniform og bevæbnet med en pistol og to geværer. Inde i bygningen begyndte han at skyde omkring sig, før han blev overmandet.

Få timer før angrebet delte den unge mand flere opslag på Endchan og 4chan og yderligere to internetfora med højreekstremt tankegods og voldsopfordringer. Indlæggene viser, at den unge højreekstreme nordmand var inspireret af lignende højreradikale angreb i New Zealand og USA.

I opslagene beskriver nordmanden sig som "udvalgt" af "Sankt Tarrant". "Sankt Tarrant" er en henvisning til den højreekstreme Brenton Tarrant, der stod bag terrorangrebet på to moskéer i Christchurch, New Zealand, i marts, hvor 51 mennesker blev dræbt.

"Min tid er slut, jeg blev trods alt udvalgt af Sankt Tarrant … Vi kan ikke lade dette fortsætte, du er nødt til at klare racekrigen i det virkelige liv … det har været sjovt", skrev den 21-årige i et af sine opslag, beretter den britiske avis The Guardian.

Norsk politi bekræfter, at den mistænkte har delt højreekstreme holdninger på nettet, og efterforsker angrebet som en terrorhandling.

Terrorangreb inspirerer

Flere forskere peger på, at en del af forklaringen på stigningen i antallet af højreekstreme angreb er, at anonyme fora på internettet har skabt en slags globalt højreekstremt idéfællesskab.

Selvom den unge nordmand, der er mistænkt for at stå bag angrebet i Bærum, og manden bag terroraktionen mod to moskéer i Christchurch i New Zealand tidligere i år er "ensomme ulve", så er de ikke alene.

– De to terrorister er en del af et globalt idéfællesskab, hvor enlige aktører deler idéer, siger forsker Cathrine Thorleifsson til den norske avis Klassekampen.

Hun er forsker ved Center for Ekstremismeforskning ved Universitetet i Oslo og er netop startet på et forskningsprojekt om højreekstreme internet­fora.

Cathrine Thorleifsson påpeger, at angrebene inspirerer andre højreekstreme til at begå nye angreb. Der er i højere og højere grad en sammenhæng mellem angrebene. Og de højreekstreme angreb henviser til – og lader sig inspirere af – hinanden.

Mindst én tredjedel af de højreekstreme terrorister har været inspireret af andre højreekstreme terrorangreb, konkluderer graverjournalisterne fra The New York Times, der har sammenholdt data fra Global Terrorism-databasen med de budskaber og manifester, som de højreekstreme har offentliggjort på nettet i forbindelse med deres terrorangreb.

Især internettet spiller en central rolle for de højreekstreme – både i forhold til at radikalisere og inspirere hinanden. Internettforummet 8chan blev lukket efter terrorangrebet i El Paso i Texas. Men lukningen hjælper kun på kort sigt, advarer Cathrine Thorleifsson.

– Det er vigtigt at gøre det vanskeligere for højreekstreme at organisere sig på nettet og dermed vanskeligere for dem at sprede deres propaganda.

Men det er nødvendigt med flere virkemidler, understreger hun.

– På lang sigt må vi tage fat i de bagvedliggende årsager til, at unge hvide mænd radikaliseres og søger mod højreekstreme netsamfund, mener Cathrine Thorleifsson.

Drevet af kvindehad

De højreekstreme vender ikke kun deres had og vold mod muslimer eller etniske minoriteter. Had til kvinder udgør en central del af motivationen for de højreekstremes ideologi og de angreb, de udfører.

– Meget af det materiale, jeg har studeret, indeholder kvindehad. De fora, hvor de unge hvide mænd bliver radikaliseret, indeholder meget kvindehad og kvindefjendtligt sprog, forklarer Cathrine Thorleifsson.

Den højreekstreme mistænkte bag angrebet på moskéen i Bærum er mistænkt for at have dræbt sin 17-årige stedsøster, før han tog til moskéen. Også den højreekstreme terrorist bag angrebet i El Paso var drevet af kvindehad.

Ifølge den højreekstreme terrorists eget udsagn udspringer hans ønske om at dræbe spansktalende amerikanere af den samme "teori om befolkningsudskiftning", som Christ­church-terroristen hyldede.

"Mit motiv for dette angreb var ikke personligt. Faktisk var de spansktalende ikke mit mål, før jeg læste "The Great Replacement", skriver El Paso-terroristen i et fire sider langt manifest, hvor han begrunder sit terrorangreb mod Walmart i El Paso.

– Teorien om den store udskiftning står helt central. Højreekstrem propaganda fokuserer på indvandrermænd, og hævder, at de stjæler og voldtager, mens indvandrerkvinder bliver set på som "bærere" af næste generation af jihadister. Nogle højreekstreme ser på kvindelige indvandrere som lige så "farlige" eller "farligere" end indvandrermænd, siger den svenske forfatter og journalist Lisa Bjurwald til Klassekampen.

Hun har skrevet flere bøger om højreekstremisme og fordybet sig i både højreekstremismens kvindesyn og internetkultur.

Breivik var vendepunkt

De højreekstreme terrorangreb begyndte for alvor at stige fra år 2011 – det år, hvor Anders Breivik dræbte 77 mennesker i Norge i et bombeangreb og i en skudmassakre på øen Utøya, hvor unge fra den socialdemokratiske ungdomsorganisation Arbeidernes Ungdomsfylking var samlet til sommerlejr.

– Breivik blev et vendepunkt, fordi han blev et bevis på, hvor meget en enkeltperson kan opnå, forklarer J .M. Berger til The New York Times.

Han er forfatter til bogen "Extremism" og en del af det europæiske forskernetværk VOX-Pol.

– Han (Breivik, red.) dræbte så mange mennesker på egen hånd og satte en ny barre for, hvad et menneske kan gøre.

I forbindelse med terrorangrebet offentliggjorde Breivik et manifest, der var ét langt angreb på islam og muslimer, indvandrere og politiske modstandere.

Forud for angrebet på to moskéer i Christchurch, New Zealand, offentliggjorde gerningsmanden et 74 sider langt manifest med overskriften "Den Store Befolkningsudskiftning", hvor han advarer mod "folkemord på hvide mennesker" og forklarer, at han med sit angreb vil "skabe en atmosfære af frygt" og vil "opfordre til vold imod muslimer". I manifestet fortæller gerningsmanden, at han har været i kontakt med den norske højreekstreme massemorder Anders Breivik, og at Breivik skal have givet hans angreb sin "velsignelse".

Risiko for højreekstrem terror i Danmark

Også herhjemme er der risiko for, at højreekstreme vil gå til angreb på muslimer, etniske mindretal og politiske modstandere. Det vurderer PET's Center for Terroranalyse i sin seneste Vurdering af terrortruslen mod Danmark, der blev offentliggjort sidste år.

"CTA vurderer, at terrortruslen fra politisk ekstremistiske miljøer i Danmark er begrænset, men at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget (…) CTA vurderer, at der særligt blandt personer med højreekstremistiske sympatier findes en øget kapacitet og/eller adgang til våben samt hensigt til voldsanvendelse, og at truslen fra personer med sympati for højreekstremisme er øget. CTA vurderer, at truslen kan rette sig mod religiøse mindretal, asylcentre, flygtninge og migranter samt mod udvalgte politikere og berørte myndigheder", skriver PET-analytikerne blandt andet.

"Der har siden 2015 været en række tilfælde af angreb, trusler og vold mod blandt andet flygtninge, asylcentre, religiøse mindretal og politiske modstandere, begået af personer med højreekstreme sympatier", konstaterer CTA.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. aug. 2019 - 08:35   16. aug. 2019 - 08:36

Højreekstremisme

ml@arbejderen.dk