06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Ansatte kæmper mod produktivitets-krav

Pres på sygehuse

Ansatte kæmper mod produktivitets-krav

Velfærdsalliancen og to københavnske fagforeninger gennemførte happening foran Folketinget i dag i protest mod det årlige krav om to procents effektiviseringer på sygehusene.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Folketingspolitikerne blev mødt af protest, da de i formiddags var på vej til dagens debat om situationen på landets sygehuse. På initiativ fra Enhedslisten skulle politikerne diskutere det årlige krav om at øge produktiviteten med to procent på landets sygehuse.

Dagens aktion var den første i en række protester vendt mod kravet om øget produktivitet.

Men det går ikke længere. De ansatte er ved at segne under det konstant stigende arbejdspres. Derfor skal to-procentskravet afskaffes nu, erklærede de repræsentanter fra Velfærdsalliancen og de to FOA-afdelinger – SOSU og LFS – der var mødt op med banner og faner foran Folketinget.

– Det, vi hører fra vores medlemmer på hospitalerne, er, at de ikke kan løbe hurtigere, de går hjem med dårlig samvittighed, fordi de ikke føler, at de har løst opgaverne godt nok og er bange for, at de har lavet fejl, siger Eva D'Artibale Lorenzen, der er faglig sekretær i FOA SOSU.

– Produktivitetskravet må stoppe nu, alt overflødigt er skåret væk ude på hospitalerne, tilføjer hun.

De sidste 17 år har landets hospitaler været underlagt et krav om årlige effektiviseringer. Frem til 2006 lød kravet på 1,5 procents årlig produktivitetsstigning. Fra 2007 og frem til i dag har kravet lydt på to procent produktivitetsstigning.

Flere protester

For Velfærdsalliancen og fagforeningerne var dagens aktion den første i en række protester vendt mod produktivitetskravet. Den 6. april er der demonstration i Aarhus i forbindelse med Danske Regioners årsmøde. 

Og på den landsdækkende aktionsdag den 10. maj er der lagt op til demonstrationer i både alle landets kommuner og i de fem regioner. Protesterne i regionerne vil være rettet mod at få afskaffet to-procentskravet i budgetaftalen for 2018 mellem regionerne og regeringen.

– I Region Hovedstaden er LO-fagforeningerne ved at gå i gang med at planlægge den 10. maj. Vi mødes nu på mandag for at diskutere det nærmere og sikre at der sker noget den 10. maj, siger Eva D'Artibale Lorenzen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. feb. 2017 - 14:41   06. feb. 2017 - 08:26

Velfærd

ur@arbejderen.dk