12 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 20 °C

Almene beboere vil skrotte ghettoloven med borgerforslag

Nyt initiativ

Almene beboere vil skrotte ghettoloven med borgerforslag

Beboere i almene boliger i fem byer går nu i gang med at indsamle 50.000 underskrifter, så de kan fremsætte et beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe ghettolovgivningen og ghettolisterne.

Ghettolovgivningen har katastrofale konsekvenser for beboerne i de almene boliger og udelukker mennesker på grund af deres indkomst eller beskæftigelse. Derfor skal ghettoloven væk, mener Fatma Tounsi, der her ses med banner til demonstration for at bevare de almene boliger.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Folketinget skal ophæve ghettoloven og afskaffe de lister, der stempler almene boligområder som ghettoer. Sådan lyder kravene i det borgerforslag, som bevægelsen Almen Modstand netop har søsat.

Vi har fået et nyt flertal i Folketinget. Derfor giver det kun mening, at de skal tage stilling til loven igen.
Fatma Tounsi, Almen Modstand

– Det er to år siden, at loven blev vedtaget. Vi kan se, den har katastrofale konsekvenser for beboere og for den almene boligsektor. Vi har fået et nyt flertal i Folketinget. Derfor giver det kun mening, at de skal tage stilling til loven igen, siger Fatma Tounsi fra Almen Modstand i København til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Lovgivningen giver staten mulighed for at angribe nogle meget grundlæggende borgerrettigheder. Vi kan allerede se, at det har resulteret i, at folk bliver ekskluderet fra mange almene boligområder på basis af deres indkomst, beskæftigelse eller uddannelse. Det er farligt, og det vil resultere i mere ulighed på boligmarkedet, som allerede er meget skævt.

Diskriminerende lov

Det er beboere i almene boliger i København, Aarhus, Odense, Helsingør og Slagelse, der har taget initiativ til borgerforslaget.

"Loven diskriminerer beboere i almene boliger på baggrund af deres naboers uddannelsesniveau, deres naboers tilknytning til arbejdsmarkedet, deres naboers etnicitet og hvis deres naboer har en lav indkomst. Altså bidrager lovgivningen til forskelsbehandling og diskrimination. Borgernes lige rettigheder skal bevares, også når deres hjem er i almene boliger", skriver forslagsstillerne blandt andet om deres forslag.

Hvis det lykkes for beboerne at få 50.000 støttetilkendegivelser i løbet af 180 dage, skal Folketinget behandle deres forslag som et beslutningsforslag i Folketinget. Politikerne får dermed endnu en chance for at afskaffe den ghettolovgivning, som blandt andre FN har kaldt diskriminerende.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. jun. 2020 - 12:45   18. jun. 2020 - 12:55

Indland

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite