18 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, 14 °C

Aktioner i fire byer mod ghettolov

Kamp for boliger

Aktioner i fire byer mod ghettolov

Beboere i fire byer gik lørdag på gaden mod ghettolovens krav om nedrivninger og salg til private spekulanter. De dannede menneskekæder om deres boliger og krævede ret til mangfoldighed og boliger, der er til at betale – også i storbyerne.

I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Aage Christensen
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Mohammad Othman
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Mohammad Othman
I fire byer gik beboere og borgere på gaden mod ghettoloven og dens krav om nedrivninger, tvangsudsmidninger og privatisering af almene boliger. Her fra København.
FOTO: Mohammad Othman
1 af 10

Bolig til alle! Lighed for loven!

Kampråbene fra de omkring 600 fremmødte beboere og sympatisører, der er mødt op i den grønne park midt på Nørrebro i København, giver genlyd i Mjølnerparkens højhuse hundrede meter væk.

Vi skal bevare de almene boliger. Vi skal afskaffe ghettolovene. Vi skal ikke finde os i, at de river boliger ned.
John Ekebjærg-Jakobsen, Byggefagenes Samvirke

Det er lørdag eftermiddag, og Almen Modstand, der organiserer lejerne i kampen mod ghettoloven, har inviteret til demonstration i København, Aarhus, Odense og Helsingør.

Demonstrationen i Mjølnerparken er præget af bannere og blå faner med Almen Modstands logo og også røde faner fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening og Murerarbejdsmændenes Fagforening.

Det er ikke tilfældigt, at demonstrationen starter i Mjølnerparken.

Et flertal i Københavns Kommune og i boligselskabet Bo-Vita, der administrerer Mjølnerparken, har besluttet at sælge 226 almene boliger for at leve op til kravene i ghettoloven.

Loven pålægger Mjølnerparken – og de øvrige 14 almene boligområder på regeringens liste over såkaldt "hårde ghettoer" – at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent inden år 2030.

>> LÆS OGSÅ: Politikere stemmer for salg i Mjølnerparken

Beboerne i Mjølnerparken aner ikke, hvornår opsigelserne starter. Men mange beboere er indstillet på at blive i deres hjem og fortsætte kampen mod udsmidninger og mod at rive Mjølnerparken midt over ved at privatisere blok 2 og blok 3.

Fagbevægelsen på banen

Ind imellem de mange kampråb er der taler. En af dem er formand for Stilladsarbejdernes Brancheklub af 1920 og Byggefagenes Samvirke, John Ekebjærg-Jakobsen.

Han lover, at fagbevægelsen nu også vil melde sig ind i kampen mod ghettopakken.

– Os i fagbevægelsen skal vågne op. I byggefagene vil vi kræve, at man ikke river bygninger ned. Vi vil komme med forslag til, hvordan boligerne i stedet kan renoveres. Det vil give flere lærerpladser til de unge, og det vil være med til at støtte den grønne omstilling, siger formanden for Byggefagenes Samvirke.

– Vi skal bevare de almene boliger. Vi skal afskaffe ghettolovene. Vi skal ikke finde os i, at de river boliger ned. Vi skal ikke finde os i, at politikerne vil sælge gode, almene boliger til private. Det strider mod den solidaritet, vores velfærdssamfund er bygget på. Vores kollegaer bor i de her boliger. Og de skal kunne blive boende – også selvom de er nedslidte eller bliver arbejdsløse, fortsætter han.

Faktisk er det slet ikke nødvendigt at sælge ud af de almene boliger, understreger John Ekebjærg-Jakobsen.

– Beboerne i Mjølnerparken har lavet deres egen plan, der betyder, at man ikke behøver sælge boliger: Man kan omdanne lejlighederne til ældreboliger og studieboliger. Det er enkelt og genialt. Lige nu søger tusindvis af studerende mod København. De leder desperat efter en bolig.

>> LÆS OGSÅ: Mjølnerparken fremlægger sin egen plan

John Ekebjærg-Jakobsen bliver afløst af Elias Olsen, der er formand for Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) Ungdom.

– Vi kæmper for et bedre liv for arbejdere og et mere solidarisk samfund. Det er centralt, at vi har et solidarisk boligmarked med plads til alle. Vi støtter jer i jeres kamp for at forsvare jeres boliger og hele den almene boligsektor, siger Elias Olsen.

– Ghettopakken er et angreb på hele vores boligmarked og arbejderklassens mulighed for at få en bolig og arbejderklassens mulighed for at få demokratisk medindflydelse over den danske boligmasse, tilføjer han.

Elias Olsen peger på, at ideen med de almene boliger er, at alle skal have ret til en bolig, der er til at betale – uanset om man er nyankommen flygtning, rengøringsassistent eller ingeniør. Det er tanken om, at byen ikke kun er til for de rige.

– Vores almene boliger bygger på lokalt beboerdemokrati og tanken om beboernes ret til indflydelse på det kvarter, de bor og lever i. Ghettopakken sætter beboerdemokratiet ud af spil. Man tager et sjældent frirum i vores samfund, hvor folk har medindflydelse uagtet størrelsen af deres pengepung, og rykker det over på bolighajernes og boligspekulanternes bord, smælder ungdomsformanden til stort bifald fra de fremmødte.

– Vi håndværkere bygger byen. Mange af vores kollegaer bor almennyttigt. Vi vil ikke kun bygge for de rige. Vi vil bygge for folket. Vi vil en by og et samfund, hvor tag over hovedet er en menneskeret. Kampen slutter ikke, før politikerne og spekulanterne fjerner deres klamme hænder fra vores hjem, og vi går med jer hele vejen.

Det er ikke kun fagbevægelsen, der får ordet denne eftermiddag foran Mjølnerparken.

Sociolog Aydin Soei har i årevis forsket i udviklingen i de almene boligområder.

– Danmark er det eneste land i verden, der har en officiel, statslig ghettoliste, fortæller Aydin Soei.

Han undrer sig over, at ghettolisten og kravene om nedrivninger kommet netop nu.

– Det sidste årti har været blandt de mest positive i de almene boligers historie. Ungdomskriminaliteten er historisk lav. Og den er faldet mest i de udsatte boligområder. Da jeg startede i gymnasiet, var vi fem med indvandrerbaggrund ud af 800 elever. I dag er det normalen, at de unge i de almene boligområder tager en uddannelse efter folkeskolen, siger Aydin Soei.

– For første gang gennemfører Folketinget lovgivning, hvor man behandler mennesker ulige, alt efter hvor de bor – på trods af at det går bedre og bedre, tilføjer han.

Op på cyklen – menneskekæde venter

Nu har demonstranterne lyttet til taler længe nok – de er klar til flere kampråb. Fatma Tounsi fra Almen Modstand fører an:

Stop den ghettoliste! Stop den tvangsaftale! Stop de tvangsudsmidninger!

Mjølnerparken er ik' til salg! Vores hjem er ik' til salg!

Kampen fortsætter! Vi bor her! Mjølnerparken bli'r!

Og så finder deltagerne ellers deres cykler frem. Der bliver pustet gule balloner op og fundet Stop Ghettoloven-skilte frem, og Almen Modstand-plakater bliver sat på cykler, anhængere og ladcykler med børn.

Flere hundrede demonstranter sætter i cykelkaravane kursen mod det almene boligområde Tingbjerg, der ligger få kilometer derfra.

I Tingbjerg skal 42 handicapvenlige rækkehuse rives ned. Samtidig skal store arealer i resten af Tingbjerg reserveres til privat byggeri som følge af ghettoloven.

Flere hundrede demonstranter tager lørdag hinanden i hænderne og danner en menneskekæde rundt om rækkehusene i Tingbjerg for at beskytte beboerne mod ghettopakkens nedrivninger.

Aarhus

I Aarhus demonstrerer beboerne i de almene boliger og deres støtter lørdag eftermiddag på Store Torv.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus Byråd vedtager nedrivning af 900 almene boliger

– Nedrivninger af blokke løser ikke de sociale problemer, der findes i de såkaldte ghettoer – det gør derimod boligsociale indsatser, siger talsperson for Almen Modstand i Aarhus Elsebeth Frederiksen, der selv bor i Gellerupparken.

– Nedrivninger mod “parallelsamfund” angriber alle menneskers ret til forskellighed og mangfoldighed. Vi ønsker også blandede byer, men ikke hvis det betyder, at beboere bliver tvangsflyttet fra deres område, netværk og børnenes skoler, tilføjer hun.

Også i Aarhus forsvarer fagbevægelsen de almene boliger.

Formand for 3F Rymarken, Randi Smitsdorf, opfordrer til at kæmpe for et Aarhus med plads til alle.

– Drop ghettoplanerne – drop diskrimineringen og afviklingen af vores velfærdssamfund. Vi skal kæmpe for vores rettigheder – det indebærer et Aarhus, hvor der er plads til alle. Et Aarhus der ikke er på kant med konventioner, et Aarhus der ikke diskriminerer, siger Randi Smitsdorf.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus Kommune meldt til Ombudsmanden

– Vi skal kæmpe for et Aarhus, hvor der også er plads til mennesker med almindelige lønindtægter, således at der også er plads til den helt almindelige 3F'er, fortsætter Randi Smitsdorf.

Hun bor selv almenyttigt og er formand for den lokale afdelingsbestyrelse i Langkærparken i Aarhus, der er sat på regeringens ghettoliste.

– Det kan ikke være rigtigt, at mennesker, der i deres liv ikke lige fik afsluttet en uddannelse, skal tælle som en beboer på ghettolisten. Lige meget om du har arbejde eller ej, om du tjener din egne løn eller modtager førtidspension, så skal du have mulighed for at for at bo i Aarhus – uddannelse eller ej, løn eller ej, etnisk dansker eller ej. Ingen fortjener at blive taget som gidsler på en ghettoliste, erklærede 3F-formanden.

I Odense

I Odense har et flertal i Odense Byråd besluttet at rive 1000 ud af Vollsmoses 2900 boliger ned.

Vollsmose er det største almene boligområde på regeringens liste over 15 såkaldt hårde ghettoer.

Almen Modstand i Odense demonstrerer lørdag på det grønne areal mellem Fyrreparken og Vollsmose Torv.

Lokale voksne og børn med et stort "Nej til nedrivning"-banner og med hjemmelavede skilte med "Min bolig – mit liv" og "Stop angrebet på almene boliger" er mødt frem trods regnvejr.

Helsingør

I Helsingør står 300 beboere i det almene boligområde Nøjsomhed til at blive smidt ud af deres bolig. Tvangsudsmidningerne sker, fordi boligselskabet frygter at ende på regeringens liste over "hårde" ghettoer.

>> LÆS OGSÅ: 300 smides ud af deres almene bolig i Helsingør

Lørdag demonstrerer op mod 200 beboere og lokale støtter mod planerne om at smide folk på gaden.

– Vi ønsker et Danmark, hvor folk ikke smides ud af deres hjem på grund af deres og deres naboers etnicitet, indkomst, uddannelse eller beskæftigelse, fortæller Mohammad Othman til Arbejderen.

Han er 24 år og har boet hele sit liv i Nøjsomhed og er med i den nystiftede Beboergruppen Nøjsomhed, der kæmper for at forhindre tvangsflytningerne.

– Vi er glade for den store støtte og opbakning, vi har fået. Det viser, at menneskeligheden og solidariteten med de almene medborgere stadig lever. Demonstrationen viser, at vi er alle mennesker, lyse som mørke, rige som fattige og højtuddannede som lavtuddannede, konstaterer Mohammad Othman.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. sep. 2019 - 10:10   30. sep. 2019 - 13:13

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Ghettoaftale på boligområdet

Venstre, Konservative, Liberal Alliance, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti blev i maj 2018 enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.