19 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Aktion mod børnefattigdom

64.500 hjerter i Fælledparken

Aktion mod børnefattigdom

De 64.500 børn i Danmark, der lever under fattigdomsgrænsen, blev lørdag synliggjort ved en aktion i Fælledparken i København.

Det færdige hjerte på Klosterfælleden.
FOTO: Aage Christensen
Luftfoto af hjertet, der er bygget op af 64.500 små hjerter.
FOTO: Næstehjælperne
En stor gruppe Næstehjælpere deltog lørdag i hjerteaktionen.
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
FOTO: Aage Christensen
Det store banner med teksten: 64.000 hjerter, 64.500 fattige børn i Danmark, Næstehjælperne.
FOTO: Aage Christensen
Linda Villadsen fra Næstehjælperne.
FOTO: Aage Christensen

Den sociale bevægelse Næstehjælperne synliggjorde med en aktion lørdag antallet af fattige børn i Danmark.

Med aktionen håber Næstehjælperne at gøre børnefattigdommen til et tema i valgkampen.

64.500 små håndlavede hjerter blev sat ned i jorden i Fælledparken i København, så de tilsammen dannede et kæmpestort rødt hjerte. Hvert enkelt hjerte symboliserede et fattigt barn.

– I Næstehjælperne ser vi igennem vores hjælpearbejde med stor bekymring på, hvordan børn i reformramte familier lider under at leve i fattigdom. Et børneliv, hvor voksnes bekymringer, bliver børnenes bekymringer, og hvor fødselsdage, jul, lejrtur, fritidsaktiviteter ikke længere er en mulighed. Fattigdom handler nemlig ikke kun om ikke at kunne købe ting, det handler også om at blive afskåret fra sociale fællesskaber og ikke at kunne deltage på lige fod med kammeraterne, siger Linda Villadsen fra Næstehjælperne.

Op mod 200 aktivister har gennem flere måneder arbejdet på at lave de mange hjerter.

Med aktionen håber Næstehjælperne at gøre børnefattigdommen til et tema i valgkampen og presse politikerne til at afskaffe fattigdomsydelserne.

– I den kommende tid vil hjerterne dukke op i gadebilledet i byer rundt omkring i landet, for at minde os allesammen om de mange fattige børn, der ellers ikke er synlige, siger Linda Villadsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. mar. 2019 - 10:18   17. mar. 2019 - 11:14

Fattigdom

ur@arbejderen.dk
Om Næstehjælperne
  • Næstehjælperne er et landsdækkende netværk, som hjælper reformramte borgere med tøj, mad og andre fornødenheder.

  • Ideen bag Næstehjælperne er, at hjælp og protest går hånd i hånd. 

  • Næstehjælperne blev dannet i 2016 på baggrund af regeringens vedtagelse af fattigdomsreformerne (kontanthjælpsloftet, 225- timers reglen og integrationsydelsen). 

  • De går ind for ligeværdighed for alle uanset økonomisk baggrund og politisk ståsted.

  • Mange næstehjælpere lever selv under trange kår.

Kilde: Næstehjælpernes hjemmeside