19 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 7 °C

Aftale om Europol vedtages i dag

Efter nej til at afskaffe retsforbehold

Aftale om Europol vedtages i dag

Både Folketinget og EU-parlamentet ventes i dag at vedtage den aftale, der knytter Danmark til Europol. Både Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU finder dog fortsat, at Europol er problematisk. Derfor er det vigtigt, at aftalen sikrer, at Danmark kan melde sig ud igen.

Med dagens aftale får Danmark en operationel, mellemstatslig aftale med Europol.
FOTO: Marzia Cosenza/European Union
1 af 1

I dag ventes samtlige partier i Folketinget at vedtage den aftale, der knytter Danmark til Europol.

Det endelige aftaleudkast på dansk kom først i tirsdags – to dage før Folketinget skulle tage stilling. Aftalen beskriver, hvordan Danmark kan fortsætte i Europol på mellemstatsligt niveau, selvom Europol bliver overstatsligt den 1. maj.

Vi er stadig stærkt kritiske overfor Europol. For os er det afgørende, at aftalen er mellemstatslig. 
Rina Ronja Kari, Folkebevægelsen mod EU

En mellemstatslig aftale betyder, at aftalen kan opsiges med tre måneders varsel, og således kan Danmark træde ud af Europol igen.

>> Læs aftalen mellem EU og Danmark

Dermed er der endelig faldet en aftale på plads, efter at danskerne den 3. december 2015 stemte nej til at deltage i EU's overstatslige politi- og retssamarbejde. Få dage efter nej'et fik den danske regering grønt lys fra samtlige partier i Folketinget til at forhandle en aftale med EU om, hvordan Danmark kan fortsætte i Europol.

Ja, men...

De tre folketingspartier, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, der anbefalede et nej ved folkeafstemningen den 3. december, stemmer alle for aftalen.

Enhedslisten er dog fortsat skeptiske overfor Europol og politisamarbejdets nye muligheder for at overvåge og registrere, samtidig med at retssikkerheden og kontrollen halter.

– Europol-samarbejdet er ikke uden problemer. Senest har vi set en alvorlig brist i datasikkerhedssystemerne, hvor stærkt personfølsomme oplysninger om helt uskyldige i terrorsager blev gjort tilgængelige for offentligheden, siger Enhedslistens EU-ordfører, Søren Søndergaard, til Arbejderen.

– Samtidig betyder den nye Europol-forordning en række nye beføjelser, uden at datasikkerheden og retssikkerheden for de registrerede følger med i tilstrækkeligt omfang. Hvis disse problemer fortsætter, giver den mellemstatslige aftale mulighed for at udtræde af samarbejdet.

Også for Folkebevægelsen mod EU er det vigtigt, at der er tale om en mellemstatslig aftale.

– Vi er stadig stærkt kritiske overfor Europol, men vi har hele tiden været tilhængere af at samarbejde med Europol. For os er det afgørende, at aftalen er mellemstatslig. Det betyder, at det danske Folketing kan opsige den, hvis den ikke virker efter hensigten, eller hvis borgerne er utilfredse med den, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Hun uddyber:

– Selve strukturen i Europol er meget problematisk. Vi er især stærkt kritiske overfor, at Europol får væsentligt mere magt, ligesom kontrollen ikke bliver ordentligt styrket. Der åbnes eksempelvis op for, at Europol kan udveksle oplysninger med private virksomheder. Det er bekymrende. Derfor er det ekstra vigtigt, at samarbejdet er mellemstatsligt, så vi kan trække os ud, hvis der opstår problemer.

Bundet til Schengen

Europol-aftalen forpligter Danmark til at forblive i EU's asyl- og grænsesamarbejde, Schengen. 

Dansk Folkeparti vil ud af Schengen, men stemmer alligevel for aftalen.

– Vi føler os ikke bundet af kravet om, at Danmark skal være medlem af Schengen. Det er et politisk vilkår, som er sat ind i aftalen. Men både Storbritannien og Irland er med i Europol uden at være med i Schengen. Derfor finder Danmark selvfølgelig også en løsning, hvis vi melder os ud af Schengen en dag, siger Dansk Folkepartis EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til Arbejderen.

Også EU-parlamentet stemmer i dag om aftalen. Herefter skal aftalen godkendes af EU-rådet og underskrives af EU og Danmark.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2017 - 08:53   27. apr. 2017 - 15:38

Europol

ml@arbejderen.dk
Aftalen om Danmark og Europol
  • Dansk politi får fortsat adgang til alle oplysninger i Europols database Europol Information System (EIS) døgnet rundt.
  • Danmark kan uden videre indhente oplysninger fra EIS-registret, uden at vi – som Norge – skal komme med et formål og en begrundelse.
  • Danmark kan fortsat udstationere politifolk i Europol, såkaldte forbindelsesofficerer. Og Europol forpligter sig til at udstationere forbindelsesofficerer i Danmark.
  • De dansktalende politifolk, som skal søge i Europols registre, skal ikke længere være ansat af Rigspolitiet, men af Europol, men lønnen betales af Danmark. Betjentene kan sidde i Europols hovedkvarter i Haag eller hos Rigspolitiet i København.
  • Danmark får fremover observatørstatus i Europols bestyrelse – uden stemmeret, men med taleret.
  • Danmark får fortsat adgang til Europols strategiske analyser og rapporter fra Europols registre.
  • Danmark må ikke melde sig ud af Schengen-samarbejdet, som håndhæver EU's ydre grænser. Schengen-samarbejdet registrerer alle asylansøgere med fingeraftryk.
  • Hvert år skal der gøres status over dansk politis forhold til Europol og overvejes, om aftalen skal ændres.
  • Aftalen betyder, at Danmark ikke længere er medlem af Europol, når politisamarbejdet bliver overstatsligt den 1. maj 2017, og Europol-forordningen, der gør Europol overstatsligt, gælder ikke for Danmark. I stedet har Danmark fået en mellemstatslig aftale med Europol om et "operationelt og strategisk samarbejde".
  • Men aftalen er heller ikke mere mellemstatslig, end det fortsat er EU-domstolen, der har det sidste ord. Aftalen slår fast, at det er op til EU-domstolen at fortolke, om Danmark overholder aftalen, herunder også at tage stilling i sager, hvor der er tvivl om udlevering af personoplysninger mellem Danmark og Europol. Danmark får ikke lov til at deltage i den parlamentariske kontrol af Europol.
  • Aftalen åbner op for en vidtgående udveksling af dybt personfølsomme oplysninger. Der står direkte i aftalen, at Europol og Danmark kan udveksle oplysninger om "... race eller etnisk oprindelse, politiske holdninger eller religiøs eller filosofisk overbevisning eller medlemskab af en fagforening, genetiske data eller data om en persons sundhed eller sexliv", hvis det er nødvendigt for at forhindre eller bekæmpe kriminalitet.
  • Samtlige EU-lande kan få adgang til de oplysninger, som Danmark videregiver til Europol. Det betyder, at lande som Rumænien, Bulgarien og andre korruptionsplagede lande kan få oplysninger om danske statsborgere.
  • Oplysningerne kan også videresendes til lande udenfor EU og til "internationale organisationer", hvis Danmark giver sit samtykke.