18 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 20 °C

Advokater vil bekæmpe ghettolov

Kræver lighed for loven

Advokater vil bekæmpe ghettolov

En lille gruppe advokater med speciale i diskrimination og ekspropriation gør klar til at give ghettoloven juridisk kamp til stregen og forsvare de almene beboeres grundlovs- og menneskeretssikrede ret til en bolig.

Arkivfoto. En gruppe advokater har besluttet sig for at udfordre ghettoloven, som de mener er diskriminerende.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Tre advokater og en jurastuderende har besluttet sig for at give ghettoaftalen juridisk kamp til stregen. 

Gruppen har foreløbig mødtes fire gange og er i fuld gang med at læse op på grundlovens bestemmelser om ekspropriation, menneskerettighedskonventionens artikler om forbud mod diskrimination og retten til en bolig.

Vi vil udfordre ghettolovens lovgrundlag. Vi vil forsøge at angribe pakken juridisk. Loven er udtryk for racediskrimination i lovform.
Morten Tarp, advokat

– Vi vil udfordre ghettolovens lovgrundlag. Vi vil forsøge at angribe pakken juridisk. Loven er udtryk for racediskrimination i lovform, siger advokat Morten Tarp til Arbejderen.

Vil i kontakt med beboere

Advokaterne vil meget gerne i kontakt med beboere og boligselskaber, der vil være med til at afprøve, om politikernes ghettopakke holder vand ved landets domstole.

– Det kan eksempelvis være lejere, der bliver opsagt, eller en hel boligforening, der er klar til at føre en sag om ulovlig ekspropriation, hvis de bliver tvunget til at rive boliger ned, lyder opfordringen fra Morten Tarp, som dog forudser et "langt og sejt træk".

– Måske får vi først en rigtig afgørelse, når sagerne kommer for en international ret. Vi har kun set et enkelt eksempel på, at de danske domstole har underkendt lovgivning vedtaget af Folketinget. 

Udover Morten Tarp består gruppen af advokaterne af Bjarne Overmark og Niels-Erik Hansen og den jurastuderende Kasper Fuhr.

– Vi vil kæmpe for de mennesker, der bliver ramt af ghettoloven. Vi står til rådighed for at give juridisk bistand til dem, der bliver ramt. Og vi er klar til at føre sager, der kan afprøve, om ghettoloven er i strid med grundloven og menneskerettighederne, siger Niels-Erik Hansen til Arbejderen.

Han har specialiseret sig i sager om menneskerettigheder, især i forbuddet mod diskrimination, og har flere gange hevet den danske stat for Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. I 2017 var han med til at vinde over den danske stat i en sag om netop diskrimination – dog i forbindelse med familiesammenføring.

– Ghettopakken er udtryk for diskrimination, fordi den rammer etnisk skævt. Hvis staten vil lave indreb som eksempelvis ekspropriation, tvangsflytning, nedrivning og salg af folks hjem, så skal loven gælde for alle – uanset race og og etnicitet – ikke kun et mindretal. Man må ikke tage nogle bestemte grupper ud og gøre til syndebukke. For det er jo det, der foregår: Man hænger nogle bestemte områder ud, og kalder dem for "hårde ghettoer" med udgangspunkt i beboernes etniske baggrund.

Vil have FN på banen

Advokaterne arbejder netop nu på en rapport om ghettoloven til FN's Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder. 

– Det ligger lige til højrebenet, at vi forsøger at få FN til at tage ghettoloven op, når den danske regering til september skal til "eksamen" i menneskerettigheder. Vi håber på, at FN-komitéen vil gå ind i sagen og slå fast, at den danske stat er i gang med at diskriminere beboere i almene boligområder.

Advokaterne overvejer også selv at rejse til Géneve og overvære "eksamenen" for at lægge maksimalt pres på regeringen.

Samarbejdet mellem advokaterne og – og en gruppe lokale aktive borgere i Aarhus – har foreløbig ført til, at Aarhus Kommune er blevet meldt til Ombudsmanden for diskrimination. Kommunen har nemlig i årevis nægtet ikke-danske statsborgere adgang til en almen bolig i områder med mere end 25 procent flygtninge og indvandrere.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus meldt til Ombudsmanden for diskrimination

Advokaterne opfordrer borgere, der er blevet ramt af denne praksis, til at henvende sig til dem.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. apr. 2019 - 07:00   06. maj. 2019 - 09:26

Indland

ml@arbejderen.dk
Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4 betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5 betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.  Planen skal godkendes af boligministeren. 

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.