16 Apr 2021  

KBH: Let skyet, 9 °C

Advokat klar til Højesteret: "Irakiske torturofre har ret til retfærdighed"

Forsvarsministeriet på anklagebænken

Advokat klar til Højesteret: "Irakiske torturofre har ret til retfærdighed"

I fem år har tre irakiske torturofre forsøgt at få oprejsning og erstatning fra den danske stat. Nu er sagen nået til Højesteret, fordi Forsvarsministeriet mener, at sagerne er forældede og dermed ikke skal behandles. Men tortursager forældes aldrig, påpeger advokat.

Danske soldater på patrulje i Irak i 2006. Samme år blev to civile irakere anholdt og udleveret til en britisk fangelejr, hvor de blev udsat for mishandling. Nu kræver de erstatning af den danske stat.
FOTO: Forsvarsgalleriet
1 af 1

Mandag starter tre irakiske torturofre deres kamp i Højesteret for at få oprejsning og erstatning for den mishandling, de påstår at være blevet udsat for under tre forskellige militære aktioner i Irak i 2003 og 2006.

Danske soldater deltog i alle tre militære aktioner, hvor de tog de civile irakere til fange. Samtlige irakere blev udleveret til britisk militær.

En lang række af verdens stater – heriblandt Danmark – har forpligtet sig til et forbud mod tortur. Hvis dette forbud skal håndhæves, skal enhver anklage om tortur undersøges effektivt og uafhængigt.
Christian F. Jensen, advokat

Højesteret skal ikke tage stilling til, om irakerne blev mishandlet, og om Danmark har et ansvar og skal give erstatning til irakerne. Højesteret skal kun tage stilling til, om irakerne overhovedet har ret til at få deres sager afprøvet ved en dansk domstol.

Det mener Forsvarsministeriet nemlig ikke, at de har. Ifølge Forsvarsministeriet er sagerne forældede.

Irakerne anlagde deres sager mod den danske stat tilbage i 2016. I november 2018 besluttede Østre Landsret, at sagerne var forældede. Derfor forsøger irakerne og deres advokat, Christian F. Jensen, nu at få Højesteret til at slå fast, at de har ret til at få deres sag for en dansk domstol.

>> LÆS OGSÅ: Forsvarsministeriet forsøger at begrave ny tortur-sag

Mishandlet og fængslet i et år uden dom

Ifølge de tre civile irakere blev de både udsat for mishandling, da de blev anholdt af danske soldater samt i den britiske fangelejr og i de irakiske fangelejre, som de blev udleveret til.

To af irakerne sad fængslet i en britisk fangelejr i mere end et år – uden at komme for en dommer. Den sidste iraker sad fængslet i tre forskellige irakiske fangelejre.

Under deres fængsling i den britiske fangelejr blev irakerne udsat for tortur.

Ifølge irakerne blev de slået på ryggen, i hovedet og på benene med en stok. De blev også nægtet søvn, vand og mad og udsat for ekstrem varme og kulde samt dødstrusler.

De tre irakere kræver hver en symbolsk erstatning på 50.001 kroner for den mishandling, som de blev udsat for.

>> LÆS OGSÅ: Nye anklager om dansk tortur i Irak

Anklager om tortur skal undersøges til bunds

På advokatkontoret Bonnor er menneskerettighedsadvokat Christian F. Jensen i gang med at forberede sagerne.

Advokat Christian F. Jensen
FOTO: Aage Christensen

Han påpeger overfor Arbejderen, at alle torturofre ifølge antitorturkonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har krav på en undersøgelse af, om de har været udsat for tortur eller anden mishandling.

– En lang række af verdens stater – heriblandt Danmark – har forpligtet sig til et forbud mod tortur. Hvis dette forbud skal håndhæves, så skal enhver anklage om tortur selvfølgelig undersøges effektivt og uafhængigt, siger Christian F. Jensen.

Mangelfuld undersøgelse

Forsvarets Auditørkorps (FAUK) undersøgte i 2017, om dansk militær havde mishandlet de tre irakere. FAUK's undersøgelse frikendte det danske militær. Men ifølge irakernes advokat var undersøgelsen dybt mangelfuld.

Eksempelvis afhørte Auditørkorpset kun et fåtal af de soldater, der deltog i de tre militære aktioner, hvor irakerne blev tilbageholdt af danske styrker og mishandlet. 

– Vi ved, at der deltog mange danske soldater i de tre militæroperationer, hvor irakerne blev taget til fange. Men Auditørkorpset har kun afhørt få af de soldater, der deltog i operationerne. Derfor har vi foreløbig kun vidneudsagn om, hvad der skete på operationerne, fra de soldater, som Forsvarets Auditørkorps har udvalgt. De udvalgte soldater har – kort fortalt – samstemmende forklaret: "Der skete ikke noget. Alt var i orden. Der var ingen problemer. Ingen blev mishandlet under tilfangetagelsen", forklarer Christian F. Jensen.

Dertil kommer, at de soldater, Auditørkorpset har afhørt, er overordnede.

– Man har altså kun afhørt dem, der kan stå med et ansvar for den eventuelle mishandling. Det er samtidig dem, der – sammen med forsvarsministeren – har den største interesse i, at der ikke bliver kastet lys over de her sager.

Advokaten har forsøgt at få Forsvarsministeriet til at oplyse navnene på de soldater, der deltog i de tre militære operationer, hvor irakerne blev anholdt.

– Men Forsvarsministeriet afviser at udlevere navnene på de danske soldater, der deltog i operationerne. Ministeriet vil ikke engang sikre, at de medvirkende soldater afgiver forklaring, eller i det mindste udarbejde en oversigt over, hvilke roller de forskellige soldater havde under de tre operationer. Ministeriet modvirker altså direkte, at sagen bliver ordentligt undersøgt – på trods af at de har pligt til at medvirke til, at vi får opklaret de her beskyldninger om tortur, siger Christian F. Jensen.

Auditørkorps er ikke uafhængigt

Advokaten mener heller ikke, at Auditørkorpsets undersøgelse af de irakiske torturofre har været uafhængig.

– Forsvarets Auditørkorps er underlagt Forsvarsministeriet, som er sagsøgt i de tre sager. Auditørkorpset er ikke en uafhængig myndighed, der har undersøgt irakernes påstande om, at dansk militær har udsat dem for tortur under Forsvarsministeriets ansvar. Derfor har irakerne krav på at få undersøgt deres sager.

I sidste ende er advokaten klar til at tage de irakiske torturofres sager for Den Europæiske Menneskeretsdomstol.

– Det her handler jo ikke alene om de her tre irakere, men om at få gjort op med en syg kultur hos de danske myndigheder, der igen og igen forsøger at afvise torturofres ret til erstatning og oprejsning ved de danske domstole i stedet for at gennemføre effektive og uvildige undersøgelser af sagerne, siger Christian F. Jensen.

– Det handler også om at sende et klart signal til det danske militær, der fortsat er i Irak og er sendt ud i nye militære operationer, om at vi ikke accepterer tortur, mishandling og anden nedværdigende behandling af krigsfanger, og sætte en stopper for, at fanger bliver udleveret til andre styrker, hvor de udsættes for tortur og mishandling.

Tortursager forældes ikke

FN's Antitorturkomité i Genève (CAT) har flere gange slået fast, at krav om erstatning for tortur ikke kan forældes.

Torturofre skal til enhver tid kunne søge om erstatning og oprejsning. Og det giver god mening, mener advokaten.

– Stater er ofte modvillige til at efterforske dem selv for alvorlige anklager som tortur. Torturofre kan ikke anlægge sager om straffeansvar for tortur. Det er kun staten, der kan rejse den slags sager og straffe eksempelvis soldater og deres overordnede for ansvar for tortur og mishandling. Men staten rejser stort set aldrig den slags sager. Derfor er torturofrenes eneste reelle mulighed, hvis de ønsker et minimum af retfærdighed og oprejsning, at rejse en civil erstatningssag. Derfor er det vigtigt, at den slags sager ikke kan forældes, påpeger Christian F. Jensen.

Har fået erstatning i Storbritannien

Den britiske stat har forlængst anerkendt, at to af irakerne – H og M – er blevet uretmæssigt fængslet og mishandlet, og har tildelt dem erstatninger på mellem 600.000 og 800.000 kroner.

Men herhjemme forsøger Forsvarsministeriet at undgå at blive stillet til ansvar. Ministeriet mener nemlig, at den britiske erstatning også dækker den mishandling, de blev udsat for af de danske styrker. Derfor skal irakerne ikke have erstatning af den danske stat.

Men de tre irakere har også krav på erstatning for den mishandling, som danske soldater udsatte dem for, understreger irakernes advokat.

– Normalt betaler A ikke erstatning for noget, som B har udsat C for. Det danske Forsvarsministerium har – uden held – forsøgt at få det britiske Forsvarsministerium til at erklære, at deres erstatning også dækker den mishandling, som de irakiske torturofre har været udsat for i dansk varetægt, forklarer Christian F. Jensen.

Ikke første gang 

Det er ikke første gang, at dansk militær bliver sat i forbindelse med tortur og mishandling i Irak.

I juni 2018 besluttede Østre Landsret, at den danske stat skal betale en erstatning på 30.000 kroner til 18 irakiske torturofre, der blev taget til fange under den danskledede operation Green Desert i Irak i 2004.

LÆS OGSÅ: Iraker-advokat til ny regering: Drop tortur-ankesag

Forsvarsministeriet har anket dommen til Højesteret, så de irakiske torturofre venter stadig på retfærdighed og erstatning.

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2021 - 06:15   22. mar. 2021 - 09:26

Irak-krig

ml@arbejderen.dk
Tre irakiske torturofre

Tre civile irakerne har stævnet Forsvarsministeriet og kræver symbolske erstatninger for den mishandling, de blev udsat for. 

Irakerne blev taget til fange under tre forskellige danske militære operationer i 2003 og 2006. Irakerne anklager dansk militær for at have mishandlet dem, under og efter de blev taget til fange, samt for at have udleveret dem til de britiske og irakiske myndigheder, som også udsatte dem for tortur.

Samtlige irakere blev tilbageholdt uden retssag og løsladt igen uden at være dømt for noget som helst.

2003: Den civile iraker "F"

Den 3. august 2003 sparker danske soldater døren ind hos den civile iraker "F" og hans familie. Han bliver bagbundet, får en sæk over hovedet og bliver kørt til den lokale politistation. Her bliver han de næste syv dage fængslet i en meget lille celle uden lys.

Efter mere end en måned i tre forskellige irakiske fængsler kører danske soldater ham til en stor irakisk fangelejr. Her bliver "F" slået på ryggen, i hovedet og på benene med en stok. Han bliver også nægtet søvn, vand og mad og udsat for ekstrem varme og kulde samt dødstrusler.

2006: Fiskeren "M"

Den 1. oktober 2006 midt om natten bliver huset hos fiskeren "M" omringet og stormet af danske og britiske soldater.

"M" får en sæk over hovedet og bliver bagbundet med strips. Soldaterne påstår, at han gemmer sprængstoffer, granater og bomber.

Han fortæller, at han blot er fisker, og opfordrer soldaterne til at gennemsøge hans hus, så de kan få bekræftet, at han ikke er involveret i noget kriminelt. Forhøret varer en time, og under forhøret får han elektriske stød på knæ og ryg og bliver slået og sparket.

Efter otte dage i danskernes lejr bliver han overført til de britiske styrker. Her får han at vide, at dansk militær mener, at han er terrorist. Han sidder sammenlagt i et år og to måneder i britisk fangelejr.

2006: Den civile iraker "H"

Den 27. maj 2006 sover "H" og hans hustru og tre døtre udenfor familiens hus. Huset bliver omringet af danske og britiske soldater.

"H" overgiver sig og bliver bundet med strips og får bind for øjnene. Soldater omkring ham begynder at slå og sparke ham. Han bliver slæbt ud på toilettet, hvor soldaterne tisser på ham.

Han sidder fængslet i sammenlagt et år og tre måneder.