13 Jul 2020  

KBH: Overskyet, 14 °C

Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

Juridisk slag om ghettolov rykker nærmere

Advokat har sendt de første protester over opsigelser af lejemål

Beboere i såkaldt ghetto vil ikke finde sig i at blive smidt ud af deres hjem. Nu har deres advokat netop sendt protester afsted på vegne af 25 lejemål i Helsingør. Der er også protester på vej fra beboere i Slagelse.

En række opsagte beboere i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør har hyret en advokat for at kæmpe for deres hjem – mod ghettolovens udsmidninger.
FOTO: Mohammad Othman
1 af 1

Advokat Morten Tarp har på vegne af 25 lejemål i det almene boligområde Nøjsomhed i Helsingør netop formelt protesteret over de opsigelser, som boligselskabet sendte ud i sidste måned.

>> LÆS OGSÅ: Nu bliver de første mennesker smidt ud på grund af ghettopakken

Det er første gang, at beboere trodser en opsigelse som følge af ghettoloven og via en advokat sender en protest og derved står fast på deres ret til at blive boende.

Nu er processen sat i gang. Næste skridt er, at boligselskabet starter retssagerne.
Morten Tarp, advokat

– Nu er processen sat i gang. Næste skridt er, at boligselskabet starter retssagerne. Det er en principiel sag. Det er første gang, at retten skal tage stilling til, om beboerne kan smides ud af deres hjem på grundlag af ghettoloven, forklarer advokat Morten Tarp til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil bekæmpe ghettolov

Han forventer, at der kommer en stævning i løbet af april. Herefter vil det tage cirka et år, før sagen kommer for retten og er afsluttet.

Diskriminerende lov

Sammen med beboerne går Morten Tarp nu i gang med at forberede sagen.

– Hele lovgrundlaget for de her opsigelser – nemlig ghettoloven – er baseret på, at den enkelte lejer eller hans/hendes familier kommer fra et ikke-vestligt land. Man forskelsbehandler altså på baggrund af etnicitet. Det er i strid med grundloven og menneskeretskonventionen, fortæller Morten Tarp.

Han har allerede mødtes flere gange med beboerne for at sætte sig ind i sagen og få overblik over, hvor mange der ville gøre indsigelse.

Det er cirka en fjerdedel af de opsagte lejemål – 25 lejemål ud af 96 opsagte med i alt cirka 300 beboere – der har valgt at protestere over boligselskabets opsigelser.

De opsagte beboere har betalt deres husleje til tiden og har ikke misligeholdt lejemålet. De smides ene og alene ud, fordi boligselskabet frygter, at Nøjsomhed skal ende på den såkaldt hårde ghettoliste og dermed vil være tvunget til at skære andelen af almene familieboliger ned med 60 procent.

Boligselskabet står på regeringens almindelige ghettoliste. Når et område har stået på denne liste i fire år, bliver det stemplet som en "hård ghetto", der skal sælge, rive ned eller på anden måde bringe andelen af almene familieboliger ned.

Boligselskabets og kommunens plan er, at de udsmidte beboere skal erstattes af beboere over 50 år med arbejde og uden børn.

Beboergruppen, der kæmper for at blive boende, mener, at det er muligt at ændre beboersammensætningen i området ved hjælp af frivillig fraflytning og sociale indsatser – og dermed undgå tvangsflytninger.

>> LÆS OGSÅ: Nøjsomhed – stadig tvangsfjernelse trods andre, mere menneskelige værktøjer?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2020 - 13:18   21. mar. 2020 - 10:14

Ghettolov

ml@arbejderen.dk
Få artiklen læst op

Ghettokriterierne

I maj 2018 ændrede regeringen sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF de såkaldte ghettokriterier, som alle fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1000 beboere er underlagt.

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4, betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5, betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udviklingsplan", der anviser, hvordan man vil skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030. Planen skal godkendes af boligministeren.

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.

Læs mere om ghettoloven og dens konsekvenser på Arbejderens temasite