23 Jul 2019  

KBH: Spredte skyer, 22 °C

Aarhus Byråd bakker op om nedrivning af 900 almene boliger

Protest ved byrådsmøde

Aarhus Byråd bakker op om nedrivning af 900 almene boliger

Flere hundrede lejere var mødt op foran Aarhus Rådhus for at protestere mod byrådets planer om at nedrive 900 almene boliger i Gellerup og Bispehaven.

Et par hundrede lejere var mødt op på Rådhuspladsen for at protestere mod byrådets planer om at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.
FOTO: Birthe Sørensen
Et par hundrede lejere var mødt op på Rådhuspladsen for at protestere mod byrådets planer om at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.
FOTO: Birthe Sørensen
Et par hundrede lejere var mødt op på Rådhuspladsen for at protestere mod byrådets planer om at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.
FOTO: Birthe Sørensen
Et par hundrede lejere var mødt op på Rådhuspladsen for at protestere mod byrådets planer om at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.
FOTO: Birthe Sørensen

Nej til nedrivninger!

Det var kravet, da flere hundrede lejere var mødt op foran Aarhus Rådhus onsdag i denne uge, hvor byrådet skulle behandle den store nedrivningsplan for de to boligområder Gellerup og Bispehaven, som er på regeringens såkaldte hårde ghettoliste.

Byrådet lyttede dog ikke til demonstranterne. Indenfor i salen var der stor opbakning til at nedrive 900 almene boliger i Aarhus.

Borgmesteren og politikerne har godt og grundigt holdt Brabrand Boligforening for nar med skinforhandlinger.
Helle Hansen, beboer i Gellerup

– Det er en trist anledning at stå her og holde tale på vores rådhusplads, mens vores byrådspolitikere (på nær medlemmerne af Enhedslisten) er på vej ind til møde for at stemme ja til den såkaldte udviklingsplan for Gellerup og Toveshøj. Som, hvis den gennemføres, vil komme til at betyde, at der vil blive nedrevet 600 hjem i Gellerup og Toveshøj, sagde Helle Hansen, beboer i Gellerup og medlem af afdelingsbestyrelsen, som holdt tale på Rådhuspladsen.

– Vi har desværre et byråd, der i snart et år har holdt beboernes skæbne i deres hånd. Og borgmesteren og politikerne har godt og grundigt holdt Brabrand Boligforening for nar med skinforhandlinger om en såkaldt udviklingsaftale, der kun kan beskrives som et diktat.

Birthe Sørensen

Når Brabrand Boligforening på repræsentantskabsmødet den 27. maj skal stemme om planen, håber Helle Hansen, at der vil blive stemt nej:

– Jeg håber nu så meget på, at vores beboerdemokrati i Brabrand Boligforening tør stå sammen om at sige nej til den dårlige aftale, som vi er blevet dikteret.

– For jeg kan ikke se mig selv i øjnene, hvis jeg skulle købe jeres plan. Så vælger jeg meget hellere at lade området afvikle til 25 procent almene boliger – som der står i loven – men så må I som byens politikere tage ansvar for det, lød det fra Helle Hansen.

Vi skal være modige

Fra det andet store boligområde, Bispehaven, talte Mahmoud Halimah. Han er beboer i området og medlem af Almen Modstand.

Birthe Sørensen

– Det er vigtigt, at vi, der bor i de to områder, er aktive mod nedrivning og tvangsflytninger. Hos mange er der en håbløshed. Det hjælper, at vi protesterer, men vi skal turde være modige. I Bispehaven har vi en afdelingsbestyrelse, som har bakket op om nedrivningen, det er jeg skuffet over, sagde han og opfordrede til at vælge nogle andre repræsentanter.

– Regeringen har valgt at fjerne beboerdemokratiet og indflydelsen fra afdelingen, men hvis boligafdelingen havde noget integritet, havde de inviteret beboerne til en workshop.

– Vi skal kultivere håb og modstand ude i boligområderne. Om nødvendigt må vi være mere radikale, lød det fra Mahmoud Halimah.

Stort flertal bag nedrivning

Imens behandlede byrådet borgmester Jakob Bundsgaards (S) store nedrivningsplan, som han har forhandlet med henholdsvis Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig.

– Vi må være ærlige og sige, at alt ikke fungerer, som vi ønsker i bydelene. Der er høj utryghed, tilknytningen til arbejdsmarkedet er lavere end resten af byen, færre får en uddannelse, og flere unge kommer i konflikt med loven. Vi ser en positiv udvikling, men alting sker ikke af sig selv. Så vi må tage ansvaret på os og skabe blivende forandringer, sagde borgmesteren under behandlingen i byrådet.

I Folketinget har både Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet været imod ghettopakkens aftale for boligområder, som kræver, at antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030.

Men i Aarhus byråd er der opbakning til nedrivningsplanerne fra alle partier bortset fra Enhedslistens to medlemmer. Alternativet var dog med til at sende planen i udvalg. Byrådet skal således først tage endelig stilling til planen på næste møde. 

Enhedslisten foreslår folkeafstemning

Enhedslisten havde op til byrådsmødet foreslået en folkeafstemning om nedrivningsplanen, som får konsekvenser for hele Aarhus, påpeger byrådsmedlem Lone Norlander:

– Nedrivning af godt 900 almene boliger i Aarhus vil sætte ventelisterne i resten af byens almene boliger under stort pres, hvilket vil få betydning for rigtigt mange andre lejere i hele Aarhus. Flere andre boligområder i byen vil skulle modtage de tvangsflyttede beboere fra Bispehaven, Gellerup og Toveshøj. Og alle lejere i almene boliger vil gennem deres bidrag til Landsbyggefonden komme til at betale regningen for alt dette.

Loven om kommunernes styrelse giver mulighed for, at en byrådsbeslutning lægges ud til en bindende folkeafstemning blandt kommunens indbyggere.

– Vi er overbeviste om, at et flertal af aarhusianerne går ind for frihed og lighed og har hjertet på rette sted. Så vi tror på, at et flertal vil stemme imod planen om nedrivninger og tvangsflytninger, der er så diskriminerende og uværdig overfor en udsat befolkningsgruppe, siger Lone Norlander.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. maj. 2019 - 12:13   16. maj. 2019 - 14:01

Ghettopakke

bi@arbejderen.dk
Nedrivninger i Aarhus

Allerede et halvt år før regeringen vedtog sin såkaldte ghettopakke, indgik et flertal i Aarhus Byråd en aftale om at nedrive 12 boligblokke med i alt 1000 familieboliger. Planen er siden blevet konkretiseret efter hårde forhandlinger med Brabrand Boligforening og Østjysk Bolig.

Planen forudsætter godkendelse i både Aarhus Byråd og de to boligforeningers repræsentantskaber.

  • Ifølge planen skal der nu nedrives syv boligblokke i Gellerup med 400 boliger i 2021-2022 og blokke svarende til 200 boliger i Toveshøj (som indgår i Gellerup-området). Disse er ikke udpeget endnu. Begge områder er en del af Brabrand Boligforening.
  • I Bispehaven, som ejes af Østjysk Bolig, skal der nedrives tre høje blokke og tre lave med i alt 300 boliger.
Ghettoaftale på boligområdet

Regeringen, SF, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er i maj 2018 blevet enige om en ghettoaftale på boligområdet.

  • Antallet af almene familieboliger i de såkaldt "hårde ghettoområder" skal bringes ned til under 40 procent inden år 2030. Det kan eksempelvis ske ved nedrivning, salg eller ved at bygge nye boliger eller ommærke eksisterende almene familieboliger til eksempelvis ungdoms- eller ældreboliger.

  • Boligministeren og forligskredsen får frie hænder til at nedrive eller sælge hele boligblokke. 

  • Det skal være lettere at smide lejere ud af deres bolig. I dag kan lejere kun opsiges, hvis deres bolig skal nedrives, eller hvis lejeren tilsidesætter skik og orden. Men fremover skal lejere kunne smides ud af deres bolig, hvis boligen skal sælges til private.

  • Det skal være lettere at sælge almene boliger og grunde.

  • Der indføres et forbud mod, at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse må flytte til de hårdeste ghettoområder.

Ghettokriterierne

Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og SF revideret ghettokriterierne i maj 2018. Fremover gælder følgende kriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:

  1. Andelen af beboere mellem 18 og 64 år, der ikke er i arbejde eller uddannelse, overstiger 40 procent (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  2. Andelen af beboere mellem 30 og 59 år, der kun har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 procent.

  3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere mellem 15 og 64 år (minus uddannelsessøgende) er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for den samme gruppe i regionen.

  4. Andelen af beboere over 18 år, der er dømt for en overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euroforiserende stoffer, udgør mindst tre gange landsgennemsnittet (opgjort som et gennemsnit over de seneste to år).

  5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.

  • Hvis et område opfylder to af kriterierne 1 til 4 betegnes det som et "udsat boligområde".

  • Hvis et område tillige opfylder kriterie 5 betegnes det som et "ghettoområde".

  • Hvis et ghettoområde har stået på listen i fem år i træk (fire år fra år 2021), bliver det stemplet som et "hårdt ghettoområde".

  • De hårdeste ghettoområder skal udarbejde en såkaldt "udvklingsplan", der skal skære andelen af almene familieboliger ned til højst 40 procent inden år 2030.  Planen skal godkendes af boligministeren. 

  • Ifølge Boligministeriet er vestlige lande: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, USA og Vatikanstaten. Ikke-vestlige lande omfatter alle øvrige lande.