18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

55.000 støtter kravet om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

Protestbevægelse i hastig vækst

55.000 støtter kravet om afskaffelse af gensidig forsørgerpligt

Folketinget skal nu tage stilling til forslag om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt. Der tegner sig langtfra et flertal for forslaget, men måske kan der alligevel rykkes ved tingenes tilstand.

Fra tidligere protest mod gensidig forsørgerpligt.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

I sidste uge rundede borgerforslaget om afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt de magiske 50.000 underskrifter.

At det er lykkedes den her gang at samle nok støtter skyldes i høj grad, at vi har fået sat en bevægelse i gang på Facebook.
Jacob Nielsen, gruppen bag borgerforslaget

Det betyder, at det nu kan stilles som beslutningsforslag i Folketinget. De partier, der støtter ordningen med borgerforslag, skal tage stilling til, hvordan det kan ske.

Støtten til forslaget bliver ved med at strømme ind. På nuværende tidspunkt har omkring 55.000 støttet forslaget.

– Det er fantastisk, at vi har fået så mange underskrifter på så kort tid, kun godt to måneder, siger Jacob Nielsen, der er en af folkene bag facebooksiden "Total afskaffelse af gensidig forsørgerpligt", der har været med til at skabe støtte til og debat om borgerforslaget.

Der er skabt en bred bevægelse

Kravet er afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt for både førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere. I dag bliver både gifte og samboende førtidspensionister og folkepensionister trukket i indtægt, hvis deres ægtefælle eller samlever har en løn over et vist niveau.

>> LÆS OGSÅ: Maibrit mister tusindvis af kroner hver måned

For kontanthjælpsmodtagere gælder det kun for gifte par, der kan risikere slet ikke at have ret til at få kontanthjælp.

– Der er to gange tidligere blevet fremsat borgerforslag om samme emne, som ikke er kommet i hus indenfor de 180 dage, der er til at samle underskrifter ind i. At det er lykkedes den her gang skyldes i høj grad, at vi har fået sat en bevægelse i gang på Facebook, forklarer Jacob Nielsen. 

Han glæder sig over, at det med borgerforslaget er lykkedes at få skabt en politisk debat om det urimelige i, at nogle ikke har ret til deres egen indtægt. 

– Der er ingen garanti for, at politikerne vil bakke op om forslaget. Men forhåbentlig får de øjnene op for, at der er noget, der skal ses på. Og vi kan få området belyst og få beregnet, både hvad det koster at bevare den gensidige forsørgerpligt, og hvad det koster at afskaffe den, siger Jacob Nielsen.

Fortsætter presset

Hans pointe er, at politikerne kun har fokus på omkostningerne ved at afskaffe den gensidige forsørgerpligt, men ikke ser på, at der måske også kan spares penge ved at afskaffe den.

Gruppen bag borgerforslaget peger blandt andet på den store administrative byrde med at beregne, hvor meget pension gifte og samboende pensionister skal have måned efter måned. Dertil kommer besparelser på tilskud til enlige forsørgere, boligstøtte og enkeltydelser, når flere mennesker på pension eller kontanthjælp kan flytte sammen eller gifte sig uden at blive straffet økonomisk.

– Det vil også betyde mindre ensomhed og give ægtefællen eller samleveren incitament til at arbejde mere, når de ikke bliver trukket i pensionen, siger Jacob Nielsen.

Gruppen bag borgerforslaget og facebookgruppen fortsætter kampen. De vil nu tage kontakt til arbejdsmarkedsordførerne for de forskellige partier og vil også søge om foretræde. 

>> DU KAN SKRIVE UNDER HER

– Vi opfordrer folk til stadig at skrive under, så vi får så mange bag os som overhovedet muligt, siger Jacob Nielsen.

Gensidig forsørgerpligt kostede Jan ægteskab og hus

En af dem, der er ramt af den gensidige forsørgerpligt, er Jan Faust fra Fredericia.

Mange politikere er akademikere og aner ikke, hvordan det er at være nederst i hierarkiet i samfundet.
Jan Faust, førtidspensionist

Han kom på førtidspension efter en arbejdsulykke i 2001. Efter mange års arbejde som flyttemand blev han erklæret for 85 procents invalid. Ryg, lænd, hofte og knæ er ødelagt.

Jan Faust var gift, da han fik bevilget førtidspension, men den gensidige forsørgerpligt endte med at koste ham ægteskabet.

– Min pension blev jo modregnet i forhold til, hvad min kone tjente. Min indtægt blev i den grad reduceret. Jeg fik omkring 6000 kroner udbetalt om måneden. Ud af det beløb skulle jeg betale min del af husleje, vand, varme, lys, mad og andre udgifter. Det kunne jeg slet ikke. Vi blev nødt til at sælge huset, fordi vi ikke havde råd til det, og ægteskabet røg også, fortæller Jan Faust.

– Det er dybt urimeligt, at jeg skal være afhængig af min kones indtægt. Det er jo ikke frivilligt, at jeg er kommet på pension. Ellers har jeg altid arbejdet, tilføjer han.

Skilsmissen betød også, at parrets fælles datter blev boende hos moderen, og at Jan Faust kun så hende hver 14. dag.

– Den gensidige forsørgerpligt rammer også børnene, konstaterer han.

Mange politikere argumenterer med, at den gensidige forsørgerpligt er rimelig, fordi det er billigere at leve to sammen end at være alene.

– Men det er jo ikke sådan, at folketingspolitikerne bliver sat ned i løn, når de finder en at flytte sammen med, selvom vi betaler deres løn over skatten. De er også en udgift for samfundet. Jeg er så rasende. Mange politikere er akademikere og aner ikke, hvordan det er at være nederst i hierarkiet i samfundet, erklærer Jan Faust.

Han har i mange år kæmpet for afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt og er glad for, at det endelig er lykkedes at få nok støtte til et borgerforslag.

I dag har Jan Faust en ny kæreste, men han har opgivet alle drømme om at flytte sammen med hende, fordi det ikke hænger sammen økonomisk.

Enhedslisten støtter afskaffelse

Folketingets partier er delte på holdningen til den gensidige forsørgerpligt.

Enhedslisten er tilhænger af at afskaffe forsørgerpligten for både førtidspensionister, folkepensionister og kontanthjælpsmodtagere.

– Det er godt, at det her borgerforslag er blevet stillet, og at så mange støtter det og deltager aktivt i debatten. Det sætter fokus på det principielle, det uretfærdige i, at nogle skal være økonomisk afhængige af andre, og at alle bør kunne råde over deres egen økonomi, siger Victoria Velásquez, der er beskæftigelsesordfører for Enhedslisten.

– Det er godt, at vi får den her politiske debat, hvor partierne er nødt til at sige, om de er for eller imod afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt, tilføjer hun.

Som udmeldingerne er lige nu fra de forskellige partier, står Enhedslisten ret alene med den holdning. Der tegner sig langtfra et flertal for at afskaffe forsørgerpligten for alle grupper, som borgerforslaget lægger op til.

Men måske kan det, at debatten nu er blevet rejst, være med til at lægge pres på partierne og åbne for, at den gensidige forsørgerpligt til en start bliver afskaffet for nogle af dem, der er hårdest ramt, vurderer Victoria Velásquez.

– Nu skal vi allerførst have undersøgt, hvem der bliver ramt af den gensidige forsørgerpligt, hvordan den rammer, og hvem der er hårdest ramt, og arbejdet med forslag til finansiering af en afskaffelse, siger hun.

Enhedslisten tager først stilling til, om de vil stemme for beslutningsforslaget omkring borgerforslaget, når det er fremlagt. Men Victoria Velásquez understreger, at partiet under alle omstændigheder vil bruge situationen til at arbejde for at rykke i forhold til afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Enhedslisten vil gøre sit til, at beregningerne omkring omkostningerne ved at afskaffe den gensidige forsørgerpligt også ser på de eventuelle besparelser, det vil medføre i forhold til for eksempel mindre administration, færre udgifter til boligstøtte og fripladser, færre tillæg til enlige forsørgere og så videre.

Partierne er delte

SF mener også, at den gensidige forsørgerpligt i princippet og på længere sigt skal ophæves for alle grupper. 

– Men da der jo er en begrænset mængde penge, mener vi, at vi skal starte med at hjælpe førtidspensionisterne ved at aftrappe ægtefælleafhængigheden, fordi førtidspensionen resten af livet træder i stedet for en egentlig lønindkomst, fordi der ikke er nogen arbejdsevne tilbage. Modsat er kontanthjælp jo en midlertidig ydelse, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

I forhold til folkepensionister ønsker SF i første omgang at hjælpe de fattigste pensionister fremfor at afskaffe den gensidige forsørgerpligt for alle. 

SF tager først i næste uge stilling til, hvordan partiet vil stemme til det konkrete beslutningsforslag på baggrund af borgerforslaget.

Dansk Folkeparti finder heller ikke den gensidige forsørgerpligt for rimelig. Partiet ønsker en nærmere undersøgelse af, hvad den gensidige forsørgerpligt koster, hvilke grupper den rammer, og hvilke konsekvenser den har.

– Jeg har bedt beskæftigelsesministeren redegøre for, hvem der er omfattet af den gensidige forsørgerpligt, og hvad det vil koste at afskaffe den. Der svæver mange forskellige milliardtal rundt i debatten. Nogle sige syv milliarder, andre 10-12 milliarder eller højere. Vi skal have styr på det helt nøjagtigt, siger Bent Bøgsted, beskæftigelsesordfører for Dansk Folkeparti.

– Hvis der er tale om så mange milliarder, har jeg svært ved at se, at en regering kan finde det beløb, tilføjer han.

Bent Bøgsted henviser til, at Dansk Folkeparti tidligere har fået en forhøjelse af bundfradraget igennem for på den måde at sikre en mindre modregning af pensionisterne.

Socialdemokratiet, Liberal Alliance og Radikale Venstre har overfor DR gjort klart, at de ikke støtter afskaffelse af den gensidige forsørgerpligt.

Det forventes, at beslutningsforslaget kommer til behandling i Folketinget omkring slutningen af november.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. nov. 2019 - 08:12   08. nov. 2019 - 12:15

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Gensidig forsørgerpligt
  • Gensidig forsørgerpligt betyder, at gifte og samlevende får mindre i førtidspension eller folkepension, hvis ægtefælle eller samlever er i arbejde og kan forsørge dem. Det samme gælder for gifte kontanthjælpsmodtagere, der også helt kan miste retten til at få kontanthjælp.
  • I grundloven slås fast, at: "Den, der ikke selv kan ernære sig eller sine, og hvis forsørgelse ikke påhviler nogen anden, er berettiget til hjælp af det offentlige." Det tolkes af mange sådan, at den gensidige forsørgerpligt er en del af grundloven.
  • Gensidig forsørgerpligt bliver første gang direkte nævnt i ægteskabsloven, der trådte i kraft i 1926. Her var formålet at beskytte hjemmegående kvinder og deres børn mod, at manden brugte sin løn på alt andet end familien.
  • I lov om aktiv socialpolitik, der trådte i kraft i 1998, slås også fast at: "Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under 18 år."
  • I 1999 blev den gensidige forsørgerpligt udvidet til også at omfatte samlevende par, hvor den ene er folkepensionist eller førtidspensionist. Det skete på initiativ fra Socialdemokratiet, og lovforslaget blev vedtaget med støtte fra Venstre, Konservative, Radikale, Kristeligt Folkeparti og CD.
  • I 2014 indførte Thorning-regeringen med kontanthjælpsreformen også gensidig forsørgerpligt for samlevende par, hvoraf den ene var på kontanthjælp. Efter mange protester og fejl i sagsbehandlingen blev den gensidige forsørgerpligt for samlevende kontanthjælpsmodtagere afskaffet igen fra 1. januar 2016.