10 Dec 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 4 °C

40 procent af de Pisa-undersøgte går ikke i folkeskolen

Forkert når folkeskolen fik ansvaret

40 procent af de Pisa-undersøgte går ikke i folkeskolen

40 procent af de 15-årige går ikke i folkeskolen, viser ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Forskere og Danmarks Lærerforening er forbavsede over de Pisa-resultater, som gennem 18 år har ført til omfattende ændringer af folkeskolen.

Hele 40 procent af de 15-årige gik ikke i folkeskolen, da de seneste Pisa-test blev taget i 2018, skriver lærernes fagblad Folkeskolen.
FOTO: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
1 af 1

Pisa-undersøgelserne, som måler og sammenligner de 15-åriges skolekompetencer i 80 lande, har gennem de seneste 18 år haft stor indflydelse på de reformer af den danske folkeskole, som skiftende regeringer i landet har gennemført i perioden. 

Pisa-undersøgelserne kan ikke bruges til at forudsige noget som helst om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen.
Peter Allerup, professor emeritus

Nu viser det sig, at mange af de 15-årige slet ikke gik i folkeskolen da undersøgelserne blev lavet. Hele 40 procent af de 15-årige gik således ikke i folkeskolen, da de seneste test blev taget i 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Det skriver lærernes fagblad Folkeskolen.

Den største gruppe, som ikke frekventerer folkeskolen, er elever i fri- eller privatskoler, og de øvrige går enten på specialskole, i gymnasium, på efterskole eller på en erhvervsuddannelse.

– Det var dog helt utroligt, lyder reaktionen fra Niels Egelund, professoren, der stod i spidsen for den danske del af Pisa-undersøgelsen fra 2004 til 2012.

Han tilføjer til Folkeskolen:

– Det overrasker mig meget, og det giver jo nogle problemer i forhold til at sammenligne. Det betyder i hvert fald, at Pisa ikke kan bruges til at skælde folkeskolen ud med, som nogle sikkert godt kunne finde på.

Brug for et gran salt

Også i Danmarks Lærerforening (DLF) undrer man sig over, at så mange 15-årige ikke går i folkeskolen, når de tager Pisa-testen:

– Det betyder jo, at vi skal tage Pisa-resultaterne med et gran salt, siger formanden for DLF's uddannelsesudvalg, Jeanette Sjøberg, til Folkeskolen:

– Pisa har jo været brugt til at sige meget om, at det ikke går godt i folkeskolen, men den kan altså ikke bruges som sandsigerske på det punkt!

Pisa-testene blev taget første gang i år 2000 og er siden blevet gennemført hver tredje år. De har frem til 2015 vist, at de danske 15-årige klarede sig på et gennemsnitligt niveau ved en sammenligning af de unges skolefærdigheder i blandt andet læsning, tekstforståelse og matematik.

Resultaterne har ofte skabt omfattende kritik af folkeskolen, for ikke at gøre sit arbejde godt nok i forhold til de tildelte ressourcer. Politikerne havde forventet ,at de danske elever var dygtigere, som konsekvens af, at Danmark bruger relativt mange penge på skoleområdet, lød kritikken.

10 tests og skolesammenlægninger

Resultaterne af Pisa-undersøgelserne blev i 0-erne brugt som argument for, at der blev indført 10 obligatoriske tests i folkeskolen, og de blev også nævnt, når politikerne begrundede nødvendigheden af de mange skolesammenlægninger, som dengang fandt sted.

Disse initiativer førte dog ikke til, at de unges resultater i Pisa-testene frem til 2015 blev bedre, og den daværende S-R-regering indførte derfor i 2014 'Skolereformen', som skulle højne elevernes faglige niveau og mindske betydningen af social baggrund.

Pisa-undersøgelsen for 2015 viste, at de 15-årige danskere for første gang klarede sig over gennemsnittet inden for alle test. Forskerne ved ikke helt, hvad forbedringerne skyldes.

Kritik af Pisa-undersøgelserne

Undersøgelserne har mødt omfattende kritik fra lærere og forskere i de 18 år, som Danmark har deltaget i Pisa-undersøgelserne. 

Peter Allerup og Inge Henningsen er begge tidligere professorer fra henholdsvis Aarhus Universitet og Københavns Universitet. De har sammen lavet en kritisk analyse af Pisa-testene i bogen "Pisa-matematik", som udkom i 2017.

– Pisa-undersøgelserne kan ikke bruges til at forudsige noget som helst om, hvad børn kan eller ikke kan senere hen. Man må derfor spørge sig selv, hvorfor hulen man så laver undersøgelsen, sagde Peter Allerup ifølge Altinget ved en konference på Aarhus Universitet i forbindelse med udgivelsen af bogen.

Peter Allerup og Inge Hennningsen kritiserer Pisa-undersøgelserne for at måle elevers kompetencer på tværs af landene uden at tage hensyn til kultur, nationalitet og sociokulturel baggrund og for at fastlåse en standard for, hvor mange der kan betegnes som "funktionelle analfabeter," uden hensyn til disses faktiske, aktuelle funktionsniveau.

– Det er et politisk fif at kalde dem funktionelle analfabeter, som ikke er i stand til at klare en ungdomsuddannelse. Det har ikke rod i fagdidaktiske overvejelser, forklarede Peter Allerup.

Tidligere også modstand i OECD

Christian Ydesen er professor ved Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Han leder et forskerhold, der i februar 2020 forventer at lægge sidste hånd på et treårigt forskningsprojekt. Forskerholdet undersøger, hvordan OECD (Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling) får sat sin indflydelse igennem i forhold til organisationens forskellige medlemslande.

Professoren fortæller til Arbejderen, at forskerne har fundet ud af, at der – før Pisa-testene blev indført – var en udbredt modvilje i OECD imod at udvikle indikatorer, som gør det muligt at sammenligne uddannelsessystemer.

USA krævede i 1980'erne, at OECD skulle udvikle nogle globale indikatorer, så man kunne sammenligne effekten af undervisningen på tværs af landene – ellers ville USA trække sig. Dette ville have fået store økonomiske konsekvenser.

Presset fra USA skyldtes, at der under Ronald Reagan i 1983 kom en rapport, der hed 'A nation at risk', som konkluderede, at USA ville tabe den kolde krig, hvis ikke landet gjorde noget ved sit uddannelsessystem.

Ordren blev ikke vel modtaget i OECD, men arbejdet med Pisa kom på denne måde i gang, fortæller Christian Ydesen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. nov. 2019 - 11:50   29. nov. 2019 - 13:49

Pisa-test

bs@arbejderen.dk
Hvad er OECD

OECD som står for The Organisation for Economic Co-operation and Development:

  • Er en samarbejdsorganisation for 35 kapitalistiske industrilande, heriblandt Danmark.
  • Blev stiftet i 1961.
  • Har som vigtigste mål at samordne den økonomiske politik i medlemslandene.
  • Arbejder for en jævn og balanceret vækst i medlemslandene og ønsker at bidrage til at øge samhandelen imellem disse.
  • Ledes af et ministerråd hvor hvert medlemsland har én stemme.
  • Kan kun tage enstemmige beslutninger. Til gengæld er beslutningerne herefter bindende for medlemslandenes regeringer.
  • Har et sekretariat som ligger i Paris.
  • Har et budget på 370 millioner euro.