25 May 2020  

KBH: Overskyet, 10 °C

4. maj fejret på Vesterbro trods coronatid

Markering i Istedgade

4. maj fejret på Vesterbro trods coronatid

Trods aflysning af det traditionelle fakkeltog dukkede mange vesterbroere alligevel op til stilfærdig markering af befrielsesaftenen.

FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Stort set alle år siden befrielsen i 1945 er 4. maj blevet markeret med et fakkeltog gennem Istedgade på Vesterbro i København. De sidste 60 år er det sket hvert eneste år.

Vi er her i respekt for de folk, der blev dræbt dengang, men også for at vise, at det stadig er aktuelt at kæmpe mod krig, besættelse og fascisme.
Anne Jessen, 4. Maj-Initiativet

Gennem alle årene har fakkeltoget haft sigte på dels at mindes befrielsen, men også genopfriske frihedskampens budskab om, at friheden hele tiden skal tilkæmpes og forsvares. 

I år er arrangementet aflyst på grund af coronaepidemien. Men dagen bliver alligevel markeret på Vesterbro.

Klokken er lidt over 20 mandag aften. Enkelte mennesker har taget opstilling ved det store banner med teksten "Istedgade overgi'r sig aldrig", der traditionen tro er hængt ud over Istedgade.

Her har en lille gruppe fra 4. Maj-Initiativet aftalt at mødes for at stå med fakler, mens frihedsbudskabet bliver afspillet klokken 20.36 – på samme tidspunkt som den 4. maj 1945.

Aktiv modstand på Vesterbro

– Med manifestationen her vil vi mindes den meget aktive modstand, der var på Vesterbro under besættelsen. Vi er her i respekt for de folk, der blev dræbt dengang, men også for at vise, at det stadig er aktuelt at kæmpe mod krig, besættelse og fascisme, siger Anne Jessen fra 4. Maj-Initiativet, der i mange år har stået som arrangør af fakkeltoget gennem Istedgade.

Initiativet samler en række forskellige partier og organisationer fra først og fremmest Vesterbro.

Aage Christensen

Mange vesterbroere går forbi banneret og de få folk. Det gælder blandt andre 43-årige Rikke Hansen, der har boet på Vesterbro siden 2002, men ikke har planer om at deltage i markeringen af 4. maj.

– Befrielsesdagen siger mig ikke noget særligt. Jeg kan godt forstå, at dem, der oplevede besættelsen, holder fast i markeringen af 4. maj. Men det er ikke en stærk del af min bevidsthed. Det er for langt væk. Men jeg så en udsendelse om folkestrejken i 1944 og var glad for at se, at mit kvarter dengang stod op mod overmagten, siger Rikke Hansen.

– Selvfølgelig må vi aldrig glemme grusomhederne dengang. Det er vigtig at sørge for, at der ikke bliver grobund for fascisme igen, tilføjer hun og går videre ned ad gaden.

Frihedsbudskabet og Annisette

Andre vesterbroere, der har tradition for at deltage i fakkeltoget, kommer ud på gaden og slutter sig til den lille forsamling omkring banneret. Det ender med, at knap 100 mennesker med behørig afstand er forsamlet, da frihedsbudskabet lyder udover Istedgade. Der er også nogle, som ser på fra vinduer eller altaner.

Vibeke Vinther plejer altid at deltage i optoget 4. maj.
Aage Christensen

Vibeke Vinther plejer at deltage i fakkeltoget gennem Istedgade. Hun arbejder i Settlementet, der driver en række sociale tilbud og socialøkonomiske virksomheder på Vesterbro. Blandt andet står Settlementet for værestedet Gang i Gaden, som i år har det store modstandsbanner spændt ud lige foran deres lokaler.

– Jeg har tre grunde til at være med den 4. maj. For at ære dem, der var så modige, at de satte sig op imod nazisterne. Fordi vi aldrig skal glemme det, der skete dengang. Og for at markere at modstanden mod racisme og nazisme også er vigtig i dag, forklarer Vibeke Vinther.

For brugerne af Gang i Gaden har det haft en helt særlig betydning, at banneret i år hænger lige ved deres sted. Der er også opsat et mindeskilt over de døde under folkestrejkerne på muren lige ved deres indgang.

21 vesterbroere blev dræbt under folkestrejkerne

Ifølge politiets rapporter kostede alene folkestrejken i 1944 21 dræbte og 90 sårede på Vesterbro. 

Mindeplade i Istedgade.
Klaus-Henrik Andreasen

Skiltet har været taget ned i forbindelse med en renovering af huset, men er for nylig sat op igen. 

– En af vores brugere havde taget det til sig og passede på det, så det kunne blive sat op igen, fortæller Vibeke Vinther.

Tidligere på dagen er der traditionen tro blevet nedlagt kranse nogle af de steder i Istedgade, hvor vesterbroere blev dræbt af tyskerne og deres danske håndlangere under folkestrejkerne i sommeren 1944.

Det var i juni, at den folkelige opstand mod den tyske besættelsesmagt brød ud i lys lue. Københavnerne byggede barrikader og brændte bål i gaderne. Ikke mindst på Vesterbro var protesterne massive.

Der blev kastet løbesedler ud fra de øverste vinduer i Istedgade, hvor der stod: ”Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig.” Herfra stammer parolen "Istedgade overgiver sig aldrig".

Vesterbro var et arbejderkvarter, hvor kommunisterne havde et stærkt rodfæste. Mange var aktive i kampen mod besættelsesmagten.

Fra kransenedlæggelsen om formiddagen. Der blev lagt kranse til minde om de døde fem steder i Istedgade.
Klaus-Henrik Andreasen

Tilbage til 4. maj 2020. Klokken nærmer sig 20.36. Der er kommet ild i faklerne, og folk lytter til frihedsbudskabet, der blæser ud gennem højtaleren. Efter sangen spilles fredssangen Kringsatt av fiender, smukt sunget af Annisette.

Ovre på den anden side af gaden har familien Jarl taget opstilling med deres fakler.

– Vi har altid været med her den 4. maj. Det er fantastisk, at vi på trods af corona stadig kan være her, bare på en anden måde, siger 20-årige Veronika Jarl, der har været med til 4. maj-optoget på Vesterbro, lige siden hun deltog i barnevogn, otte måneder gammel. 

Familien er tilflyttere på Vesterbro.

Familien Jarl har fast tradition for at deltage i 4. maj på Vesterbro. Til venstre Stine Jarl og til højre Veronika Jarl.
Aage Christensen

– Men min mands morfar var medlem af modstandsgruppen Holger Danske her på Vesterbro. Så både på grund af familiehistorien og Vesterbros historie har det været naturligt for os at deltage. Vi har prøvet at opdrage vores børn til at forstå betydningen af antifascisme og inklusion. Det er lykkedes, vores børn har altid været farveblinde, siger Veronikas mor Stine Jarl.

– For mig er 4. maj-optoget et udtryk for arbejderånd og fællesskab. Vi står skulder ved skulder, tilføjer hendes datter.

Faklerne er ved at brænde ned. Rundt omkring i mange vinduer i Istedgade er der tændt lys i anledning af befrielsesaftenen. 4. Maj-Initiativet har sat løbesedler op i hele gaden med en opfordring til at tænde lys. Lige siden 1945 har det været en fast 4. maj-tradition over hele landet.

Der var lagt blomster ved Stjerne Radio i Istedgade. Under besættelsen var radioforretningen som et samlingssted for modstandskampen. I dag fungerer det som et lille museum fra krigens tid.
Aage Christensen

I Mindelunden i København og mange andre steder i landet blev befrielsesdagen markeret gennem kransenedlæggelser.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2020 - 11:49   05. maj. 2020 - 13:57

Antifascisme

ur@arbejderen.dk