24 Jan 2020  

KBH: Overskyet, 6 °C

325 børn dømt i Ungdomskriminalitetsnævns første år

Aktindsigt viser:

325 børn dømt i Ungdomskriminalitetsnævns første år

325 børn helt ned til 11 år er siden 1. januar 2019 blevet dømt ved de kontroversielle Ungdomskriminalitetsnævn.

Børn ned til ti år er det seneste år blevet idømt sanktioner af Ungdomskriminalitetsnævnet.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Det domstolslignende organ – Ungdomskriminalitetsnævnet – har siden sin oprettelse for et år siden haft travlt med at idømme børn helt ned til 11 år sanktioner.

Det viser en aktindsigt, Arbejderen har fået i Ungdomskriminalitetsnævnenes sanktioner mod børn mellem ti og 17 år i perioden 1. januar til 31. august 2019.

Man er altså ikke særlig gammel, når man er mellem ti og 14 år. De forstår ikke, hvad der sker. 
Helle Støve, Ungdomssanktionens Koordinationsudvalg

Siden Ungdomskriminalitetsnævnet – på trods af advarsler fra en lang række fagfolk, pædagoger, socialrådgivere, eksperter, kommuner og børne- og menneskeretsorganisationer – begyndte sit arbejde den 1. januar sidste år, har nævnet idømt børn og unge sanktioner i 325 sager.

>> LÆS OGSÅ: Høringssvar dumper ny lov mod ungdomskriminalitet

Aktindsigten viser, at børn helt ned til 11 år er blevet idømt en sanktion af Ungdomskriminalitetsnævnet.

Det var et flertal i Folketinget, der i december 2018 vedtog at oprette Ungdomskriminalitetsnævnet. Afgørelserne i nævnet bliver truffet af en dommer, en repræsentant for politiet og en børnesagkyndig. Nævnet kan – alene på baggrund af politiets mistanke – idømme barnet et "forbedringsforløb" på op to år.

Barnet kan også blive idømt en anbringelse på en sikret institution med 24 timers overvågning, lås på døre og udvidet ret til kropsvisitation og magtanvendelse.

Nævnet har idømt 58 børn – helt ned til 12 år – en anbringelse.

Barnet og dets familie har ingen advokat med sig og kan ikke klage over afgørelsen. De har dog ret til en advokat og kan klage til Ankestyrelsen, hvis der er tale om en anbringelsessag.

Helle Støve er kommunernes repræsentant i det særlige koordinationsudvalg, Justitsministeriet har nedsat for at følge Ungdomskriminalitetsnævnets arbejde.

– Vi har haft meget kort tid til at implementere loven. Loven blev vedtaget den 18. december 2018 og skulle træde i kraft allerede den 1. januar 2019. Ser man bort fra juleferien, havde vi kun få dage til at få hele systemet op at køre, siger Helle Støve til Arbejderen.

Flest sager under 15 år

Aktindsigten viser, at langt størstedelen af sagerne er rettet mod børn mellem ti og 14 år.

– Man er ikke særlig gammel, når man er mellem ti og fjorten år. De forstår ikke, hvad der sker. Jeg har hørt om et barn, der bare sad og grinede samt andre der er decideret angste eller bliver kede af det. Det kan godt være hårdt at blive sat ved et bord overfor op til 14 voksne fra politiet, retten, kommunen og andre offentlige myndigheder, mener Helle Støve.

Sagen mod barnet foregår i rigtige retsbygninger – i byretter over hele landet. Hvis barnet ikke møder op, bliver det hentet af politiet. Møderne bliver ledt af en dommer.

Justitsministeriet og Børne- og Socialministeriet har udarbejdet en håndbog til medlemmerne af Ungdomskriminalitetsnævnene. Men håndbogen er mangelfuld, mener kommunernes repræsentant i nævnet.

– Processen i Ungdomskriminalitetsnævnene tager ikke højde for børn med mentale udfordringer. Der står intet i håndbogen om, at der skal tages hensyn til børn med særlige behov og udfordringer, siger Helle Støve.

Hun uddyber:

– Nogle børn og unge er allerede i gang med en indsats, der er iværksat ud fra et socialtfagligt grundlag. Og så giver det simpelthen ikke mening at trække ham/hende for Ungdomskriminalitetsnævnet og gå i gang med en sanktion, der forstyrrer eller måske endda undergraver den indsats, der er sat i værk.

Sager hastes igennem

Et af de helt store problemer med Ungdomskriminalitetsnævnet er de meget korte tidsfrister, som kommunens socialrådgiver har til at klæde nævnet på til at træffe den rigtige beslutning. 

Barnets socialrådgiver har tre uger til at udarbejde en "ungefaglig undersøgelse" af barnet, der skal grundlag for nævnets afgørelse.

– Kommunerne har fire måneder til at udarbejde en børnefaglig undersøgelse. Men i nævnet har sagsbehandlerne kun tre uger. Jeg er dybt bekymret for, at den korte tidsfrist, som socialrådgiveren har til at udarbejde den vigtige ungefaglige undersøgelse, betyder at sagen ikke bliver tilstrækkeligt oplyst, fortæller Helle Støve.

–  Risikoen er, at nævnet ikke får et samlet billede af den unge, og så kan man måske ikke sikre, at den unge får den rigtige hjælp, fortæller Helle Støve. I nogle tilfælde kender vi hverken barnet eller dets familie, og skal først til at indhente en masse oplysninger og danne os et indtryk.

Den korte tidsfrist betyder, at der har været eksempler på, at nævnet ikke har modtaget vigtige udtalelser fra eksempelvis ungdomspsykiatrien om den unge, før man har afsagt en sanktion overfor den unge.

>> LÆS OGSÅ: – Det har intet med straf at gøre

Rammer socialt skævt

Også en af dem, der sidder dybt begravet i de mange sager, advarer mod nævnet.

Advokat Kristian Korshøj har i 15 sager repræsenteret børn i Ungdomskriminalitetsnævnet.

Han vurderer, at Ungdomskriminalitetsnævnet har social slagside.

– Ungdomskriminalitetsnævnet rammer uhyre skævt. Mange af de børn og unge, der bliver slæbt for Ungdomskriminalitetsnævnet, er allerede anbragt på en sikret institution eller opholder sig på et opholdssted. På de sikrede institutioner og opholdssteder gælder der skærpede regler, hvis personalet bliver truet, siger Kristian Korshøj til Arbejderen.

Før Ungdomskriminalitetsnævnet blev oprettet, havde det overskuelige konsekvenser for barnet at true en pædagog: Så skulle kommunen lave en handlingsplan og holde et møde. Men nu skal barnet for Ungdomskriminalitetsnævnet.

– Når et barn eller en ung på en sikret institution bliver frustreret og vred og måske kommer til at true en pædagog, så bliver de med det nye system pludselig gjort kriminelle. De bliver per automatik sat foran en dommer og skal have en sanktion. Man gør børn kriminelle, selvom de ikke er det. Der opstår en gruppe unge, som ryger ind og ud af Ungdomskriminalitetsnævnet, fordi de i forvejen er anbragte og bliver frustrerede. Og i stedet for at hjælpe dem skal de nu igennem en slags "udskamningsproces", uddyber advokaten.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. jan. 2020 - 10:30   07. jan. 2020 - 21:57

Retssikkerhed

ml@arbejderen.dk
Ungdomskriminalitetsnævn
  • Den 1. januar 2019 blev der oprettet Ungdomskriminalitetsnævn i alle politikredse i Danmark. 

  • Nævnene kan iværksætte en række sanktioner overfor kriminalitetstruede børn mellem ti og 17 år.

  • I Ungdomskriminalitetsnævnet sidder der en dommer for bordenden og derudover en repræsentant for politiet og en børnesagkyndig repræsentant fra kommunen.

  • Nævnet kan, alene på baggrund af politiets mistanke, træffe afgørelse om for eksempel at iværksætte et forbedringsforløb på to år.

  • Barnet og dets familie har ingen advokat med sig og kan ikke klage over afgørelsen. Dog har de ret til at have en advokat med, hvis der er tale om anbringelser, og mulighed for at klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

  • Barnet kan blive idømt et "forbedringsforløb" eller kan bliver idømt en anbringelse på en sikret institution med 24 timers overvågning, lås på døre og udvidet ret til kropsvisitation og magtanvendelse.