21 Oct 2019  

KBH: Spredte skyer, dis, 9 °C

250 millioner kroner om året i fire år til børn i sårbare familier

Løft eller symbolske krummer?

250 millioner kroner om året i fire år til børn i sårbare familier

Nyt Regeringsudspil skal hjælpe børn i sårbare familier i deres 1000 første levedage. Regeringen har bevilget 1 milliard kroner over fire år til flere pædagoger i visse vuggestuer og øget støtte i hjemmet. Udspillet får blandet modtagelse.

FOTO: Bille
1 af 1

Regeringen præsenterede i fredags et nyt "1000- dages program", som skal give børn fra udsatte familier en bedre start på livet i deres første 1000 levedage.

Udspillet rummer en bevilling på 1 milliard krroner, som fordeles over fire år. Pengene skal bruges til at ansætte circa 460 nye pædagoger i circa 450 daginstitutioner, som har mange udsatte familier, samt til videreuddannelse af sundhedsplejesker, pædagoger og dagplejere og styrkelse af disse faggruppers indsats i de udsatte børnefamiliers hjem.

Det er positivt som et første skridt, men det er klart, at det ikke kan kompensere for de mange besparelser
Elisa Bergmann, formand for BUPL

– Vi ved, at hvis vi skal ændre de mest udsattes livsbane, så skal vi gøre det tidligt i livet, sagde børne- og socialminister Mai Mercado (K), som sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) præsenterede programmet i Børnehuset Gaia i København i fredags.

Blandet modtagelse

Udspillet får en blandet modtagelse blandt politikere og fagfolk. I Børns Vilkår modtages det med begejstring:

– Det er stærkt, at regeringen med sit udspil har rettet sit fokus derhen, hvor der er mest brug for det – hos de udsatte børn. Det kan betale sig menneskeligt og økonomisk at investere i små børn og sikre deres tryghed, siger organisationens direktør Rasmus Kjeldahl.

I frivilligeorganisationen Red Barnet havde man inviteret sig selv med til Regeringens præsentation af det ny udspil, for at sikre sig, at organisationen får medindflydelse på den del, der omhandler støtte i hjemmet:

– Som det er i dag, er det næsten kun sundhedsplejersken og de frivillige, der kommer over dørtærsklen til de udsatte børnefamilier. Så når der i udspillet lægges op til, at man vil støtte indsatser, der er tæt på familierne, lægges der op til en kombination af de fagprofessionelle og de frivillige. Det bakker jeg helt op om, siger Generaldirektør Keiding Lindholm på vejne af organisationen til Fyens.dk.

Ros for normeringer

FOA-sektorformand Mogens Bech Madsen giver Regeringens udspil "stor ros" med på vejen og peger på, at en del af udspillet opfylder nogle ønsker, som FOA længe har haft:

– Ideen om at indføre sociale normeringer i landets dagtilbud er groet i fagbevægelsens baghave, så det er en idé vi længe har håbet på at se blive realiseret. Det samme gælder en stærk indsats i barnets første 1000 dage, som FOA længe har kæmpet for at få indført. Derfor skal regeringen overordnet have ros for udspillet.

Han savner til gengæld at dagplejen bliver tænkt mere ind i indsatsen for de udsatte børn. Han siger:

– Vi ved, at udsatte børn på flere parametre klarer sig bedre, når de bliver større, hvis de har gået i dagpleje frem for vuggestue. Det ved vi fra undersøgelser, og det ved kommunerne også. Flertallet af dem har endda særlige dagplejetilbud til udsatte børn," siger han og henviser til flere Rambøll-rapporter udarbejdet for FOA.

Kritisk opposition

SF's børneordfører Jacob Mark har ikke meget ros til overs for regeringens udspil. Til Ritzau siger han:

– Ethvert udsat barn skal have hjælp. Både dem i institutionerne og dem i dagplejen. Og du kan ikke på forhånd vide, hvilke børn der viser sig at være udsatte, eller hvilke dagplejere de kommer til at gå hos. Derfor er der behov for et generelt uddannelsesløft, og her er fem dage til 1000 slet ikke nok, når der på landsplan er omtrent 10.000 dagplejere. Børneområdet er jo blevet hårdt ramt af regeringens sparepolitik, så børnepakken er som et lille plaster på et åbent benbrud. 

Heller ikke Enhedslistens børneordfører Jakob Sølvhøjer er synderligt begejstret:

– Det er absolut positivt, at regeringen nu vil afsætte flere penge til en indsats, der særligt retter sig mod udsatte børn. Når regeringen nu erkender normeringernes betydning for at styrke den tidlige indsats, er det ærgerligt, at den intet gør for at genoprette daginstitutionernes normeringer i al almindelighed. Tværtimod har regeringens hårde økonomiske kurs overfor kommunerne ført til nedskæringer på børneområdet, siger han.

Faglig kritik

Hos BUPL, som organiserer pædagoger, fortæller formand Elisa Bergmann til DR Nyheder at et tættere samarbejde mellem daginstitutionerne og sundhedsplejen, sådan som regeringsudspillet lægger op til, vil give de sårbare familier mere tryghed. Hun nævner, at de udsatte familier er ramt af, at der allerede er sparet to milliarder kroner på daginstitutionerne de sidste ti år og tilføjer om "1000-dagesudspillet":

– Det er positivt som et første skridt, men det er klart, at det ikke kan kompensere for de mange besparelser, der har været. Skal man genoprette de besparelser, viser vores beregninger, at der skal bruges to milliarder. 

En anden pædagogisk fagforening LFS kalder regeringens udspil for direkte "pinligt".

– Det lyder jo umiddelbart smukt. Men virkeligheden er, at regeringen via serviceloftet har udsultet hele den kommunale velfærd i årevis. Samtlige kommunalbestyrelser sidder netop nu og forhandler besparelser, og børneområdet kommer til at holde for de fleste steder. Så regeringen tager med den ene hånd og giver lidt symbolske krummer tilbage med den anden”, siger LFS-formand Britt Petersen og tilføjer:

– Det her er endnu et angreb på det kommunale selvstyre. Det er problematisk at gøre børnepasningsområdet afhængigt af statslige enkeltbevillinger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. aug. 2018 - 09:47   29. aug. 2018 - 13:52

udsatte børn

bs@arbejderen.dk