20 Mar 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 3 °C

2018 var et skidt år for retssikkerheden

Justitia udsender årsrapport

2018 var et skidt år for retssikkerheden

I 2018 blev der taget endnu en bid af retsstaten: En række "pakker" fra regeringen udhulede de frihedsrettigheder, der giver os lov til at leve og bevæge os, som vi vil, og til frit at ytre os, advarer Justitia.

En række love udhulede retsikkerheden i 2018. Eksempelvis risikerer hjemløse, der bor i "utrygskabende lejre" at blive forvist fra den kommune, hvor de holder til.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

2018 var et skidt år for borgernes retssikkerhed.

Sådan lyder dommen fra tænketanken Justitia, der i statusrapporten Retsikkerhed i Danmark 2018 gennemgår de retspolitiske stramninger, som regeringen har ført ud i livet det seneste år.

Man tyr til meget vidtgående indgreb på bekostning af grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder.
Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør Justitia

Især ghettopakken, tørklædeforbuddet og børnekriminalitetspakken har undermineret fundamentale retsstatslige principper.

– 2018 viderefører forrige års tendens med lovforslag, der forringer borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder. Det intensiverede politiske fokus på bandekrig og parallelsamfund har resulteret i en række vidtgående indgreb i helt fundamentale retsprincipper, siger Justitias vicedirektør, Birgitte Arent Eiriksson.

Hun uddyber:

– Eksempelvis har Folketinget vedtaget et forbud mod at flytte til ghettoområder for personer, der er på en række offentlige ydelser eller har begået særlig kriminalitet. Samtidig er der indført obligatoriske dagtilbud for børn i udsatte boligområder, hvor forældrene forpligtes til at sætte deres børn i dagtilbud i 25 timer om ugen, hvis de vil beholde deres børneydelse.

Forbud mod at bevæge sig frit

Regeringen har også indført love, der indskrænker borgernes bevægelsesfrihed.

Eksempelvis har domstolene fået mulighed for, at dømte for banderelateret kriminalitet kan idømmes en ekstrastraf i form af et opholdsforbud i en kommune i op til ti år.

Det er ikke kun dømte for bandekriminalitet, der risikerer at få deres bevægelsesfrihed indskrænket.

I 2018 fik justitsministeren ret til at indføre zoneforbud i en hel kommune for personer, der opholder sig i såkaldt "utryghedsskabende lejre". Reglerne om zoneforbud er blevet kritiseret for at ramme bredt, eksepelvis er flere hjemløse blevet bortvist fra den kommune, hvor de har deres faste sagsbehandler og får deres kontanthjælp.

Sidste år blev der også vedtaget en ghettopakke, der forbyder mennersker på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og tidligere dømte at bosætte sig i et udsat boligområde.

– Selvom det er helt legitimt, at man vil forsøge at komme kriminalitet og parallelsamfund til livs, tegner der sig et billede af, at man tyr til meget vidtgående indgreb på bekostning af grundlæggende retsprincipper og frihedsrettigheder. De nye skærpede strafzoner, som vil indebære, at kriminalitet, der er begået i udpegede områder, kan straffes dobbelt så hårdt som tilsvarende kriminalitet uden for områderne, fraviger det grundlæggende retsstatslige princip om lighed for loven, siger Justitias vicedirektør.

Angreb fortsætter i 2019

Meget tyder på, at angrebene på retsstaten vil fortsætte. Især retten til at ytre sig på internettet står for skud i 2019, konstaterer Justititia.

I starten af det nye år ventes regerignen at vedtage sit lovforslag om ulovlig påvirkningsvirksomhed. Forslaget gør det ulovligt at "hjælpe eller sætte en fremmed efterretningstjeneste i stand til at virke inden for den danske stats område ved at samarbejde om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse".

Efter massiv kritik – fra blandt andre Justitia – har regeringen gjort det klart, at der skal være tale om et samarbejde med en fremmed efterretningstjeneste. Justitia konstaterer dog i årsrapporten, at forslaget stadig indeholder "en række usikkerhedsmomenter, herunder i forhold til hvad der mere præcist skal til for at udgøre et 'samarbejde' med en fremmed efterretningstjeneste".

Det kommende års angreb på retsstaten kommer også fra EU. Blandt andet har EU-kommissionen fremsat et forslag til forordning om forebyggelse af udbredelsen af såkaldt "terrorrelateret online-indhold".

Forslaget pålægger private udbydere af hostingtjenester i EU at fjerne terrorrelateret indhold indenfor én time efter påbud fra en myndighed i et EU-land. Hostingudbyderne skal også iværksætte proaktive foranstaltninger,

"Den foreslåede forordning medfører en risiko for, at internetvirksomheder fjerner lovligt indhold af frygt for bøder, ligesom der vil være en risiko for, at nationale myndigheder misbruger ordningen til at ramme ytringer fra kontroversielle grupper og politiske partier", forudser Justitia i sin årsrapport.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jan. 2019 - 09:27   08. jan. 2019 - 12:09

Retssikkerhed

ml@arbejderen.dk
Justitias årsrapport 2018

Den retspolitiske tænketank Justitia har offentliggjort en årsrapport, der giver et overblik over de retspolitiske stramninger, der blev indført i året der gik. Statusoversigten behandler de emner, som Justitia på nuværende tidspunkt primært beskæftiger sig med, og fokuserer særligt på: Privatlivs- og persondatabeskyttelse, retten til at få prøvet sin ret, retten til bevægelsesfrihed, ytrings- og informationsfrihed, forenings- og forsamlingsfrihed, retten til familieliv, religionsfrihed samt det retsstatslige princip om lighed for loven.

I årsrapporten nævnes en række eksempler på, at retssikkerheden er blevet svækket, heriblandt:

  • Den såkaldte PNR-lov, der pålægger flyselskaber at indsamle og gemme en række oplysninger om passagererne i fem år
  • Domstolene har fået mulighed at personer, der bliver dømt for banderelateret kriminalitet også kan blive idømt et opholdsforbud i eksempelvis en kommune i op til ti år
  • I november 2018 blev den såkaldte ghettopakke vedtaget, der åbner op for at folk på kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse og tidligere dømte kan nægtes at flytte til en række sociale boligområder
  • Den 1. august 2018 trådte det såkaldte tildækningsforbudi kraft. Loven forbyder at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet på offentlige steder