24 Jan 2021  

KBH: Overskyet, 1 °C

11.900 studerende fra EU-lande modtager dansk SU

Social dumping

11.900 studerende fra EU-lande modtager dansk SU

Over 10 år har der været en eksplosiv stigning i antallet af udenlandske studerende, som modtager dansk SU, fordi de er registreret som vandrende arbejdstagere. En del misbruges som billig arbejdskraft.

Bogø Sandwich blev i maj 2016 afsløret i udnyttelse af udenlandske studerende på SU.
FOTO: NOC
1 af 1

11.900 EU-borgere, som studerer i Danmark, modtog sidste år dansk SU, fordi de var registreret som vandrende arbejdstagere. Det fremgår af et svar til Folketinget fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Kravet om, at de skal arbejde, går ud over dem, der kommer for at studere. Samtidig ser vi, at et stigende antal kommer for at arbejde.
Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær i 3F Privat Service

Tallet, som har været støt stigende de sidste ti år, er det hidtil højeste. Sidste år var tallet 11.500, mens det tilbage i 2010 kun var 300.

Den nærmest eksplosive stigning skyldes en EU-dom fra 2013, som fastslog, at studerende, der arbejder mindst 10 timer om ugen, er såkaldte vandrende arbejdstagere. Derfor har de adgang til danske velfærdsydelser som for eksempel SU.

Reglen om, at de skal arbejde mindst ti timer om ugen, betyder, at de er stærkt afhængige af, at de har en kontrakt med en arbejdsgiver. Hvis de mister deres arbejde, mister de også deres SU.

Over årene har det vist sig at have skabt et stort misbrug af specielt østeuropæiske studerende som billig arbejdskraft.

Arbejder under mindsteløn

I 2016 kunne TV2 afsløre, hvordan Bogø Sandwich i Aalborg udnyttede studerende fra EU-lande. I Operation X-dokumentaren fortalte blandt andre en rumænsk studerende, at han fik en kontrakt ved Bogø Sandwich på 43 timers arbejde om måneden til en timeløn på 95 kroner. Han arbejdede imidlertid 90-100 timer om måneden, så den reelle timeløn var 40-45 kroner.

LÆS OGSÅ: 3F Aalborg vil have kommunen til at droppe Bogø Sandwich

I udsendelsen kom det også frem, at ejerne bag Bogø Sandwich ikke alene havde presset ansatte til at arbejde til lav løn, men sågar beordret dem til at tilbagebetale den løn, der var sat ind på deres bankkonto.

I 2017, hvor antallet af udenlandske studerende havde rundet 10.000, udarbejdede professor Steen Scheuer en rapport for LO, Misbrug af østeuropæiske studerende på det danske arbejdsmarked. Rapporten viste, at mindst en tredjedel af de europæiske studerende arbejdede under overenskomsternes mindstelønssatser, og en fjerdedel arbejdede langt under overenskomsternes mindstelønssatser. 

– Den meget lave løn, som de studerende får, bliver acceptabel for den enkelte, fordi de får SU'en oveni. Men det har aldrig været hensigten med systemet, og det undergraver aftalesystemet, sagde LO's daværende næstformand, Arne Grevsen, tilbage i november 2017.

Han kunne også fortælle, at nogle af de studerende ender med at få et tilbagebetalingskrav fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, fordi de bliver underbetalt og har for få timer.

Hotel og restauration

Problemet eksisterer stadig i dag, bekræfter Peter Lykke Nielsen, forhandlingssekretær i 3F Privat Service, Hotel og Restauration.

– I Hotel- og restaurationsbranchen er det et stort problem. Branchen er kendetegnet ved, at mange driver gennem branchen og kun har arbejde i kort tid. Det gør det svært at organisere de ansatte, og det udnytter nogle arbejdsgivere til at presse løn- og arbejdsvilkår, siger han til Arbejderen.

– Der er to problemer i det med SU: Kravet om, at de skal arbejde som studerende i Danmark, går ud over dem, der kommer for at studere. Samtidig ser vi, at et stigende antal kommer for at arbejde og ikke for at studere, forklarer Peter Lykke Nielsen.

Rengøring

Også Randi Smitsdorf, formand for 3F Aarhus Rymarken, kender problemet med de udenlandske studerende.

– Vi kan godt mærke, at der er kommet flere, og vi møder dem typisk i rengøringsbranchen, forklarer hun til Arbejderen.

– Det er en branche med mange job på to eller tre timer morgen eller aften, og det passer godt, hvis man samtidig er studerende.

Hun har ikke noget bud på, om de unge først og fremmest kommer for at arbejde eller for at studere. Men de giver udtryk for, at de gerne vil blive i Danmark og have et job – om det så er inden for rengøringsbranchen eller inden for det fag, som de studerer, ved hun ikke.

– Vi oplever ikke, at de fungerer som løntrykkere – i hvert fald får vi rettet op på det, når vi får kontakt til dem, men de er jo med til at fastholde et arbejdsmarked med mange små jobs.

– Virksomhederne vil hellere have eksempelvis ti studerende fremfor tre i fuldtidsjobs – det passer bedre med de særlige tider, som mange virksomheder ønsker at få gjort rent på. På den måde bliver de jo en del af det prekære arbejdsmarked. Knap 12.000 ti-timers job kunne blive til mange fuldtidsstillinger, siger Randi Smitsdorf.

Stigende udgifter til SU

De mange udenlandske studerende, som modtager SU, presser også statens udgifter.

I 2013 vedtog et bredt politisk flertal, at udgifterne ikke måtte overstige 442 millioner kroner, men i 2018 var udgifterne steget til 513 millioner kroner. 

>> LÆS OGSÅ: Ulven er her

Det førte i 2019 til, at den tidligere regering pålagde universiteterne at skære ned på antallet af engelsksprogede uddannelser.

Den socialdemokratiske regering har i det såkaldte forståelsespapir med Enhedslisten, Radikale og SF aftalt, at dette loft over engelsksprogede studerende skal fjernes. 

Indtil videre er der dog ikke taget initiativer i den retning, og det består også i 2020, fastslog uddannelses- og forskningsministeren på et samråd i februar.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. sep. 2020 - 15:23   24. sep. 2020 - 17:05

Udenlandske studerende

bi@arbejderen.dk
EU-arbejdstagere under uddannelse
  • I 2013 fastslog en EU-dom, at studerende, der arbejder mindst 10 timer om ugen, er såkaldte vandrende arbejdstagere.

  • Det betyder, at de har adgang til danske velfærdsydelser som for eksempel SU. Retten omfatter også studerende fra Norge, Liechtenstein og Island, der er en del af EØS-samarbejdet. 

  • 11.900 studerende fra EU/EØS-lande modtog sidste år dansk SU, fordi de var registreret som vandrende arbejdstagere. Det fremgår af et svar til Folketinget fra uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

  • I 2010 var det tilsvarende tal 300. Fra 2012 til 2013 steg antallet af udenlandske "arbejdstagere under uddannelse" fra 700 til 2.700. I 2018 var tallet 11.500.

  • Uddannelses- og Forskningsministeriet udarbejder en årlig status over udviklingen i antallet af EU- og EØS-borgere, der modtager SU, og udgifterne hertil. Den seneste opgørelse viser, at udgifterne i 2018 var på 513 millioner kroner.