22 Jan 2021  

KBH: Spredte skyer, 4 °C

11.000 flere langtidsledige på et år

Arbejdsløsheden vokser

11.000 flere langtidsledige på et år

Arbejdsløsheden er stadig cirka 28.000 højere, end før coronakrisen ramte arbejdsmarkedet. Og det er især de ufaglærte, som rammes. Ved udgangen af 2021 vil der være cirka 40.000 færre ufaglærte job end i 2019.

Den aktuelle nedlukning betyder, at arbejdsløsheden risikerer at stige igen.
FOTO: Emil Helms/Ritzau Scanpix
1 af 1

25.000 dagpengemodtagere er nu langtidsarbejdsløse. Det viser nye tal fra Jobindsats under Beskæftigelsesministeriet.

Tallene er fra november sidste år, hvor antallet af langtidsledige dagpengemodtagere steg med 900 til i alt 25.000. Det er 11.000 flere end i november 2019. 

Desværre viser mere aktuelle tal, at flere igen har mistet deres arbejde i lyset af de nye omfattende restriktioner og nedlukning.
Mette Hørdum Larsen, økonom, FH

Langtidsledigheden er her defineret som personer, der har modtaget dagpenge i mere end 80 procent af tiden inden for de seneste 52 uger.

Årsagen til det stigende antal langtidsarbejdsløse skal søges i coronakrisen, som ramte Danmark i marts 2020 og påvirkede arbejdsmarkedet voldsomt.

I løbet af andet kvartal 2020 faldt beskæftigelsen med næsten 95.000 personer. Henover sommeren steg beskæftigelsen igen, men arbejdsløsheden er stadig cirka 28.000 højere, end før coronakrisen ramte arbejdsmarkedet. 

>> LÆS OGSÅ: Arbejdsløsheden falder – men fremtiden er usikker

Krisen fortsætter

I november 2020, som er den sidst opgjorte måned, faldt bruttoledigheden for sjette måned i træk til 127.700 fuldtidsledige, som svarer til 4,5 procent af arbejdsstyrken.

– Det er positivt, at ledigheden er faldet seks måneder i træk. Desværre viser mere aktuelle tal, at flere igen har mistet deres arbejde i lyset af de nye omfattende restriktioner og nedlukning, siger Mette Hørdum Larsen, økonom i Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hun understreger, at krisen langtfra er overstået.

– Jo længere tid den varer, jo større sandsynlighed er der for, at den vil sætte sig langvarige spor. Derfor er det vigtigt, at vi fortsat har fokus på tiltag, der kan øge jobskabelsen og skabe bedre muligheder for, at de ledige hurtigt kan komme tilbage i arbejde. Erfaringer viser, at det er sværere at komme tilbage i arbejde, jo længere tid man er ledig, siger Mette Hørdum Larsen.

Rammer ufaglærte

Og det er især de ufaglærte, som rammes, påpeger Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, i en analyse.

Fem procent af de ufaglærte lønmodtagere mistede jobbet under coronakrisens første måneder. Det samme gjaldt for godt to procent af lønmodtagere med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. 

Fremskrivninger udarbejdet af AE viser, at der ved udgangen af 2021 vil være cirka 40.000 færre ufaglærte job end i 2019. 

Til sammenligning forventes det, at der vil være jobfremgang for lønmodtagere med korte, mellemlange og lange videregående uddannelser i 2021.

Sidst, vi så en nedgang i den størrelse, var under finanskrisen i 2008 og 2009. Ifølge Niels Westergaard-Nielsen, professor ved CBS, har vi nogle af de samme tendenser denne gang.

– Ved finanskrisen så vi, at virksomhederne ansatte medarbejdere, som var mere veluddannede end de ufaglærte. Det kan godt være, at firmaer, der har været ramt af coronakrisen, fortsætter med samme produktion, men i en krise sker der altid et skift. Selv i nedgang ser vi, at nogle virksomheder vokser, men de har måske brug for en anden type arbejdskraft, end de lukkede virksomheder har frisat, siger Niels Westergaard-Nielsen til Fagbladet 3F.

Politiske initiativer

Regeringen har flere gange vedtaget initiativer målrettet arbejdsløse. 

Tilbage i juni blev der vedtaget to politiske aftaler, hvor man afsatte 730 millioner kroner til opkvalificering af arbejdsløse, som har mistet deres job under coronakrisen.

LÆS OGSÅ: Højere dagpenge skal tilskynde arbejdsløse til uddannelse

I oktober blev der vedtaget en hjælpepakke, som forlængede dagpengeperioden med to måneder for personer, der opbruger deres dagpengeret i prioden fra 1. november 2020 til 1. november 2021. Samtidig blev der afsat 60 millioner kroner til opkvalificering af ledige i 2021. 

Håndsrækningen til de ledige faldt ifølge Eva Obdrup, formand for Danske A-kasser, på et tørt sted.

– Den ekstra hjælp er meget nødvendig, og vi er naturligvis glade for, at politikerne har tænkt på de ledige, der helt står til at miste dagpengene. Men jeg er også nødt til at sige, at jeg havde håbet på mere hjælp. Jeg havde håbet, at dagpengeuret var blevet sat på pause for alle ledige. De ekstra måneders dagpenge kan ikke stå alene. Det kan vi blandt andet se på den måde, som ledighedstallene udvikler sig, sagde Eva Obdrup i oktober.

Dagpenge på pause

Senest blev der kort før jul vedtaget endnu en hjælpepakke, som satte dagpengeforbruget på pause i januar og februar 2021. Det samme skete fra den 1. marts til den 31. august 2020.

Det er også indeholdt i hjælpepakken, at ingen arbejdsløse kan opbruge deres ret til dagpenge i perioden fra 1. november 2020 til 28. februar 2021.

Eva Obdrup, som også er forretningsfører i 3F, glæder sig over den nye aftale.

Men aftalen er nok også et udtryk for, at politikerne forventer, at ledigheden vil stige i nær fremtid, og at det derfor vil være endnu sværere at komme i beskæftigelse, påpeger hun.

– Det skal formentlig ses i lyset af, at regeringen og Folketinget godt kunne frygte, at den intensiverede nedlukning vil betyde stigende ledighed. Det er en hjælp til lønmodtagerne for det, man frygter kommer til at ske, siger hun til Fagbladet 3F.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2021 - 07:00   14. jan. 2021 - 09:51

Corona-krise

bi@arbejderen.dk