21 Aug 2018  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

11.000 almene boliger nedlægges

Konsekvens af ghettoplan

11.000 almene boliger nedlægges

Hvad skal der ske med de op til 11.000 familier, som bor i de boliger, regeringen vil nedlægge? Både boligforeninger, beboere, borgmestre og forsker efterlyser svar.

Allerede samme dag, regeringen fremlagde sin ghettoplan, lød spørgsmålet i Mjølnerparken: Hvor skal vi ellers bo?
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Op til 11.000 almene familieboliger risikerer at blive nedlagt, hvis regeringens ghettoudspil føres ud i livet. De mange tusinde familieboliger skal enten rives ned, sælges til private investorer eller omdannes til ældre- eller studieboliger.

Hvor skal de her mennesker bo, når regeringen fjerner tusindvis af boliger? Det er der ingen plan for.
Gunvor Christensen, boligforsker ved VIVE

Regeringen har stemplet 16 særligt udsatte boligområder som "hårde ghettoområder", hvor antallet  af familieboliger skal skæres ned til under 40 procent. De 16 områder råder tilsammen over 18.000 familieboliger. Hvis dette antal skal under 40 procent, skal der nedlægges 11.000 almene familieboliger.

Gunvor Christensen, boligforsker ved VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, undrer sig over, hvad der skal ske med de familier, der bor i de 11.000 boliger.

– Hvor skal de her mennesker bo, når regeringen fjerner tusindvis af boliger? Det er der ingen plan for, konstaterer hun overfor Arbejderen.

– De skal have et andet sted at bo, og boligmarkedet er ikke et tag-selv-bord – slet ikke for de socialt udsatte grupper.

Boligportalen danmarkbolig.dk opgør to gange om dagen, hvor mange ledige almene boliger, der findes i Danmark. På hele Sjælland er der lige nu 34 ledige almene familieboliger.

Spredning hjælper ikke

Regeringens mål med at nedlægge de almene familieboliger er at ændre beboersammensætningen og "tage et opgør" med områder, som har en stor koncentration af borgere på "passiv forsørgelse".

Men at blande ejerformer, så lejere og ejere bor sammen, betyder ikke, at folk automatisk får en uddannelse og et job, påpeger forskeren.

– Der er en blind, naiv tro på, at hvis bare du har en rollemodel, nogen at spejle dig i, så får du pludselig en uddannelse eller et arbejde. Hvis det var så nemt, villle vi ikke have de fattigdomsproblemer, vi har. Det eneste man opnår er at presse nogle mennesker, der i forvejen er presset.

– Regeringen forsøger at regulere og sprede sig ud af problemet. Der findes intet forskningsmæssig evidens for at det skulle virke. Der findes ingen gode erfaringer med, at tvangsspredning får folk i uddannelse eller i arbejde og dermed ud af fattigdom, siger Gunvor Christensen.

Hun mener derimod, at det kræver et lang sejt træk med boligsociale indsatser, hvor boligforeningen igangsætter projekter - eksempelvis lommepengeprojekter, fritidsjob, lektiehjælp og fritidsaktiviteter. Det er der allerede gjort erfaringer med, og det virker.

Utrygge beboere

Et af de 16 boligselskaber, der skal skære kraftigt ned i sine almene familieboliger, er FAB på Fyn, der administrerer cirka en tredjedel af Vollsmoses 3200 almene familieboliger.

– Det er helt urealistisk at tro, at vi kan nedlægge en masse familieboliger. Hvor skal alle de mennsker bo? Beboerne er utrygge. Og de er allerede begyndt at ringe, fordi de ikke aner, hvor de skal bo om få år, siger Jacob Michaelsen, direktør for FAB, til Arbejderen. 

– Folk har ulige muligheder i det her samfund. De mennesker, der bor i de her udsatte boligområder, har en ringere sundhedstilstand og ringere uddannelses- og jobmuligheder. Hvorfor skal de straffes? Det er en samfundsopgave at samle op på de her mennesker, og sikre dem de samme muligheder som resten af befolkningen.

DR har talt med borgmestre fra Odense, Aarhus, København, Kolding, Høje Taastrup og Esbjerg. Også de savner svar på, hvor familierne i de almene boliger skal bo.

I en mail til DR forsøger boligminister Ole Birk Olesen dog at berolige borgmestrene:

"Regeringen forlanger ikke, at omdannelsen - og dermed genhusningen - skal ske over natten. Kommunerne har frem til 2030 til at gennemføre omdannelsen, og over denne årrække vil der være kapacitet til genhusning i kommunerne".

Det er lejerne selv, der skal betale for regeringens planer. Regeringen vil inddrage 12 af de 21 milliarder kroner i Landsbyggefonden til at nedlægge de almene familieboliger. Landsbyggefonden er ellers beregnet til at renovere hele den almene sektor.

09. mar. 2018 - 07:00   09. mar. 2018 - 09:11

Integration

ml@arbejderen.dk
Ghettoudspil om almene boliger

Hovedomdreningspunktet i regeringens ghettoudspil "Ét Danmark uden parallelsamfund" er en række stramninger indenfor den almene boligersektor.

  • Andelen af almene familieboliger skal skæres ned til under 40 procent af boligerne i de såkaldte udsatte boligområder.
  • Boligområder, der har stået på regeringens "ghettoliste" de seneste fire år, har fået seks måneder til komme med en plan for, hvordan antallet af almene familieboliger i deres område kan skæres ned til under 40 procent. Planen skal godkendes af bygnings- og boligministeren
  • Staten skal kunne pålægge en boligforening at iværsætte "en afvikling af boligafdelingen", hvis ikke den efterkommer regeringens krav.
  • Almene boliger skal rives ned. Der skal bygges nye, private ejerboliger i de såkaldte ghettoområder.
  • Flere almene lejeboliger skal sælges til private
  • Det skal gøres muligt at smide de lejere ud, der i dag bor i almene lejeboliger, hvis deres bolig skal sælges
  • Kommunerne må ikke længere anvise boligsøgende til udsatte boligområder, hvis de i et halvt år har modtaget kontanthjælp, dagpenge, SU eller førtidspension
  • Hvis en arbejdsløs på kontanthjælp eller en studerende på SU vil flytte til et såkaldt ghettoområder skal han/hun have skåret i sin kontanthjælp eller SU - helt op til 6600 kroner per måned skal der skæres.
  • Flygtninge og indvandrere på integrationsydelse skal slet ikke have lov til at bo i en såkaldt ghetto.
  • Hele regeringens plan for de almene boliger skal betales over Landsbyggefonden, som er lejernes  kollektive opsparing til renoveringsprojekter i den almene sektor. De 12 milliarder svarer til mere end halvdelen af de 21 milliarder kroner, som Landsbyggefonden har til rådighed til renoveringsprojekter de næste otte år.