17 Feb 2019  

KBH: Overskyet, 6 °C

11 kurdere tilbage på anklagebænken

Terrorlov bruges igen i PKK-sag

11 kurdere tilbage på anklagebænken

På mandag starter ankesagen i Østre Landsret mod 11 dansk-kurdere, som er tiltalt for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK.

De 11 kurdere er tiltalt for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelsen PKK. Her fra en tidligere demo i København til støtte for det kurdiske folks frihedskamp.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

På mandag starter ankesagen mod 11 dansk-kurdere i Østre Landsret. Kurderne er tiltalt for at have samlet penge ind til den kurdiske oprørsbevægelse PKK.

Sagen handler også om rækkevidden af den danske terrorlovgivning. Det er væsentligt at få belyst, om der er tale om en væbnet konflikt.
advokat Gert Dyrn

Kurderne blev sidste år frifundet for terrorstøtte ved at have indsamlet 140 millioner kroner til den kurdiske tv-station Roj TV. Penge som, ifølge anklagemyndigheden, blev kanaliseret videre til den kurdiske oprørsbevægelse PKK, der er på EU's terrorliste. 

Trods omfattende telefon- og rumaflytninger, beslaglagte dokumenter, fotografier og vidneforklaringer fandt byretten det dog ikke bevist, at mændene mellem 2009 og 2012 har støttet PKK.

Terrorlove duer ikke

Men kan man overhovedet tale om terrorisme i konflikten mellem Tyrkiet og kurderne, spørger en af de tiltaltes forsvarer, advokat Gert Dyrn.

- Sagen handler ikke kun om at nogle kurdere er tiltalt for at have overført penge til, hvad man mener er en terrororganisation. Sagen handler også om rækkevidden af den danske terrorlovgivning. Det er væsentligt at få belyst, om der er tale om en væbnet konflikt. For så kan terrorlovgivningen slet ikke bruges i den her sag, siger advokat Gert Dyrn til Arbejderen, der er forsvarer for en af de tiltalte.

En rammeafgørelse fra EU slår fast, at handlinger udført af væbnede styrker i en intern væbnet konflikt, ikke kan retsforfølges som terrorisme.

Kurdernes forsvarer vil blandt andet forsøge at få fire nye vidner i retten til at kaste lys over konflikten mellem Tyrkiet og kurderne. 

- Vi håber på, at vidnerne kan underbygge vores påstand om, at der er tale om en væbnet konflikt. Der er flere kendetegn ved en væbnet konflikt: PKK er en organiseret guerilla-hær med en kommandostruktur. PKK råder over træningslejre. PKK har en bred folkelig opbakning. Der er ikke tale om sporadiske optøjer. PKK bliver bekæmpet militært. PKK kontroller store områder i hele det sydøstlige Tyrkiet. Konflikten har kostet mindst 40.000 døde og hundrede tusinder er drevet på flugt og Tyrkiet har jævnet 3500 landsbyer med jorden, uddyber Gert Dyrn.

Også anklagemyndigheden har indkaldt nye vidner.

- Anklageren vil gerne afhøre flere af de betjente, der afhørte en lang række kurdere, som havde givet penge til indsamlingen til Roj TV. Under byretssagen forklarede flere af kurderne nemlig, at betjentene havde virket truende og ubehagelige og efterfølgende i afhøringsrapporterne var kurderne blevet citeret for ting, de ikke havde sagt, fortæller advokat Bjørn Elmquist, der er forsvarer for fire af de tiltalte.

Kræver PET-redegørelse sat under lup

Gert Dyrn mener også, at det er nødvendigt med et kritisk blik på en rapport om PKK fra Politiets Efterretningstjeneste, som indgår som et centralt element i sagen. Advokaten kræver en uafhængig analyse af PET-rapporten, der opremser en række tilfælde af bombesprængninger og andre voldelige begivenheder, som ifølge PET er begået af PKK.

- PET-redegørelsen bygger på åbne kilder, især tyrkiske medier. Det er et problem, for vi ved, at de tyrkiske medier i høj grad er enten direkte styret af eller stærkt positive overfor den tyrkiske stat. Derfor er oplysningerne altså på ingen måde neutrale. Samtidig ved vi, at tyrkiske paramilitære styrker flere gange har begået overgreb på civile og givet PKK skylden, forklarer Gert Dyrn.

Derfor har forsvareren bedt om 150.000 kroner til at udarbejde en uafhængig vurdering af PET-redegørelsen.

- Det er vigtigt at retten får adgang til andre åbne kilder end dem, PET har valgt, så vi kan sikre, at retten får et andet billede af PKK og konflikten i Tyrkiet end den meget ensidige rapport fra PET.

Der er afsat 86 retsdage frem til juni 2016.

Anklagemyndigheden kræver samtlige tiltalte udvist til Tyrkiet - også selvom flere af dem har fået politisk asyl i Danmark, fordi de er blevet eller risikerer at blive forfulgt i Tyrkiet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2015 - 07:49   29. aug. 2015 - 13:36

PKK-sag

ml@arbejderen.dk
PKK-sagen
  • I alt 10 kurdere er tiltalt efter terrorlovens paragraf 114b, der blev indført i 2002, for at have indsamlet og formidlet penge til den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der står opført på EU's terrorliste. Kurderne risikerer op til ti års fængsel, hvis de bliver fundet skyldige

  • Kurderne er i alderen 27 til 71 år. Flere af dem er flygtet fra Tyrkiet

  • I september 2012 anholdt politiet otte herboende og varetægtsfængslede syv af dem i isolation

  • Samtidig blev det kurdiske kulturcenter i København og en række privatadresser ransaget

  • Ifølge politiet opstod mistanken om støtte til PKK, da man under efterforskningen af den kurdiske tv-station Roj TV fandt "indikationer på, at der igennem flere år var indsamlet penge i Danmark til fordel for PKK"

  • Kurderne blev i 2014 frifundet ved Københavns Byret. Anklagemyndigheden har anket frifindelserne. Ankesagen startede op 31. august i Østre Landsret

>> LÆS ALLE ARTIKLER OM SAGEN HER