05 Apr 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 6 °C

1050 flere fuldtidspædagoger til 4000 daginstitutioner

Aftale om penge til daginstitutioner

1050 flere fuldtidspædagoger til 4000 daginstitutioner

Regeringen og dens støttepartier sender de første 500 millioner kroner til opnormering i daginstitutionerne til kommunerne. Pengene rækker til 1050 flere fuldtidspædagoger, der skal fordeles på knap 4000 institutioner.

De første 500 millioner kroner er på vej ud til kommunerne, hvor dem med flest børn under fem år får den største pose penge.
FOTO: Claus Bech/Ritzau Scanpix
1 af 1

Regeringen, SF, De Radikale og Enhedslisten er blevet enige om at sende 500 millioner kroner til kommunerne, så de kan begynde at ansætte flere voksne i børnehaver og vuggestuer.

Gode normeringer og høj faglighed hos det pædagogiske personale er de to mest afgørende forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag.
Elisa Rimpler, formand BUPL

Pengene, der blev afsat på finansloven for 2020 og er øremærket mere pædagogisk personale, bliver fordelt efter kommunernes børnetal. Kommuner med flest børn under fem år får den største pose penge.

Ifølge aftalepartierne rækker pengene til at ansætte mindst 1050 pædagoger ansat på fuld tid, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.

Reaktionen fra forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen, der har kæmpet for minimumsnormeringer i alle landets daginstitutioner, er behersket.

"1050 flere fuldtidspædagoger fordelt ud på hele landet var, hvad det kunne blive til. Der er cirka 4000 institutioner på landsplan, så der er fortsat alt, alt for mange daginstitutioner med alt for få hænder. Lovgivning og nytænkning mangler fortsat," skriver forældrene på Facebook.

Pres fra forældrebevægelse

#HvorErDerEnVoksen blev startet på Facebook i marts 2019 og formåede den 6. april at samle 80.000 til demonstrationer rundt om i landet i protest mod de dårlige forhold i landets daginstitutioner. Forældrene pressede på under folketingsvalget i juni 2019 for at få politikerne til at forholde sig til de kritisable forhold i daginstitutionerne og få dem til at love forbedringer.

>>LÆS OGSÅ: Forældrebevægelse skal rykke politikere

SF’s børneordfører Jacob Mark glæder sig over, at der er landet en aftale, som allerede i år vil betyde flere voksne til vores børn.

– Vi er ikke i mål med minimumsnormeringer, men der kommer flere voksne til børn i vuggestuer og børnehaver. Mere tid til leg, omsorg og trøst. Endelig kommer børnefamilier og forældrebevægelse til at mærke, at deres kamp virker, siger Jacob Mark.

En opgørelse lavet af pædagogernes fagforbund BUPL i november måned 2019 viste, at hver fjerde kommune sparer på daginstitutionerne i år. Samlet sparer kommunerne 200 millioner kroner på dagtilbudsområdet i 2020.

Pengene SKAL bruges på børn

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen har udtrykt bekymring for, om kommunerne ville bruge pengene til bedre normeringer på at lappe huller efter besparelser. Det skulle regeringen og dens støttepartier have taget højde for. Kommunerne skal nemlig dokumentere, at pengene rent faktisk bliver brugt til det, de er tiltænkt.

I lyset af de kommunale nedskæringer på børneområdet ser BUPL frem til, at pengene i finansloven for 2020 hurtigst muligt kommer ud og bliver brugt til at ansætte flere pædagoger.

– Alle kan se, at hverdagen for børn og pædagoger er voldsomt presset i vuggestuer og børnehaver. Det går ud over børnenes trivsel og udvikling. Så det haster med at få pengene brugt til ansættelse af flere pædagoger, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL.

2025 er alt for længe at vente

Går det, som partierne har aftalt, så skal børn og forældre vente helt til 2025 på, at minimumsnormeringerne er indfaset. Det er uholdbart, mener BUPL, der opfordrer regeringen og støttepartierne til at fremskynde processen.

For at få del i de første 500 millioner kroner på finansloven for 2020 skal kommunerne forpligte sig til at bruge dem på pædagogisk personale. Og de må vel at mærke ikke bare lade dem indgå i det eksisterende budget for 2020. De skal lægges oven i, og det skal kommunerne dokumentere i et revisorpåtegnet regnskab.

Elisa Rimpler lægger ikke skjul på, at BUPL gerne havde set, at pengene var øremærket til pædagoger for at sikre et højt fagligt niveau. Aftalen indeholder imidlertid kun en blød formulering om, at den nuværende pædagogandel som minimum skal opretholdes.

– Det synes vi ikke er særlig ambitiøst. Vi ved, at gode normeringer og høj faglighed hos det pædagogiske personale er de to mest afgørende forudsætninger for høj kvalitet i børnenes hverdag. Derfor er det afgørende, at det er pædagoger, som kommunerne ansætter, siger Elisa Rimpler.

Ifølge BUPL udgør pædagoger i dag under 60 procent af det pædagogiske personale i daginstitutionerne. Nogle steder er antallet af pædagoger helt nede omkring 40 procent, resten udgøres fortrinsvis af ufaglært personale.

Forhandlinger i denne uge

Hvordan den kommende lov om minimumsnormeringer kommer til at se ud afhænger af de forestående forhandlinger. Politikerne skal finde en model, der sikrer fordelingen mellem børn og voksne i vuggestuer og børnehaver, og her er den store hurdle, om minimumsnormeringer skal gøres op på hver enkelt institution eller som et gennemsnit for den enkelte kommune.

– Det er afgørende, at den kommende lov om minimumsnormeringer indeholder konkrete og bindende mål for højere pædagogandel, mener Elisa Rimpler.

Forældrebevægelsen #HvorErDerEnVoksen mener, det er afgørende, at der sikres minimumsnormeringer for hver eneste vuggestue og børnehave landet over.

"At indføre minimumsnormeringer på kommuneniveau risikerer at medføre forskelle i normeringen alt efter barnets postnummer og institution," skriver Stella Mia Sieling-Monas og Sarah Louise Eskildsen-Mortensen, der er medlemmer af styregruppen i forældrebevægelsen, i et debatindlæg i Altinget den 7. februar.

Forhandlingerne om modellen for minimumsnormeringer fortsætter på fredag.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. feb. 2020 - 10:39   18. feb. 2020 - 15:51

Børn

noc@arbejderen.dk
500 mio. kroner til flere voksne i daginstitutionerne

S-regeringen, De Radikale, SF og Enhedslisten er blevet enige om en fordeling af 500 millioner kroner – afsat på finasloven for 2020 – til flere voksne i daginstitutionerne.

  • Pengene fordeles efter kommunernes børnetal. Kommuner med flest børn under fem år får flest penge. København, Aarhus, Aalborg, Odense og Vejle får flest penge, mens Læsø, Fanø, Samsø, Ærø og Langeland får færrest penge. 

  • Pengene er de første til udmøntning af en lov om minimumsnormeringer, der handler om fordelingen mellem børn og voksne i landets vuggestuer og børnehaver.

  • Med loven om minimumsnormeringer er det vedtaget, at der hvert år skal sættes et stigende beløb af til mere personale i daginstitutionerne, og at der i 2025 skal afsættes 1,5 milliarder kroner om året. 

  • Hvordan loven konkret skal udmøntes er endnu ikke aftalt.