08 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 26 °C

– Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd

Vold kan forebygges

– Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd

Det er ikke øget brug af tvang og flere sanktioner, der skal til for at forhindre vold og drab på psykistriske bosteder, lød budskabet på psykiatrihøring i Folketinget.

Mia Kristina Hansen fra Lindegården og Knud Kristensen, landsformand for SIND, på høringen.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

Mange af dem, der til dagligt har kontakt med psykiatrien, er bekymrede over det billede, der tegnes af psykisk syge som potentielle voldsmænd. Og med øget brug af tvang som løsningen på problemet.

Vi taler om farlige borgere, men ingen er født farlige. 
Knud Kristensen, SIND

Det seneste drab af en ansat på det socialpsykiatriske bosted Lindegården har fået debatten om voldelige psykiatriske patienter til at blusse op igen. 

Der lød kraftige advarsler, da der i forrige uge var høring i Folketinget om forholdene på psykiatriske botilbud.

– Psykisk syge er ikke potentielle drabsmænd. Vold er en desperat kommunikationsform, der skyldes et dysfunktionelt samspil, sagde Mogens Seider, formand for bestyrelsen i Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering.

Han mener, at vold på bostederne har en tæt sammenhæng med ansatte, der ikke har tid, overskud eller uddannelsesbaggrund til at lytte til beboerne og sikre en ordentlig og individuel behandling af dem.

Problem med megastore botilbud

Flere af de andre oplægsholdere rejste samme problemstilling.

– Vi taler om farlige borgere, men ingen er født farlige. Der er tale om mennesker, som er blevet presset derud, hvor det bliver farligt. Velbehandlede borgere begår ikke kriminalitet, sagde Knud Kristensen, landsformand for SIND.

Han efterlyser mere specialiserede tilbud med en langt bedre normering til at tage sig af de psykisk syge, der har det allersværest.

Drabet på Lindegården er med til at bremse den positive udvikling, der er sket over en årrække i psykiatrien hen mod mindre tvang og flere patientrettigheder, sagde Karl Bach fra Landsforeningen af nuværende og tidligere Psykiatribrugere, LAP, på høringen.

– Vi bliver sat tilbage i tiden, hver gang der sker en sådan ulykkelig hændelse. Men det er få drab, der begås af folk med psykisk sygdom. Der er cirka 40 drab om året i Danmark. Mellem fem og otte af dem begås af folk, der vurderes til at være psykisk syge. Og sådan har forholdet været i mange år, sagde Karl Bach.

Høringen gav en række bud på, hvordan forholdene for psykisk syge kan forbedres, og voldsepisoder minimeres.

Det skal være slut med megastore bosteder med op til 150 beboere. Der er brug for mindre, overskuelige hjem med en ordentlig normering.

Og det skal være muligt at blive indlagt, når en person er for dårlig til at være på bostedet. I dag er der så få sengepladser i psykiatrien, at mange bliver afvist, når de ønsker indlæggelse.

Gode tilbud lukker

Flere af oplægsholderne opfordrede også til at se mod de bosteder, der i dag lykkes med at rumme selv meget dårligt psykisk syge.

Karl Bach pegede på botilbud i Syddanmark, hvor han selv kommer fra, der magter at tage sig af svært psykisk syge, uden at der opstår vold. Men han beklagede samtidig, at flere af stederne må lukke ned, fordi kommuner og regioner vælger billigere løsninger. 

– Markedsgørelsen betyder, at nogle af de gode tilbud forsvinder, konstaterede Karl Bach.

Den udvikling har især taget fart efter kommunalreformen i 2007, mener Mogens Seider.

– Psykisk sårbare borgere skulle absolut hjem til kommunen i egne boliger. De blev lovet den nødvendige støtten, men den stramme økonomi i kommunerne betød, at det ikke skete.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jun. 2016 - 07:23   21. jun. 2016 - 10:00

Psykiatrihøring

ur@arbejderen.dk
Høring om psykiatri
  • Folketingenes udvalg på social- og sundhedsområdet afholdt tirsdag den 7. juni høring om behandlings- og botilbud i psykiatrien.
  • Der deltog omkring 150 i høringen, både brugere af psykiatrien, pårørende, ansatte, repræsentanter fra fagforeninger og interesseorganisationer samt politikere og embedsmænd. Mange flere var interesserede, men blev afvist på grund af pladsmangel.
  • Oplægsholderne var en ansat på Lindegården og socialministeren, samt repræsentanter fra landsforeningen SIND, LAP, Bedre Psykiatri, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering, Socialpædagogernes Landsforbund, FOA, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.