22 Sep 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 13 °C

– En kæmpe sejr for demokratiet

Jubel hos Folkebevægelsen:

– En kæmpe sejr for demokratiet

Med næsten alle stemmer optalt står det klart, at danskerne har stemt markant nej til afskaffelse af retsforbeholdet. "Den største sejr for EU-modstanden i 15 år," siger Folkebevægelsens Rina Ronja Kari.

Arkivfoto.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

– Det er en kæmpe sejr for demokratiet!

Sådan lyder det fra Folkebevægelsen mod EU's medlem af EU-parlamentet, Rina Ronja Kari, på en aften hvor prognoserne viser et klart nej til afskaffelse af retsforbeholdet.

Det er den største sejr for EU-modstanden i 15 år. Det giver momentum til rykke EU-modstanden et vigtigt skridt videre.
Rina Ronja Kari

– Vi er fantastisk glade. I dag har den danske befolkning sendt et tydeligt signal til EU-partierne på Christiansborg om, at vi ikke er med på deres kurs om at overføre mere og mere selvbestemmelse til unionen, siger Rina Ronja Kari til Arbejderen.

Med godt 90 procent af stemmerne optalt ser valget ud til at lande på 53,2 procent nej og 46,8 procent ja.

Det er en markant sejr til nej-siden, og det kan mærkes ved Folkebevægelsen mod EU's valgfest på Nørrebro i København, hvor champagnepropperne netop er sprunget og aktiviser danser til slagsange mod EU i et propfyldt valglokale.

– Det er den største sejr for EU-modstanden i 15 år, og vores seje aktivister har en kæmpe andel i den. Vi har hængt plakater op og delt flyere ud og knoklet mod en massiv ja-front fra EU-partierne og medierne. Vi har oplevet en markant medlemstilstrømning i løbet af valgkampen. Der er ingen tvivl om, at sejren i dag giver os momentum til rykke EU-modstanden et vigtigt skridt videre, siger Rina Ronja Kari.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


03. dec. 2015 - 21:50   03. dec. 2015 - 22:17

Folkeafstemning

fe@arbejderen.dk
Afstemning om retsforbeholdet
  • Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om at afskaffe det såkaldte retsforbehold – også kaldet den danske retsundtagelse. 

  • Hvis danskerne stemmer ja til at afskaffe forbeholdet, bliver der indført en såkaldt tilvalgsordning. I første omgang er ja-partierne enige om at tilslutte Danmark til 26 konkrete retsakter. Men ordningen åbner samtidig op for, at et flertal i Folketinget kan tilslutte Danmark mere og mere af EU's retspolitik.

  • Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF anbefaler at stemme ja til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning. Alternativet anbefaler også et ja, men mener, at retsforbeholdet skal afskaffes helt. Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti anbefaler at stemme nej.

  • Retsforbeholdet blev indført i forbindelse med Maastrich-traktaten, fordi et flertal af danskerne stemte nej til traktaten ved en folkeafstemning 2. juni 1992. Det betyder, at Danmark kan samarbejde med EU mellemstatsligt, men ikke overstatsligt, hvor Danmark mister sin vetoret.​

>> Læs mere på Arbejderens temaside her