22 Nov 2019  

KBH: Overskyet, 9 °C

– Du bestemmer selv, hvem der ser dig over skulderen

Interview

– Du bestemmer selv, hvem der ser dig over skulderen

Det er en menneskeret at være fri for masseovervågning, mener Freja Wedenborg. Hun har skrevet bogen Cryptoguide for journalister.

Journalister - og alle andre - er nødt til at forholde sig kritisk til påstanden om, at man "intet har at frygte, hvis man ikke har noget at skjule," mener Freja Wedenborg.
FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Næsten alt, hvad vi foretager os på internettet og med vores telefoner, kan overvåges. Og meget af det bliver registreret.

Det betyder, at især journalister har brug for at beskytte deres materiale og deres kilder. Ja, faktisk har vi alle sammen brug for at skærme os mod masseovervågning og registrering. Et af midlerne er kryptering. Men i virkeligheden handler det allermest om at være bevidst om, hvornår man kan blive overvåget.

Det bliver nemmere og nemmere for staten at følge med i, hvad journalister og andre borgere laver, men sværere for os at holde øje med magten. 
Freja Wedenborg, journalist

Det mener journaliststuderende Freja Wedenborg. Hun har taget konsekvensen og skrevet en håndbog i digitalt selvforsvar, som udkom i efteråret på forlaget Ajour.

Titlen er Cryptoguide for journalister, men den henvender sig også til et bredere publikum. For overvågning er noget, der kommer os alle ved, mener Freja Wedenborg.

- Tidligere var kryptering og digitalt selvforsvar noget, som meget få gav sig i kast med. Men heldigvis oplever vi nu en markant stigende interesse for emnet, siger Freja Wedenborg.

Bogen er blevet til i samarbejde med en række it-eksperter og journalister, der arbejder på området, og Freja Wedenborg lægger vægt på, at hun ikke har opfundet den dybe tallerken, men forsøgt at gøre oplysningerne mere overskuelige og tilgængelige. 

- Vi har simpelthen gjort det nemt for alle at lære de værktøjer, man skal kunne bruge. På den måde viser vi, at det kan lade sig gøre at beskytte sig mod myndighedernes ulovlige masseovervågning. Vi bestemmer selv, hvem der skal kunne se os over skulderen, siger forfatteren.

Den irakiske fangesag

Inspirationen til Cryptoguide for journalister startede på Arbejderens redaktion. Freja Wedenborg var nyhedschef på avisen, da den i 2013 kom i besiddelse af en række hemmeligt stemplede dokumenter fra en danskledet militæroperation i Irak. Dokumenter, som siden førte til afsløringen af dansk medansvar for fangemishandling af uskyldige civile.

- Vi vidste, at vi var nødt til at være forsigtige og kunne beskytte kilder og materiale. Derfor var jeg nødt til at sætte mig ind i, hvordan vi kunne håndtere det, fortæller Freja Wedenborg.

Faren for overvågning er øget i takt med, at det meste kommunikation i dag er digitalt. Myndigheder, it-kriminelle, Google, Facebook og telefonselskaberne har næsten uhindret adgang til at kigge dig over skulderen privat og på arbejde.

- Det betyder, at vi hele tiden er nødt til at tænke os om. Hvis vi skal tale med en hemmelig kilde fra FE, vil vi jo heller ikke sætte os ned i FE's kantine og gøre det. Men hvis vi ikke beskytter os, når vi skriver og taler, svarer det faktisk til at gøre det, siger Freja Wedenborg.

Arbejdet med Irak-dokumenterne førte sidste år til, at Freja Wedenborg stiftede organisationen Veron sammen med blandt andre tidligere efterretningsofficér Anders Kærgaard og tidligere efterretningsanalytiker Frank Grevil.

Man behøver dog ikke være i kontakt med agenter med skæg og blå briller, for at overvågning bliver et tema, pointerer forfatteren.

- Overvågning foregår også på arbejdspladser. En sag fra Aarhus Havn, hvor tre fagligt aktive blev fyret, efter at ledelsen havde læst deres sms'er, er et aktuelt eksempel.

Solidaritetskryptering for alle 

I dag har Freja Wedenborg taget en pause fra Arbejderens spalter for at gøre sin uddannelse som journalist færdig. Sideløbende underviser hun selv medstuderende i digitalt selvforsvar og håndtering af whistleblowersager på landets tre journalistuddannelser. Det sker som led i et samarbejde mellem de journaliststuderende, fagforbundet PROSA og skolerne.

Som journalister har vi en forpligtelse til at beskytte vores kilder og holde kommunikationen med dem fortrolig – også når den foregår digitalt. Det er for sent, hvis man først begynder at beskytte sig, når man har fat i en afsløring, der kan påkalde sig opmærksomhed, pointerer forfatteren.

Men krypering er ikke kun for journalister. Det er både relevant for faggrupper som socialrådgivere, læger eller andre, der arbejder med fortrolige oplysninger, men også for helt almindelige mennesker, der bare vil værne om deres ret til at kunne færdes i fred på nettet.

- I virkeligheden er det noget, vi alle bør overveje. Edward Snowdens afsløringer af NSA var med til at skabe opmærksomhed om, hvor omfattende en registrering, der foregår af os allesammen.

Det kan også være et værktøj for politisk aktive, der risikerer at blive overvåget, forklarer Freja Wedenborg.

- Det er blevet særlig vigtigt efter at terrorlovene har kriminaliseret helt legitim politisk aktivitet.

Hun understreger, at det ikke først og fremmest handler om værktøjer, men om at forstå de trusler der findes og handle efter det.

- Hvis man for eksempel vil køre flygtninge rundt i Danmark uden for meget opmærksomhed, er det ikke smart at skrive det på Facebook.

Et spørgsmål om rettigheder

For Freja Wedenborg handler spørgsmålet om overvågning om at forsvare nogle helt grundlæggende demokratiske rettigheder.

- Vi har en grundlæggende ret til at kunne kommunikere fortroligt. Det er ulovligt at masseovervåge uskyldige civile, men myndighederne gør det alligevel i stor stil. Til gengæld er det fuldstændig lovligt at beskytte sig mod det med kryptering – selvom stærke kræfter arbejder for, at kriminalisere det digitale selvforsvar.

I den seneste terrorpakke har myndighederne fået udvidet kapacitet til overvågning og dekryptering en del af beredskabet. Det er blevet muligt at tage billeder med folks egne telefoner, uden at de ved det, og det diskuteres, om myndighederne bør forbyde kryptering.

- Vi står i en situation med tiltagende overvågning og pres på de demokratiske rettigheder, hvor det bliver nemmere for staten at følge med i, hvad journalister og andre borgere laver. Samtidig lukker statsapparatet sig mere og mere om sig selv, så det bliver sværere for os at holde øje med magten. Mulighederne for aktindsigt er for eksempel blevet begrænset med den nye Offentlighedslov. Det er en meget alvorlig trussel mod nogle helt grundlæggende demokratiske principper. Det er vi nødt til at forsvare os imod, siger Freja Wedenborg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. dec. 2015 - 17:21   30. dec. 2015 - 21:28

Selvforsvar

Peter Rasmussen
Rød Bog: Freja Wedenborg
  • Journalist og forfatter til bogen Cryptoguide for journalister.
  • Tidligere nyhedschef på Arbejderen, hvor hun stadig blogger om blandt andet retspolitik.
  • Aktiv i Dansk Journalistforbund, blandt andet som næstformand for KaJ, Medie- og Journaliststuderende og medlem af forbundets Mediepolitiske Udvalg og udvalg om overvågning og cybersikkerhed.
  • Bestyrelsesmedlem i whistleblowerorganisationen Veron.

>> Læs mere og bestil Cryptoguide for journalister her

Cryptoguide for journalister

Freja Wedenborg: Cryptoguide for journalister – håndbog i digitalt selvforsvar.

248 sider, 223 kroner. Forlaget Ajour.

Kan købes i Arbejderens butik eller online her


Tjek også: