06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 11 °C

Økonomer: Krisen kalder på opgør med EU’s neoliberale sparepolitik

Økonomer: Krisen kalder på opgør med EU’s neoliberale sparepolitik

Coronakrisen kræver et opgør med finanspagten og nedskæringspolitikken. I stedet er der brug for massive offentlige investeringer og en ny europæisk green deal, skriver mere end 400 økonomer og forskere i et opråb.

FOTO: Jennifer Jacquemart/European Union
1 af 1

Det er netværket ”Europæiske økonomer for en alternativ økonomisk politik i Europa,” som står bag opråbet, som er underskrevet af mere end 400 europæiske forskere fra universiteter og læreanstalter fra hele Europa, blandt andre 11 forskere fra Danmark.

I opråbet slår de til lyd for en radikal ændring af EU’s økonomiske politik og for et opgør med finanspagten. Samtidig peger de på, at den nedskæringspolitik, som især efter finanskrisen har været den dominerende i EU, bærer et stort ansvar for, at de offentlige sundhedsvæsener har været dårligt rustet til at håndtere coronaepidemien.

Forskerne opfordrer regeringerne til at støtte en krisepolitik baseret på ”europæisk solidaritet” og anbefaler, at der bliver indført de såkaldte euroobligationer eller lignende mekanismer, som pålægger medlemslandene et fælles ansvar for de lån, som EU-landene optager.

Samtidig opfordrer de til, at den såkaldte europæiske green deal, som EU-kommissionen har præsenteret, bliver reformeret, så den prioriterer socialpolitikken og en udvidelse af den finansielle base for en fælles europæisk politik.

Falder EU sammen?

Forskerne forudser, at krisen kommer til at teste solidariteten i EU og i resten af verden:

– Efter den utilstrækkelige reaktion på den globale finans- og økonomikrise i 2008 er der grund til at frygte, at vi igen havner i en situation uden nogen effektiv og koordineret politisk handling i EU. Det kan forværre de sociale og politiske spændinger mellem medlemslandene. Sker det, vil det europæiske integrationsprojekt være i fare for at gå i stå, hvis ikke falde helt sammen, skriver de.

Efter de statslige nedlukninger af økonomierne er de neoliberale og konservative politiske eliter i EU blevet konfronteret med massearbejdsløshed og historisk mange konkursbegæringer. Det har fået dem til at indføre massive offentlige støtteordninger med en samlet størrelse på over 10 procent af hele EU’s bruttonationalprodukt.

Eventyret om minimalstaten

Inden for den sidste måneds tid har EU-kommissionen suspenderet den maksimale grænse for statsgæld, som er vedtaget i EU’s finanspagt. Derudover er de strenge regler omkring statsstøtte lagt på hylden. Samtidig har Den Europæiske Centralbank om end modvilligt indvilget i at fortsætte udvidelsen af lånemulighederne til det finansielle system.

– Coronapandemien har i det mindste midlertidigt suspenderet EU’s økonomiske besparelsespolitik. For at redde det kapitalistiske system fra en potentielt eksistentiel krise har man på kort tid opgivet det seneste årtis mest centrale økonomiske dogme: finanspagten. Mere end noget andet bærer finanspagten ansvaret for de politiske og økonomiske problemer, EU står over for i dag. Finanskrisen i 2008 viste dog med al tydelighed, at dette ikke nødvendigvis fører til et paradigmeskift, skriver forskerne.

– Men samtidig har epidemien nådesløst afsløret, hvordan de tre foregående årtiers privatisering og underfinansiering af den offentlige sektor har spillet fallit. Krisens byrde hviler overvejende på offentlige sundhedssystemer, der både mangler finansiering og bemanding. Coronakrisen har tydeligvis demonstreret nødvendigheden af en stærk offentlig sektor, og det må for fremtiden sætte en stopper for neoliberalismens eventyrfortælling om minimalstaten, hedder det.

De mener ikke, at det er tilfældigt, at det er i lande som Italien, Spanien og Grækenland, coronakrisen slår hårdest.

– Det er de samme lande, som har lidt mest under de finanspolitiske stramninger, som EU har pålagt medlemslandene det seneste årti. Den manglende solidaritet, som Tyskland, Holland, Østrig og andre medlemslande i EU udviser over for de lande, der lider mest under denne pandemi, er tragisk. Forbud mod eksport af medicinsk udstyr, lukninger af nationale grænser og vigtigst af alt den stædige afvisning af at udstede coronaobligationer eller længerevarende og permanente lånemuligheder skader i høj grad den politiske sammenhængskraft i EU, hedder det.

Bryd med neoliberal politik

Forskerne venter, at krisen kommer til at have store sociale omkostninger og medføre højere arbejdsløshedsrater, mere fattigdom og en mere tiltagende ulighed.

– Den høje grad af finansiel og økonomisk integration nødvendiggør et koordineret og samarbejdende arbejde på EU-plan, hvis det skal lykkes at genopbygge den europæiske økonomi. Dette arbejde må en gang for alle bryde med de tre foregående årtiers neoliberale retning for EU-politik. Arbejdet med en ny politik skal omdanne den europæiske økonomi, så produktionen og forbruget i EU er socialt inkluderende og miljømæssigt ansvarlig, skriver de.

Green New Deal

Hvis den europæiske økonomi virkelig skal omstilles, så er det nødvendigt, at den europæiske ”Green Deal”, som EU-kommissionen har præsenteret, bliver lavet om til en ”Green New Deal”, lyder opfordringen med henvisning til den amerikanske krisepakke fra 30’erne.

– Den sociale dimension skal sigte efter, at man med politiske forslag på EU-niveau prioriterer at håndtere massearbejdsløshed, fattigdom og ulighed. Derudover bør den skade, som det neoliberale dogme har forvoldt de offentlige sektorer i medlemslandene, rettes op ved at tilføre sektorerne flere midler. Den miljømæssige dimension af planen skal gøre vores energi-, transport- og fødevaresektor miljømæssigt ansvarlige og reducere vores miljø- og CO2-aftryk. Den demokratiske dimension skal involvere borgere i beslutninger, der omhandler investeringsprioriteringer, særligt på regionalt og lokalt niveau, skriver de.

Artiklen er oprindeligt publiceret på eufagligt.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. apr. 2020 - 11:04   20. apr. 2020 - 15:46

Unionen

Hans Brinkmann
EUfagligt.dk