19 Jun 2019  

KBH: Ingen skyer af betydning, 19 °C

Ø har ændret holdning og stemmer nej

Påvirkningslov bliver vedtaget tirsdag

Ø har ændret holdning og stemmer nej

I morgen - tirsdag - vedtager Folketinget den kontroversielle påvirkningslov. I 11. time melder Enhedslisten nu ud, at partiet ikke længere vil stemme blankt, men stemme imod loven.

Enhedslistens nye retsordfører, Søren Søndergaard, forklarer, at partiet nu vil stemme imod påvirkningsloven.
FOTO: Mark Knudsen
1 af 1

Enhedslisten vil ikke længere stemme blankt til justitsministerens påvirkningslov, der skal vedtages i morgen tirsdag.

Det meddeler partiets retsordfører, Søren Søndergaard, til Arbejderen.

Nu er svarene kommet og vi kan se, at ministeren ikke svarer på de reelle spørgsmål og indvendinger, der er imod loven. Derfor stemmer vi imod.
Søren Søndergaard, Enhedslisten

Lovforslaget ændrer straffeloven og kriminaliserer samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste om at "påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse". Hvis påvirkningen sker i forbindelse med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel.

Enhedslisten har ellers tidligere oplyst til retsudvalget, at partiet ville stemme blankt til lovforslaget. Af betænkningen fremgik det, at "Et mindretal i udvalget (DF, EL, ALT, SF og IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget".

>> LÆS OGSÅ: Ingen partier stemmer imod påvirkningslov

Minister svarer ikke

Efter at have læst en række svar fra justitsminister Søren Pape, vil Enhedslisten nu stemme imod lovforslaget.

– Efter førstebehandlingen og inden andenbehandlingen var der ikke kommet svar på alle de spørgsmål, der var stillet til justitsministeren. Men nu er svarene kommet, og vi kan se, at ministeren ikke svarer på de reelle spørgsmål og indvendinger, der er imod loven. Derfor stemmer vi imod, siger Søren Søndergaard til Arbejderen.

– Der er tre behandlinger af et lovforslag, og hvad man stemmer afgøres, når vi trykker på knappen nede i salen ved tredjebehandlingen, før har vi ikke stemt noget som helst, tilføjer han.

Enhedslisten og Alternativet skriver i retsudvalgets betænkning, at det er "… uklart, hvad påvirkningsvirksomhed præcis dækker over, og hvornår der er tale om et samarbejde for et andet lands interesser. Enhedslistens og Alternativets bekymring er, at dette i den sidste ende vil gå ud over muligheden for og modet til at ytre sig frit og demokratisk. Derfor er Enhedslisten og Alternativet enige i lovforslagets hensigt, men ikke enige i den vidtgående og upræcise lovtekst."

– Det var ikke mig der var retsordfører på det tidspunkt, hvor betænkningen er afgivet. Det var Rosa Lund, og hun var uafklaret på det tidspunkt, hvor betænkningen blev afgivet, forklarer Søren Søndergaard.

Er blevet klogere

– Vi startede med at være kritiske overfor det her lovforslag. Og så havde vi regeringen i samråd. Og de sagde: "Der er ingen grund til kritik". Nå? Og så blev der stillet nogle spørgsmål. Efter at vi har tygget spørgsmålene igennem, er vi blevet klare på, at det her kan vi ikke støtte. Jeg ved ikke om du vil kalde det at blive klogere? 

Han uddyber:

– Hvis vi havde besluttet at være imod loven fra start, så kunne vi have siddet alene fra start til slut. Men der var en alliance med Dansk Folkeparti, Alternativet, Enhedslisten og SF, så vi havde en interesse i at holde alliancen samlet og forsøge at forhindre at loven blev vedtaget.

Dansk Folkeparti, SF, Alternativet og IA ventes at holde fast i deres blanke stemme ved afstemningen i morgen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. mar. 2019 - 14:51   18. mar. 2019 - 15:37

Påvirkning

ml@arbejderen.dk
Lov mod påvirkning

Justitsminister Søren Pape fremsatte i november i 2018 et lovforslag om ulovlig påvirkningsvirksomhed. Lovforslaget er en del af den handlingsplan mod såkaldte udenlandske påvirkningsoperationer, som regeringen søsatte i september 2018. Justitsministeren måtte bløde op på sit oprindelige lovforslag og tilføje, at der er skal være tale om et samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste, før man kan blive straffet. Definitionen af dette samarbejde skal dog forstås meget bredt.

  • Lovforslaget gør det strafbart at dele eksempelvis opslag, der skal "påvirke den almene opfattelse af NATO-samarbejdet negativt", hvis den danske anklagemyndighed kan bevise, at det er sket i samarbejde med en udenlandsk efterretningstjeneste eller en virksomhed eller en myndighed, der samarbejder med en udenlandsk efterretningstjeneste.

  • Hvis opslagene bliver delt ifm. med et valg, skal det kunne give op til 12 års fængsel. Man bliver straffet, uanset om påvirkningen lykkes eller ej.

  • Påvirkning af beslutningstagning omfatter "… alle typer beslutninger, der træffes i både den offentlige og private sektor". Der er ingen bagatelgrænse.

  • Påvirkning af den almene meningsdannelse omfatter påvirkning af den offentlige debat generelt. Påvirkningen kan ske på internettet, de sociale medier, tv, radio, aviser og alle øvrige trykte medier.