18 Nov 2019  

KBH: Overskyet, dis, 9 °C

Forældre deler huskekager ud til politikere

Fortsætter kamp for flere voksne

Forældre deler huskekager ud til politikere

Forældre fortsætter deres utrættelige kamp for flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver. I dag førstebehandles finansloven for 2020, og forældre deler 'huskekager' ud for at minde politikerne om deres løfter i valgkampen.

Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen og Forældrenes Landsforening deler huskekager ud til politikere på vej ind til førstebehandling af regeringens finanslovsforslag.
FOTO: Arbejderen.dk
1 af 1

I dag skal politikerne på Christiansborg førstebehandle finansloven for 2020.

Det benytter forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen og Forældrenes Landsforening (FOLA) som anledning til at slå et slag for minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Siden klokken 8:00 har forældrene stået foran trappen til Christiansborg og delt 'huskekager' ud til politikerne for at minde dem om deres løfter op til folketingsvalget i juni måned.

De 2,1 milliarder giver en indikator på, hvor lavt regeringens ambitions-niveau er, når det gælder børnene. Det er skuffende lavt.
Marie Blønd, talsperson

Regeringen og dens støttepartier har lovet at indføre minimumsnormeringer senest i 2025, men i S-regeringens finanslovsforslag for næste år er der afsat en såkaldt forhandlingsreserve på 2,1 milliarder kroner. Det er i den pulje, forældrene skal håbe på, at der bliver fundet penge til at ansætte flere pædagoger i vuggestuer og børnehaver.

Det skuffer Marie Blønd, talsperson for #Hvorerderenvoksen.

– Alle støttepartiernes mærkesager er lagt ind i den her pulje på 2,1 milliarder. Det vil blandt andet sige klimatiltag, forbedringer i folkeskolen, bedre forhold i psykiatrien og minimumsnormeringer i daginstitutionerne, siger Marie Blønd til Arbejderen.

Hun synes, det er urimeligt og helt upassende, at forældre skal "konkurrere" med de socialt udsatte, de syge og andre grupper om midlerne i forhandlingspuljen.

– Det er ikke vores opgave at prioritere. Det er det, politikerne er valgt til. At der kun er afsat 2,1 milliarder til så mange forskellige områder giver en indikator på, hvor lavt regeringens ambitionsniveau er, når det gælder børnene. Det er skuffende lavt, mener Marie Blønd.

Her har Marie Blønd fanget Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten på vej til førstebehandling af finansloven
Arbejderen.dk

I forældrebevægelsen er der også skuffelse over SF og Enhedslisten, der har sagt, at der skal afsættes henholdsvis en halv og en hel milliard kroner til at løfte normeringerne i daginstitutionerne.

– Beregninger viser, at der vil være brug for i hvert fald tre milliarder kroner. Vi forventer ikke, at de alle kan indfases i 2020, men de her bud fra partierne er virkelig langt fra det reelle behov, lyder det fra Marie Blønd.

>>LÆS OGSÅ: Socialt udsatte står til at tabe spillet om finansloven

Uddannet personale og god ledelse

Også Forældrenes Landsforening, FOLA, er med i dagens kageaktion. Formand Signe Nielsen håber, at politikerne vil forhandle sig frem til, at der kan ske markante forbedringer for daginstitutionerne allerede i 2020. Hun tror dog ikke på, at børneområdet får tre milliarder kroner på én gang.

– Jeg vil være rigtig glad, hvis vi får en milliard nu og en bunden lovtekst, der sikrer en løsning frem mod 2025, siger Signe Nielsen til Arbejderen.

Hun tilføjer, at det ikke alene handler om mere personale i daginstitutionerne, men også om at personalet har de fornødne kvalifikationer til at arbejde med børn:

– Vi er ikke interesserede i, at der kommer 18-årige ufaglærte ind i vuggestuen og børnehaven. Det er nødvendigt med uddannet personale, men også med dygtig ledelse.

Normeringen afspejler ikke virkeligheden

Et omdrejningspunkt i diskussionen om bemandingen i landets daginstitutioner handler om måden, normeringerne opgøres på. Det er ikke nok, som forskerne anbefaler, at sige, at der skal være én voksen til tre børn i vuggestuen og en voksen til seks børn i børnehaven. Problemet er ifølge forældrene, at normeringen opgøres på lønkroner, hvilket vil sige, at blandt andet sygemeldte, vikarer, ansatte på kurser og administrativt arbejde tæller med i normeringen.

– Udregningsmetoden er alt for upræcis, for på den måde kommer normeringen til at fremstå bedre, end den er i virkeligheden. Så hvis politikerne har tænkt sig at arbejde videre med minimumsnormeringer med det afsæt, så er man på gale veje, siger Marie Blønd og fortsætter:

– Vi synes, gennemsnitligt fravær, ferie, administrativt arbejde og andet, der ikke handler om direkte barn-voksen-kontakt, skal tages ud af ligningen. Når vi snakker normeringer, handler det om voksne til stede blandt børnene.  

Arbejderen.dk

På Facebook https://www.facebook.com/events/2353739374875739/ skriver forældrene, at det er vigtigt at få lavet "ordentlige minimumsnormeringer baseret på en retvisende udregningsmetode" og en "akut implementeringsplan."

– Der er brug for både en akut løsning og en langsigtet løsning. Ellers risikerer vi at tabe en hel generation på gulvet. Mit den mindste er lige blevet kørt ind i vuggestuen, og i 2025, når regeringens plan forventes fuldt indfaset, så er hun begyndt i skole. Det er alt for lang tid at vente med en investering i børnene. Har vi overhovedet råd til at lade være? spørger Marie Blønd.

Mangler akut 4000 pædagoger

Pædagogernes forbund BUPL understreger, at minimumsnormeringer ikke skal sammenlignes med "gode normeringer", men minimumsnormeringer vil være et stort første skridt i genopretningen af børneområdet.

– Bare for at komme tilbage til den normering vi havde før krisen i 2008, mangler der i dag 4000 pædagoger i vuggestuer og børnehaver, har forbundsformand Elisa Rimpler tidligere udtalt.

Hun tilføjer: 

– Oveni det ventes der frem mod 2028 at komme 70.000 flere børn i daginstitutionerne, hvilket skaber behov for yderligere 10.000 flere pædagoger. 

BUPL har da også ambitioner om en langsigtet plan, der skal styrke kvaliteten i daginstitutionerne og løfte normeringerne, så de lever op til forskernes anbefaling om flere uddannede pædagoger og mindre børnegrupper med tid til nærvær, omsorg og aktiviteter, der understøtter børnenes trivsel og udvikling, skriver forbundet på sin hjemmeside.

Elisa Rimpler kritiserer, at der ikke er sat penge af til indførelse af de minimumsnormeringer, som regeringen og dens støttepartier har lovet at indføre senest i 2025. Og at penge til at påbegynde opgaven skal tages fra forhandlingspuljen på 2,1 milliarder kroner.

FOLA vokser

FOLA har eksisteret siden 1974 og har siden varetaget forældrebestyrelsers, forældreråds og forældrenævns interesser. Foreningen har i år oplevet, at flere nye lokale foreninger er skudt op – ikke mindst på grund af de aktiviteter, som bevægelsen #Hvorerderenvoksen satte i søen i foråret.

#Hvorerderenvoksen blev startet på Facebook i marts måned og formåede den 6. april at samle 80.000 til demonstrationer rundt om i landet i protest mod de dårlige forhold i landets daginstitutioner.

>>LÆS OGSÅ: Forældre kræver bedre omsorg for deres børn

I maj måned gennemførte forældrebevægelsen en hel aktivitetsuge i dagene op til folketingsvalget i juni i et forsøg på at spille spørgsmålet om normeringer i daginstitutionerne ind i valgkampens slutspurt.

>>LÆS OGSÅ: Forældrebevægelse skal rykke politikere

Forældrebevægelsen gennemførte aktion i forbindelse med Folketingets åbning den 1. oktober, og i dag er de igen på plads med huskekager til de valgte politikere.

Arbejderen.dk

>>LÆS OGSÅ: Jesper Jespersen: Afskaf budgetloven og hæv skatten

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. okt. 2019 - 10:29   23. okt. 2019 - 09:53

Børn

noc@arbejderen.dk
Forslag til finanslov for 2020

Finansminister Nicolai Wammen fremlagde den 2. oktober 2019 regeringens forslag til finanslov.

Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Nye initiativer

Regeringen vil 

  • afsætte 300 millioner kroner i 2020 og 600 millioner kroner årligt i 2021-2023 til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker fra 2021.

  • bruge cirka 1,3 milliarder kroner på socialområdet mellem 2020 og 2023. Herunder går 500 millioner kroner til et midlertidigt børnetilskud til familier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller på integrationsydelse.

  • droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelser, der siden 2016 har betydet årlige besparelser på to procent. Forslaget, som koster 700 millioner i 2020, tilfører ikke nye penge til uddannelsesområdet.

  • afsætte 168 millioner kroner til at videreføre kvalitetspulje til erhvervsuddannelserne.

  • reservere 50 millioner kroner samlet set for perioden 2020-2023 til at understøtte, at lukningstruede VUC-afdelinger kan fortsætte.

  • afsætte 1,2 milliarder til politi og anklagemyndighed, som skal videreføre tidligere aftaler.

  • afsætte 1,5 milliarder kroner i 2020 til genopretning af skattevæsenet samt 150 millioner kroner til etablering af et nyt kontrolskattecenter.

  • afsætte 147 millioner kroner til en kommende jernbane over Vestfyn.

  • prioritere 1 milliard kroner fra forskningsfonden til ny grøn forskning.

  • afsætte 2,1 milliarder kroner til en forhandlingsreserve til blandt andet velfærd, minimumsnormeringer, grøn omstilling.

Finansiering af finanslovens nye initiativer

  • Tilbagerulning af lempelser vedrørende bo- og gaveafgift. 


  • Fastholdelse af skat på fri telefon. 


  • Fastholdelse af loft i aktiesparekonto. 


  • Justering af tobaksafgift. 


  • Fordobling af plastikafgift. 


  • Forlængelse af arbejdsgiverbetalt sygedagpengeperiode. 


  • Udvalgte tilbagerulninger af VLAK-tiltag, blandt andet reducere tilskuddet til friskoler til niveauet i 2015 på 71 procent 
samt stoppe etablering af et udrejsecenter på Lindholm.

Kilde: Velfærd først – finanslovsforslag 2020