27 Feb 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Vores børn skal have en tryg start på livet

Læserbrev

Vores børn skal have en tryg start på livet

Integrationsordfører for Socialdemokratiet i Borgerrepræsentationen Andreas Keil er bekymret over Mohammed Aslams videoudtalelse.

Vores børn i København skal have de bedste forudsætninger for at få en god og tryg start på livet.

Muligheden for at tilegne sig sociale færdigheder, trygge rammer og hjælp til for eksempel sprogudvikling er meget vigtige elementer i dette arbejde, og færdigheder man lærer i vores vuggestuer og børnehaver.

Vi kan desværre se, at flere børn med ikke-vestlig baggrund først meget sent stifter bekendtskab med de københavnske daginstitutioner.

Derfor mener jeg, at det er meget foruroligende og virkelig bekymrende, når Mohammed Aslam, som er beboerformand i et af Københavns mest udsatte områder, nemlig Mjølnerparken, og som åbenbart har sikret sig juridisk bistand på en video på hans facebookside, udtaler følgende: “Hvis nogen har nogle børn eller nogle babyer, som bliver tvunget i daginstitutioner, og I ikke ønsker det, så har I også mulighed for at få hjælp”.

I min optik modarbejder han indsatsen for at sikre, at især vores mest udsatte børn får de bedste betingelser for at få en god start på livet, så de efterfølgende har mulighed for at skabe sig en tryg tilværelse.

Jeg mener, at han taler direkte imod, hvad der er klog og fornuftig integration.

Vi kan desværre se, at flere børn med ikke-vestlig baggrund først meget sent stifter bekendtskab med de københavnske daginstitutioner, og det giver dem nogle udfordringer senere i deres børne- og voksenliv. Udfordringer vi har mulighed for at afhjælpe ved en tidlig indsats.

Jeg tager kraftigt afstand fra hans udtalelse.

>> Link til video – det er i de sidste 20-25 sekunder af videoen, han siger udtalelsen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. feb. 2020 - 09:31   06. feb. 2020 - 12:08

Læserbrev

af Andreas Keil, medlem af Borgerrepræsentationen og integrationsordfører for Socialdemokratiet
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk.