16 Apr 2021  

KBH: Let skyet, 9 °C

Vi har allerede et vaccinepas

Hvad skal det bruges til?

Vi har allerede et vaccinepas

Et permanent coronapas vil dele befolkningen op i et A- og B-hold og vil kunne misbruges. Det må vi afvise, skriver Joan Ågot Pedersen, medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti.

FOTO: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Hvorfor har erhvervslivet og regeringen så stor hast med at få indført det såkaldte coronapas, og hvad skal det bruges til? Vi er allerede i dag i stand til at dokumentere, at vi er vaccinerede og testede.

Hvem er det, der efterspørger coronapasset? Dansk Industri især, men også Dansk Erhverv pusher virkelig på. Det siger noget om, hvad der er på spil.

Vi har alle et personligt vaccinationskort, som kan bruges på en app fra Danske lægers Vaccinations Service. I 2011 indførtes et vaccinationsregister i Danmark. Det gjorde det gule vaccinationskort overflødigt i Danmark.

Vi har alle haft det gule vaccinationskort, som mange lande kræver, for at vise et gyldigt bevis for vaccination for gul feber eller ved optagelse på udenlandske universiteter, hvor der kan være krav om dokumentation for vaccination imod hepatitis B eller meningitis.

På Sundhed.dk kan man udskrive dokumentation for negativ test for corona. Og snart vil man også kunne dokumentere vaccination her. I dag kan man på MinSundhed-app fremvise PCR-test og snart vaccination på mobilen. Der arbejdes på at få kviktest med.

Et digitalt coronapas

Regeringen har nedsat et partnerskab mellem Sundhedsministeriet, Danske Regioner, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet, Kulturministeriet og Finansministeriet, som i et samarbejde med erhvervs- og kulturlivet skal sørge for, at vi får et digitalt coronapas, og sørge for, at det rammer den konkrete efterspørgsel.

Men hvem er det, der efterspørger coronapasset? Dansk Industri især, men også Dansk Erhverv pusher virkelig på. Det siger noget om, hvad der er på spil. Det drejer sig om at få redskaber til at skabe en forceret åbning af Danmark, koste hvad det vil. Der er profitter på spil.

Sundhedsdatastyrelsen og Digitaliseringsstyrelsen satte det digitale coronapas i lynudbud – og to firmaer er fundet. Appen skal samarbejde med sundhed.dk. Det vil sige, at alle vore personlige data bliver tilgængelige. Og der skal være en sammenhæng mellem den danske løsning og en fælles EU-tilgang. Den samlede digitale løsning planlægges færdiggjort i løbet af maj.

Coronapasset skal udvikles som en brugervenlig selvstændig app, der kan dokumentere både vaccinationsstatus og testsvar fra PCR-test og kviktest samt immunitet ved tidligere smitte.

Ved brug af mobilen vil den lyse grønt eller rødt, når den fremvises. Den konkrete anvendelse vil blandt andet afhænge af de sundhedsfaglige vurderinger, hvad det så end betyder.

Eksempler på coronapas

Monopolernes milliardærklub World Economic Forum og The Rockefeller Foundation udvikler et globalt coranapas, Commonpass. App eksisterer allerede. The Commons Project skriver, at 350 ledere fra offentlig og privat sektor i 52 land allerede er i gang med at udarbejde en ”ramme for sikker grænseovergang”.

Der er tale om et overnationalt projekt, der går udenom alle politiske kontrolmekanismer, som forskellige lande har. Her kunne man frygte overvågning.

EU er i gang med en udvikling af et coronapas, som de kalder et certifikat. Det skal bruges i alle 27 EU-lande og gælder kun vacciner, der er godkendt af EMA.

I Tyskland har de besluttet en udvidelse af den elektroniske patientjournal på mobilen, så folk kan komme til koncerter og på restauranter. Den vil være klar i 2022. Det har skabt diskussion om, hvorvidt regeringen har undergravet databeskyttelsen med den nye lov om patientjournaler. I Bild skrives: ”Sundhedsminister Jens Spahn ønsker tydeligvis at gøre de beskyttede data til 73 millioner mennesker tilgængelige for den profitorienterede sundhedsindustri og techindustrien. Dette fremgår i det mindste af en forskrift om den nye version af datatransparensforordningen.”

Israel har lavet en 30-årig aftale med Pfizer, som ikke må offentliggøres i de 30 år. Derfor vides det ikke, om Pfizer i perioden har adgang til de israelske patientregistre, eller om det er en form for eksklusivaftale for vaccinedata. I Israel skal den enkelte borger aktivt gå ind og forbyde brugen af deres data.

På et samråd den 17. marts omkring regeringens vaccinestrategi og besøget i Israel fastslog Magnus Heunicke: Vores data er ikke til salg.

Det er sikkert sandt. Men man kan godt være usikker på, om der bliver tilstrækkelig datasikkerhed ved coronapasset.

Ulighed i sundhed

Den forcerede plan for at få et coronapas indført sælges som en mulighed for at ”få gang i Danmark”. Og det kan jo også lyde besnærende, at mens vi vaccinerer, kan de vaccinerede komme til fodbold, på restaurant og til kulturevents.

Hvis passet kun var tiltænkt en kortere overgangsperiode, var problemet måske ikke så stort. Men vi ved ikke, hvor længe det skal bruges. Meget tyder på, at det kan blive permanent.

For vi ved allerede nu, at vaccinationerne ikke holder evigt, at vi sikkert skal vaccineres igen og igen. Det vil sige, vi går fra pandemi til endemi. Og nu siges det også, at vaccinerede kan bringe smitten videre.

Hvis du ikke er vaccineret og kan fremvise coronapasset med det røde og grønne lys, så kan du ikke komme til fodbold, på restaurant, til festival. Men der kan også være andet på spil. Kan du få et job, gå til undervisning?

Et permanent coronapas vil dele befolkningen op i et A- og B-hold og vil kunne misbruges af virksomhedsejerne. Det må vi afvise.

Vi kan ikke gøre meget ved, at når vi rejser til andre lande, skal vi fremvise vaccinationsdokumentation. Men det kan vi sagtens gøre ved at udskrive et dokument fra Sundhed.dk eller fremvise det ved MinSundhed på mobilen. Heller ikke dét kræver et coronapas.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2021 - 12:57   22. mar. 2021 - 14:04

Kommentar

Joan Ågot Pedersen
medlem af landsledelsen i Kommunistisk Parti
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).