06 Jul 2020  

KBH: Ingen skyer af betydning, 12 °C

Vi fordømmer drabet på den 20-årige Baris Çakan

Udtalelse

Vi fordømmer drabet på den 20-årige Baris Çakan

Kurderne er udsat for mishandling og folkedrab i et område, de har været bosat i i tusinder af år, udtaler FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark).

Vi fordømmer drabet på den 20-årige Barış Çakan!

Barış Çakan blev den 29. maj stukket ned i den tyrkiske hovedstad Ankara. Han blev stukket i hjertet af tyrkiske fascister. Barış Çakan døde på stedet af sine kvæstelser.

Vi er nødt til at stoppe den tyrkiske fascisme og dét folkemord, de begår mod det kurdiske folk.

Episoden fandt sted, da Barış Çakan forlod sin bolig. Han blev angrebet af tre bevæbnede mænd på åben gade. De havde følt sig provokeret af, at han, før han forlod sit hjem, havde lyttet til kurdisk musik på altanen.

Doğan Çakan, fætter til den dræbte, forklarer, at han og fætteren (Barış Çakan) tidligere var blevet angrebet af lignende gerningsmænd for at have hørt kurdisk musik.

Politiet i den kurdiske by Diyarbakır har på deres sociale medier udsendt billeder af unge kurdere, der bliver udsat for grov tortur under afhøringer. Budskabet til kurderne fra politiet er ikke til at tage fejl af: Vi slår hårdt ned på enhver modstand, og vi er parate til at slå ihjel.

Denne diskriminerende og ulovlige behandling af kurderne er et alvorligt problem i hele regionen, og billedet taler sit tydelige sprog. Kurderne er udsat for mishandling og folkedrab i et område, de har været bosat i i tusinder af år.

Drabet på Barış Çakan står ikke alene, og der har gennem tiden været mange lignende mord på kurdere i regionen. Derfor skal drabet på Barış Çakan betragtes som endnu et angreb rettet mod det kurdiske folk.

Kurderne er underlagt en massiv undertrykkelse og mishandling, hvor lig af familiemedlemmer bliver sendt med posten til de pårørende, samt lig graves op fra familiegravsteder og nedgraves på ny under asfaltveje på ukendte steder.

Disse uhyggelige og barbariske forhold må stoppe! Vi er nødt til at stoppe den tyrkiske fascisme og dét folkemord, de begår mod det kurdiske folk.

Spred budskabet og sig NEJ til al fascisme!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


04. jun. 2020 - 14:23   04. jun. 2020 - 14:36

Udtalelse

af FEY-KURD (Sammenslutningen af Kurdiske Foreninger i Danmark)
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).