03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Sygeplejerskerne har stadig for travlt

Kommentar

Sygeplejerskerne har stadig for travlt

Alle har krav på ordentlig løn, ordentlig arbejdstid, pauser, ferie, syge- og omsorgsdage – det gælder også sygeplejersker, skriver Annie Hagel.

I Frankrig har sundhedspersonalet fået lønforhøjelse. Her sygeplejerske (til højre) ved patient med covid-19 på et privathospital ved Paris.
FOTO: Thomas Samson/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Vi tilbyder: Et spændende og udfordrende arbejde, hvor dine personlige og sygeplejefaglige kompetencer bliver bragt i spil: Tid til den enkelte patient. Tid til at spise sin madpakke og komme på toilettet.

I Frankrig gav man i foråret lønforhøjelse til al sundhedspersonale på grund af corona. Det eksempel kunne vi følge i Danmark.

Sådan stod der i et jobopslag for en stilling som sygeplejerske i Grønland for nylig. Politiken bragte en artikel om det i Sundhedsmonitor den 3. november. Her kunne man i overskriften læse, at jobopslaget var helt alvorligt ment.

I virkeligheden rammer det jobopslag lige ned i kernen af problemet, når vi taler om arbejdsforhold for sygeplejersker. For alle har krav på ordentlig løn, ordentlig arbejdstid, pauser, ferie, syge- og omsorgsdage – det gælder også sygeplejersker.

Men at have tid til at komme på toilettet og til at spise sin madpakke i arbejdstiden er for de fleste af os noget, vi slet ikke tænker over, når vi går på arbejde – det er en selvfølge.

Travlhed

Kernen i problemet med sygeplejerskers arbejdsforhold er stadig, at de har for travlt. Og hvis de ikke når deres arbejde, kan det have alvorlige konsekvenser for patienterne.

Derfor hører vi historier om at tisse i bukserne eller være svimmel, fordi man ikke har fået noget at spise eller ikke siddet ned i mange timer. Det er ikke noget nyt, og det gør det bare endnu værre.

Vi har længe vidst, at den var gal med arbejdsforholdene for sygeplejersker, men tænk, at det er kommet hertil, hvor det ikke er en selvfølge, at man har tid til spise sin madpakke og komme på toilettet. Det er faktisk blevet et privilegie, der bruges for at tiltrække personale til en stilling. Ret rystende, synes jeg.

I front

Oven i det har 2020 forlangt endnu mere af sygeplejerskerne med en pandemi, og vi ved ikke, hvornår vi får en sikker vaccine. Vi presser en gruppe mennesker, der i forvejen har alt for travlt endnu mere, og hvad er takken – blomster og chokolade? Det betaler som sagt ikke mange regninger eller giver mere frihed.

Vi politikere skal gøre det bedre – og det er nu. Hvis de, der har haft ekstra mange vagter, og stadig har det, ikke får ladet op, så er vi slet ikke klar til resten af anden bølge corona eller tredje bølge, hvis den skulle komme.

I Frankrig gav man i foråret lønforhøjelse til al sundhedspersonale på grund af corona. Det eksempel kunne vi følge i Danmark.

Og så lad os slå fast, at ingen skal have så travlt. Det koster for meget på det personlige plan for sygeplejerskerne, og det går også ud over patienterne. Vi har simpelthen ikke råd til, at vores sygeplejersker går ned med stress eller søger over i det private, hvor de kan få gunstigere arbejdsforhold. Vi har brug for alle sygeplejerskerne – og flere til.

Sygeplejerskerne hyldes

I år er det sygeplejerskernes år – altså det internationale år for jordemødre og sygeplejersker – udnævnt af WHO i anledning af Florence Nightingales 200 års fødselsdag. Og derfor er det på sin plads med en hyldest.

Den hyldest kunne passende komme i form af flere ressourcer. Flere kolleger, mere tid på arbejdet, mere i lønposen og bedre overblik over, hvornår man har fri. Medbestemmelse i forhold til, om man vil arbejde deltid eller fuldtid, er også noget, mange sygeplejersker efterspørger. Det må da kunne lade sig gøre.

Sygeplejerskerne er vigtige, og vi skal kæmpe for, at de får bedre arbejdsforhold – både for deres skyld, men i høj grad også for patienterne, sundhedsvæsenet og for alle os andre.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2020 - 13:58   18. nov. 2020 - 14:52

Kommentar

af Annie Hagel, Enhedslisten, regionsrådsmedlem i Region Hovedstaden
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).