31 Oct 2020  

KBH: Overskyet, let støvregn, tåge, 11 °C

Stop Israels ulovlige annektering af Palæstina!

Faglig appel

Stop Israels ulovlige annektering af Palæstina!

“Nok er nok”, skriver en række fagligt aktive i København, som mener, der bør lægges pres på den danske regering. “Derfor opfordrer vi alle vores kolleger til at rejse problemstillingen i deres fagforeninger og klubber.”

Palæstinensere i Gaza demonstrerer imod Israels plan om anneksion af Vestbredden.
FOTO: Mohammed Abed/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

I ly af den globale coronaepidemi forsøger den israelske regering lige nu at haste en stor ulovlig annektering af Vestbredden igennem. Annekteringen vil betyde, at store områder på den besatte Vestbred bliver indlemmet i staten Israel. En grotesk handling som er i modstrid med international lov og folkeretten.

Vi kræver, at regeringen indfører sanktioner mod Israel, så længe besættelsen pågår, og så længe de fortsætter deres planer om at annektere Vestbredden.

Denne annektering kommer i kølvandet på mange års brutal besættelse af Palæstina, som dagligt har store konsekvenser for menneskers liv. Mord, landtyveri, chikane, tortur, fængslinger uden dom og fordrivelse er blot nogle af de forbrydelser, den israelske stat begår imod palæstinenserne.

Men nok er nok. Derfor opfordrer vi alle vores kolleger til at rejse problemstillingen i deres fagforeninger og klubber, så de tager stilling og kræver handling. Regeringen har indtil videre vist sig at være direkte tandløs, når det kommer til at reagere på den israelske stats menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser. Vores fagforeninger er nogle af de største fællesskaber, vi har, og derigennem kan vi presse vores regering til at reagere.

Vi kræver, at regeringen indfører sanktioner mod Israel, så længe besættelsen pågår, og så længe de fortsætter deres planer om at annektere Vestbredden. Vi kræver, at den israelske stat overholder international lov.

Underskrivere:

Gerd Moss Christensen, bestyrelsesmedlem for Malernes Fagforening Storkøbenhavn og formand for Malernes Fællesklub København.

Jan Hoby, næstformand, Landsforeningen for Socialpædagoger.

Michael Hansen, bestyrelsesmedlem, Murersvendenes Brancheklub i København.

Claus Westergreen, formand, 3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening.

Hanne Lykke Jeppesen, organisatorisk formand i PROSA.

Thomas Boldt, formand, Jernbanearbejdernes Landsklub.

Niklas Bager Bahn, bestyrelsesmedlem i Murerarbejdsmændenes Klub i København.

Morten Rasmussen, formand for Landsbrancheklubben for murere, stenhuggere og stukkatører.

Morten Ahrendt, bestyrelsesmedlem i Dansk Elforbund København.

Emil Olsen, formand for Murersvendenes Brancheklub i Nordjylland.

Inge Thomsen, næstformand, Københavns Lærerforening.

Katrine Fylking, bestyrelsesmedlem, Københavns Lærerforening.

Pernille Bendix, bestyrelsesmedlem, Københavns Lærerforening.

Peter Jensen, bestyrelsesmedlem, Københavns Lærerforening.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


02. jul. 2020 - 10:48   02. jul. 2020 - 11:41

Appel

fra en række fagligt aktive i København
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).