03 Dec 2020  

KBH: Overskyet, 2 °C

Stop ghettoloven

Udtalelse

Stop ghettoloven

Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforenings generalforsamling opfordrer til at stoppe ghettoloven, salget og nedrivningen af almene boliger. Og til at underskrive aktuelt borgerforslag.

Almene boliger.
FOTO: Elma Lindberg
1 af 1

Regeringens ghettolov har til sigte at opløse de såkaldte "ghettoer".

Det betyder blandt andet, at regeringen har tænkt sig at sælge store dele af de almene boliger, som ligger i områder, der er blevet karakteriseret som hårde ghettoer, ifølge "ghettolisten". Flere boliger vil endda blive revet ned.

Vi kræver … et solidarisk boligmarked, hvor alle mennesker har lige mulighed for at bo i byen, lige meget hvor meget man tjener, hvilken farve ens hud er, og hvilken uddannelse man har.

Det er et frontalt angreb på de almene boliger og boligmarkedet i sin helhed.

De almene boliger er lavet med det formål, at det skal være muligt at bo i byen i gode boliger, hvis man tjener en almindelig løn. Men når man privatiserer de her boliger, bliver de kun lejet ud med ét formål: Det er at tjene penge.

Derfor kommer det højst sandsynligt til at betyde, at lejen vil stige og følge den ekstreme prisudvikling, som er på det private boligmarked.

Ud over at privatisere store dele af boligerne har ghettoloven andre store konsekvenser. Den sætter nemlig grænser for, hvem der må flytte ind i de her boligområder.

Så hvis du er murerarbejdsmand, ufaglært beton'er eller andet, som ikke lever op til kravet om at være veluddannet, kan du ikke længere få en almen bolig.

Hvis man har en "ikke-vestlig" baggrund, bliver man også diskrimineret. Det samme gælder, hvis man er arbejdsløs eller langtidssygemeldt.

Vi kræver, at regeringen dropper sine planer om at rive boliger ned og sælge fra af de almene boliger.

Vi kræver, at regeringen dropper deres diskriminerende ghettolov og i stedet arbejder for, at vi får et solidarisk boligmarked, hvor alle mennesker har lige mulighed for at bo i byen, lige meget hvor meget man tjener, hvilken farve ens hud er, og hvilken uddannelse man har.

Vi opfordrer alle til at underskrive borgerforslaget imod ghettoloven.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. nov. 2020 - 14:56   18. nov. 2020 - 15:53

Udtalelse

fra Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforenings generalforsamling den 14. november 2020
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).