05 Aug 2020  

KBH: Spredte skyer, 10 °C

Stop Bolsonaro

Tale

Stop Bolsonaro

Tale holdt af Carsten Agger på Rådhuspladsen i Aarhus i forbindelse med demonstrationen "Stop Bolsonaro", som var en del af et internationalt initiativ med demoer mod den brasilianske regering, som foregik 28. juni.

Rådhuspladsen i Aarhus den 28. juni.
FOTO: Mariana Gil
1 af 1

Tale holdt ved demonstrationen "Stop Bolsonaro" på Rådhuspladsen i Aarhus den 28. juni 2020

Den tragedie, der i dag er endt med en inkompetent og rablende højreorienteret præsident, der med fuldt overlæg lader en dræbervirus hærge landet, mens hele verdens naturressourcer i Amazonas ødelægges, er resultatet af en lang og kompleks historie, der går tilbage til kolonitiden – den tid, hvor Brasilien var det største og mest brutale slavesamfund i hele verden.

Under ham udplyndres de fattige, universiteter og kultur lukkes, og de stærke demokratiske institutioner undergraves en for en. Han skal ud, gerne i fængsel, og der skal udskrives nye, frie og demokratiske valg.

Det er historien om et meget rigt land, hvor en lille elite har siddet på hovedparten af ressourcerne, mens andre måtte tjene dem for en ussel løn eller nøjes med resterne.

Det er historien om et land, der er bygget på gode og positive værdier om frihed og demokrati, hvor viden, kultur og dannelse er blevet dyrket og har blomstret; og det er historien om et folk, der blev til i krydsfeltet mellem tre kulturer – europæiske indvandrere, tvangsdeporterede afrikanere og oprindelige amerikanske folk – og besidder en helt enestående unik kulturel rigdom og mangfoldighed.

Og det er historien om et land, der kravlede ud af militærdiktaturets skygge og begyndte at realisere idealerne og skabe en reel velstand, der kom ikke blot eliten, men også folket til gode.

For få år siden kunne man se på Brasilien, og det var, som om der var sket et mirakel.

Den socialistiske præsident Lula kom til magten i 2002, og mens han omhyggeligt undgik at konfrontere den økonomiske elite og dens indtjening, gik han resolut i gang med at forbedre almindelige menneskers levestandard.

I de år steg andelen af brasilianere i middelklassen fra 20 til 50 procent, 36 millioner mennesker blev løftet ud af fattigdom, og 20 af 25 millioner mennesker blev løftet ud af ekstrem fattigdom. Sult blev afskaffet.

Musikeren Gilberto Gil, der var barn af den afrobrasilianske kultur i Bahia, blev kulturminister og iværksatte en storstilet støtte til og anerkendelse af landets traditionelle kulturer: Indianere, afrikanere, flodsamfund i Amazonas og mange flere. Der blev investeret i uddannelse, forskning og kultur, og der blev bygget nye universiteter over hele landet.

Folk fra familier, der boede på landet under meget fattige kår, havde pludselig og for første gang nogensinde adgang til det gode liv. Det er virkelig et mirakel.

Men det er et mirakel, som slet ikke blev færdigt. Det er stadig et samfund, hvor kriminalitetsbekæmpelsen i favelaerne – storbyernes slumkvarterer – foretages af militært udstyret politi, der skyder omkring sig; hvor titusinder af unge sorte hvert år dræbes af politiets kugler, svarende til indbyggertallet i adskillige danske provinsbyer – et vedvarende folkemord på den sorte befolkning.

Det er et mirakel, hvor indianere stadig fordrives fra deres jord af guldgravere, investorer og godsejere, og hvor hundredtusinder af landarbejdere stadig lever under slavelignende vilkår.

Det er et mirakel, hvor hele det politiske liv stadig er gennemsyret af kleptokrati og korruption, og hvor der er en direkte forbindelse fra politik og erhvervslivets top til den organiserede kriminalitet.

Der er stadig, efter dette mirakel, så meget at gøre – så meget, der råber til himlen. Og det er et mirakel, som i de senere år i stedet har udviklet sig til et mareridt.

Denne forbedring af folkets kår behagede nemlig ikke alle. "Hvad laver alle de sorte mennesker i lufthavnen?" "Hvis lønnen skal være så høj, hvordan får jeg så råd til noget ordentlig hjælp derhjemme?" "Hvis rengøringskonens børn skal på universitetet, hvem skal så gøre rent for mine børn?"

Og Lula og hans efterfølger Dilma Rousseff blev lagt for had i elitens medier – det vil sige stort set alle TV-stationer og aviser.

I 2016 blev Dilma afsat ved et kup, fordi hun ikke ville standse en korruptionssag, der truede med at rive hele det politiske liv med sig. Ind kom Michel Temer, en gammel og erfaren politiker med dom for, at han ikke kunne stille op til politiske hverv i syv år – på grund af korruption.

Det blev begyndelsen til endeløse neoliberale reformer. Kulturministeriet blev lukket. Universiteterne blev skåret ned, skåret ned og skåret ned. Arbejdernes rettigheder blev sløjfet ved en arbejdsmarkedsreform.

Og så, i 2018, skulle der være valg. Lula blev forhindret i at opstille af et retsvæsen, der bevidst holdt ham i fængsel på en uholdbar anklage – for ellers ville han have vundet valget.

Og eliten, kapitalen, ikke mindst Wall Street og den internationale finansverden, samlede deres kræfter bag Jair Bolsonaro – en fascistisk, morderisk spradebasse, der i 30 år havde været en paria i brasiliansk politik og havde siddet i parlamentet uden at gøre dagens gode gerning.

Bolsonaro er tæt knyttet til den organiserede kriminalitet i Rio de Janeiro. Hans søn Flávio er under efterforskning for bedrageri i millionklassen, mod skatteyderne. Da den sorte, lesbiske og progressive byrådspolitiker Marielle Franco blev myrdet, viste den ene af morderne sig at bo 500 meter fra Bolsonaro i samme gated community – og hans datter havde været kærester med Bolsonaros søn. Bolsonaro ses også storgrine på et foto med Marielles anden morder. Dette er den mand, der i dag står i spidsen for verdens femtestørste land.

Bolsonaro er en mand med enkle løsninger på komplicerede problemer.

Amazonas? Send det gennem flishuggeren!

Politiet dræber titusinder hvert år? Det er en skam, de ikke dræber flere!

Demokratiet har problemer? Indfør diktatur!

Bolsonaro evner at pege på faktiske problemer og lyde, som om han er på folkets side. Men faktisk er han en marionet for de allerrigeste.

Hvorfor er han ligeglad med corona? Det viser sig, at denne sygdom, der breder sig så uhyggeligt i Brasilien, på trods af dens karakteriske aldersprofil dræber mange flere unge fattige end gamle rige. Den dræber selvfølgelig endnu flere gamle fattige og sparer deres pension. Bolsonaros coronapolitik er ikke vanvid, den er folkemord. Overlagt folkemord på Brasiliens fattigste.

Bolsonaro er ikke Brasiliens legitime præsident; han kom til magten ved valgsvindel. Under ham udplyndres de fattige, universiteter og kultur lukkes, og de stærke demokratiske institutioner undergraves en for en. Han skal ud, gerne i fængsel, og der skal udskrives nye, frie og demokratiske valg.

Ud med Bolsonaro!

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. jul. 2020 - 06:56   29. jul. 2020 - 09:41

Tale

af Carsten Agger, Aarhus
Debat i Arbejderen
  • Vi bringer gerne læserbreve, kommentarer og kronikker, der er skrevet til Arbejderen.
  • Vi bringer også gerne udtalelser fra organisationer og fagforeninger.
  • Et læserbrev skal være mellem 500 og 3000 anslag inklusive mellemrum.
  • En kommentar må maksimalt være på 5000 anslag og en kronik på 8000 anslag inklusive mellemrum.
  • Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere i de indsendte tekster. Hvis der i indlægget henvises til, hvad andre har sagt eller mener, opfordrer vi til at bringe et link som kildeangivelse.
  • Indhold i læserbreve, kommentarer og kronikker udtrykker alene skribentens egen holdning – ikke Arbejderens. 
  • Indlæg sendes til debat@arbejderen.dk. Husk at angive navn og adresse (by).